Er detox og massage kuren mod affaldsstoffer?

Du kan detoxe dig af med dem. Få massage for at få dem ud af kroppen eller spise en bestemt kost for at få dem til at forsvinde. Går du på Google og søger på affaldsstoffer, dukker der et utal af kure og behandlinger op, som lover at få stofferne til at forsvinde.

Desværre er der ikke hold i de ting, de lover. Vi indtager nemlig ikke farlige affaldsstoffer, som kroppen har brug for at skille sig af med. “Du finder som udgangspunkt ikke farlige affaldsstoffer i den mad, du køber, og det er vildt overdrevet, at du via kosten skulle indtage en masse skadelige affaldsstoffer,” forklarer Lars Klingenberg, der er studieadjunkt på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og fortsætter:

“Den mad, vi køber, er noget af det mest gennemregulerede og gennemtestede, så selvfølgelig er der ikke en masse giftstoffer i den. Ellers ville det jo ikke kunne sælges,” uddyber han. Ifølge Lars Klingenberg er affaldsstoffer altså ikke farlige, men blot en fælles betegnelse for alle de stoffer, som kroppen ikke kan bruge til noget, og derfor skal have ud igen.

Den betragtning er overlæge på Bispebjerg Hospital, Jørgen Serup, enig i. “Affaldsstoffer er stoffer uden nytteværdi for kroppen – så enkelt er det. Det kan enten være noget, der har haft værdi, men ikke har det længere, eller noget, som kroppen slet ikke har brug for.

Det bliver så sendt ud af kroppen via vores urin og afføring, men det kan også ske gennem huden som for eksempel skæl eller via lungerne, der udskiller CO2, når vi ånder ud,” forklarer han og giver et eksempel: “Hvis du har spist rødbeder, har du måske lagt mærke til, at du tisser rødt bagefter. Det er jo et tydeligt eksempel på, at kroppen udskiller farvestoffet fra rødbederne, for det har vi ikke brug for.”

Læs også: 8 genveje til mere sjov i hverdagen

Kroppen er en fantastisk afgifter

Faktisk er kroppen så fantastisk indrettet, at vi slet ikke behøver at tænke på affaldsstoffer. Den klarer det hele for os. “Dét, kroppen ikke har brug for, udskiller den helt automatisk. Vores lever er et fantastisk organ, som er fuldt ud i stand til at håndtere dette. Alt hvad vi indtager, ryger forbi leveren, der sorterer de ting, vi ikke har brug for ud.

Det er blandt andet derfor, vi skal på toilettet,” forklarer Lars Klingenberg. Derudover er nyrerne også et par effektive afgiftningsorganer, der sørger for, at vi har den rette balance af væske, salte, kalk og fosfat i blodet. Er der noget i overskud, bliver det udskilt via urinen.

“Kroppen er i virkeligheden gudsbenådet. Selv med al den moderne teknologi og kunstige intelligens, vi har i dag, er der endnu ingen, der er bare i nærheden af at skabe den samme fantastiske og raffinerede selvregulerende funktion, som kroppen har. Den sørger simpelthen for at opretholde status quo i alle henseender. Det fungerer lidt på samme måde som en termostat på en radiator,” forklarer Jørgen Serup.

En af de ting, kroppen har sværere ved at håndtere, er tungmetaller som for eksempel kviksølv eller bly, som du kan finde i store rovfisk som tun, da havene kan være forurenede, men ifølge eksperterne betyder det ikke, at du skal holde dig fra at spise fisk.

“Der er selvfølgelig nogle tungmetaller i fisk, som bliver lagret i vores fedtvæv og udskilles meget langsomt, men det er ikke en udskilningsproces, du kan fremskynde med nogen kur, og du får det også kun i små mængder. Når Sundhedsstyrelsen opfordrer til at spise mere fisk, er det fordi, at fisk indeholder en masse gode næringsstoffer, der klart opvejer risikoen ved den lille mængde tungmetaller,” forklarer Lars Klingenberg. Jørgen Serup understreger dog, at risikoen ikke er helt nul.

“Der er ikke nogen reel risiko for decideret forgiftning, men der kan være omdiskuterede uheldige virkninger som for eksempel nedsat fertilitet,” siger han. En anden ting, der måske udfordrer kroppens selvregulerende funktion er mikroplast. Når plastikposer og andet skrald ender i havet, bliver det langsomt nedbrudt til små partikler, der ender med at flyde rundt i vandet og blandt andet gladeligt bliver spist af østers.

“Mikroplast er en af de nye ting, som vi ikke ved så meget om endnu. Vi indtager mikroplast, når vi for eksempel spiser østers, men hvor de små stykker plastik bliver af, når de kommer ind i kroppen, dét ved forskningen ikke så meget om endnu,” forklarer Lars Klingenberg. Ifølge Jørgen Serup ender de sandsynligvis bare i afføringen og tilbage i havet via kloakudledningen.

Læs også: Tampon: 12 ting du skal vide

Ingen brug for detox

Derfor er der altså ingen grund til at springe med på den detoxbølge, der er skyllet ind over os de seneste år med tarmskylninger, juicekure og andre udrensningskoncepter. “De forskellige detoxprodukter og koncepter er fuldstændig primitive i forhold til kroppens eget system. Der er jo en hel industri, der lever af at udvikle produkter og koncepter, der spiller på folks frygt for affaldsstoffer.

Det er frygt, de sælger,” siger Jørgen Serup. Lars Klingenberg har heller ikke meget til overs for de populære detoxkure. “Der er ingen grund til at tage en detoxkur. Hvis du synes, det er sjovt, skal du endelig gøre det, men det har ingen effekt.

Tværtimod. Juicer du over længere tid, kan det være direkte sundhedsskadeligt, da du risikerer at komme til at mangle en række essentielle næringsstoffer, da juicerne ikke indeholder hverken protein, fedt eller fedtopløselige vitaminer,” forklarer han og afliver samtidig myten om, at du både taber dig og får mere energi af at detoxe.

“Nogle oplever, at de får et energiboost af at detoxe, men det skyldes, at du føler, du gør noget godt og sundt for dig selv, og det kan give et mentalt boost. Du kan også sagtens opleve et vægttab, men det er ikke nødvendigvis fedt, du taber.

Det kan også skyldes, at du mister væske og tarmindhold, og at nogle af dine organer og kulhydratlagre skrumper, fordi du ikke får energi nok.” I virkeligheden behøver det slet ikke at være så svært at leve sundt.

“Det er ikke for sjov, at det første og fremmeste officielle kostråd er: Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv. Det er dét, der virker. Der findes ikke noget quickfix, når det gælder sundhed,” slår Lars Klingenberg fast.