Snigpremiere på "Paradise Hotel" 2026, Cirkusbygningen
Snigpremiere på "Paradise Hotel" 2026, Cirkusbygningen

Sofie efter "Paradise"-exit: Vigtige samtaler mangler på tv

En plan var lagt, men virkeligheden blev en anden for Sofie og Rasmus.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Sofie-Amalie Tobiassen (Sofie red.) er blandt deltagerne, der er tjekket ind fra start i den nye sæson af "Paradise Hotel", men der gik ikke længe, før hun måtte forlade hotellet – og dermed også drømmen om at kæmpe sig frem mod den halve million kroner.

Artiklen forsætter under videoen: 

Realityportalen har talt med Sofie, der fortæller om den korte tid på hotellet og om, hvordan det føltes pludselig at stå som den første, der måtte forlade programmet.

– Det er virkelig nederen at ryge ud som den første. Der er jo ingen, der ønsker at forlade hotellet så tidligt. Jeg ville rigtig gerne have haft, at mit ophold varede længere, for jeg havde håbet og drømt om en masse hjemmefra. Jeg har altid gerne villet være med, så det var ærgerligt, at det blev så kort, fortæller en ærgerlig Sofie.

Hun erkender samtidig, at hendes spillestil måske kunne have været grebet anderledes an.

– Jeg savner selv at se mere af mine forsøg på at tale med pigerne. Det virker lidt, som om jeg bare laller rundt inde på hotellet uden at gøre noget, men jeg prøvede virkelig at komme ind på dem på det her tidspunkt, men det lykkedes bare aldrig. Det var lidt en tabt kamp fra start.

Sofie fortæller også, at der egentlig lå en klar plan mellem hende og hendes partner, Rasmus.

– Rasmus og jeg snakkede nede på værelset om, at det var super farligt at have gamle deltagere på hotellet. Da Maja og Karl tjekkede ind, tog han fat i mig og sagde: “Jeg tror, planen er, at vi skal have dem ud.” Det er bare ærgerligt, at det ikke lykkedes. Det kunne have ændret rigtig meget for hele sæsonen, hvis det var gået anderledes, siger hun.

Realityportalen har ligeledes været i kontakt med Rasmus, som bekræfter, at han kendte til planen med rokaden, men han havde håbet på et andet udfald. 

— Om jeg stod med Sofie eller Maja, var begge ikke optimale partnere, fordi Maja havde jo prøvet at være med før, så hun havde en stor skydeskive på sin ryg, og Sofie klarede det ikke sådan helt vildt godt med pigerne. Jeg vidste ikke, at Sofie ville ryge ud, og jeg prøvede egentlig at lave en rokade med Oliver, men det lykkedes jo så ikke. 

Du kan se afsnittet på Viaplay