-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
James Price udfordret under optagelser: "Jeg er ustyrligt allergiker"
Spise med Price vender tilbage med otte nye temaprogrammer med alt lige fra ungarsk ridetur til hjemmelavede grillpølser.
Musiker og tv-kok James Price har nydt sin første revyfri sommer i 24 år, og i mange uger har han sammen med hustruen Annette nydt livet i deres ferielejlighed i Menton på den franske riviera.
Nu er James klar til premieren på 17. sæson af ”Spise med Price”, hvor de otte programmer har hvert sit tema. Programmet med ungarsk tema bød på lidt af en udfordring for James. Adam og James var til hest på sletten ude bag Adams sommerhus klædt ud som ungarske csikós i blå kofter.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Jeg holder frygteligt meget af heste, men jeg er ustyrligt allergiker. Jeg blev sendt til ridning som seksårig af mine forældre, og de kunne ikke forstå, at jeg var ved at dø flere gange hver gang, jeg havde været til ridning. Især når jeg havde stået inde i stalden og striglet den søde hest, så var jeg gasblå i hovedet, og jeg kunne ikke trække vejret, forklarer James Price, 65, grinende.
– Dengang midt i 1960’erne var allergi ikke moderne, så de tænkte bare: ”Han er hysterisk eller bange for hesten”. Jeg forsøgte at forklare mine forældre, at jeg ikke var bange for hesten, men kunne ikke tåle den.
James og Adam har reddet i et tidligere ”Spise med Price”-program, så James var udmærket klar over, hvordan han skulle håndtere udfordringen på den store, gule nordbagge.
– Jeg skal huske ikke at klappe hesten og bagefter klø mig i øjet. Og så at vaske hænder med det samme. Men det hjalp gevaldigt, at vi var ude i fri luft, og at jeg kunne skifte tøj bagefter og vaskede mig grundigt.
Svært at lave pølser
Tilbage i Adams sommerhus omdanner brødrene også Adams køkken til et pølsemageri.
– For mange er det et mysterium, at kan man selv lave pølser? Svaret er, at det er virkelig svært. Der er en masse ting med temperatur og konsistens, så man får en saftig frankfurterpølse med et godt knæk. Men der er pølser, som er lettere at lave, blandt andet den italienske salsiccia med svinekød, hvidløg, salt og peber og lidt fennikel, fortæller James, som er kendt for at have en kæmpe vognpark af køkkenudstyr hjemme.
– Jeg har pølseudstyr hjemme. Jeg har lavet pølser i 20 år og synes, det er rasende interessant. At lave pølser uden alle e-numrene bare med kød, krydderier osv. Jeg har i mange år lavet min egen julemedister, og den opskrift ligger på min youtube-kanal sammen med en opskrift på grillpølser.
Artiklen fortsætter under billederne:
Mord og mozzarella
Med sommerferien overstået har James igen travlt.
– Vi er allerede i gang med at planlægge sæson 18 af ”Spise med Price”, og Annette og jeg udgiver vores anden krimi ”Mord og mozzarella” her i august.
”Spise med Price” kan ses fra 4. august på DR TV.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.