Interview med Sofie Sytnik Jørgensen og Laurids Bihl fra "Bachelorette" 2026Sofie Sytnik Jørgensen

Tidligere "Bachelor" afslører relation til Sofie

Sofie Sytnik fik et godt råd med på vejen af Nicklas Flenø Mikaelsen inden "Bachelorette"-eventyret. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

For Silje Brøns Petersen og Nicklas Flenø Mikaelsen var forventningerne til dette års "Bachelorette" store af flere årsager. 

For det første har parret selv medvirket i TV 2-pendangen "Bachelor", hvor de forelskede sig. For det andet kender Nicklas og Sofie Sytnik også lidt til hinanden.

Artiklen fortsætter under videoen...

Derfor fik Sofie også et par gode råd med på vejen af den forhenværende "Bachelor". 

Det fortæller Nicklas i nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor han også sætter ord på, hvor de kender hinanden fra. 

– Det er lidt sjovt, for vi kender hinanden lidt ad omveje. Vi kender ikke som sådan hinanden, men min fars kæreste har arbejdet med Sofie. Så Sofie og jeg snakkede lidt, inden hun selv skulle afsted. Hun vidste, at jeg havde været med, så vi sparrede lidt frem og tilbage om, hvad hun kunne forvente. Vi har jo haft lidt den samme rolle, siger Nicklas. 

Nicklas har da også givet Sofie et godt råd med på vejen. 

– Det der med at være tilstede med alt, hvad man har. Og ikke gå på kompromis med sig selv. Have sig selv med hele vejen og ikke sige ja til noget, man ikke kan mærke 100 procent, siger Nicklas. Han tilføjer: 

– Overordnet set kunne jeg godt give Sofie lidt med. Men det var også vigtigt for mig at sige, at det var hendes eventyr. Det var hende, der skulle leve det og mærke det, forklarer han. 

Nicklas er også meget tilfreds med, hvordan sæsonen udmøntede sig. 

– Jeg synes, Sofie har gjort det virkelig godt. Det har Mie også, slår han fast. 

Du kan høre hele interviewet med Nicklas og Silje i den nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet", hvor du normalt hører dine podcasts.