IKKE SET PÅ TV: Kæresten hjalp Sofie inden sing-off

Sofie fik hjælp af kæresten i sidste øjeblik.

Sofie Thomsen på blot 18 år har rigtig mange nerver på, når hun skal synge overfor et publikum. Ifølge Sofie selv handler hendes nerver om egne forventninger til sig selv samt forventningspresset udefra, alligevel tog hun det ret cool, da hun blev sendt ud i en sing-off mod Angela Rán Egilsdóttir i aftenens afsnit af 'X Factor', hvilket kæresten Victor har stor andel i.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Martin Jensen fortæller om den nye sæson 'X Factor'.

- Jeg får lige kigget ned på min kæreste, som sidder på forreste række, og han mimer sangen 'Valerie', som er en sang, vi har snakket om hjemmefra. Den er i lidt højere tempo, end den jeg valgte at synge. Så der besluttede jeg mig egentlig for at tage den. Det var nok derfor, jeg var lidt mere fattet end Angela, forklarer Sofie til Realityportalen.

Angela blev modsat Sofie meget påvirket følelsesladet, og det kom til udtryk ved tårer.

- Angelas reaktion fyldte meget, og jeg ville gerne have, hun havde det godt, inden vi gik ind igen, det var vigtigt for mig, fortæller Sofie, der brugte tiden bag scenen på at hjælpe Angela, så hun glemte helt at tænke på egne nerver.

Ifølge Sofie havde hun også på fornemmelsen, at hun var nødt til at holde nerverne i ro.

- Martin havde sagt, jeg skulle pakke nerverne væk, så jeg følte, det var en form for test, og jeg tænkte "det er nu eller aldrig", fortæller Sofie, der er okay med, at Martin ville teste hende.

- Det var fair nok. Jeg har jo udvist mange nerver, så jeg kunne godt forstå det. Men det var et chok, for man havde ikke forberedt noget som helst. Så det kom meget bag på os alle sammen, fortæller, Sofie.

Sofie blev af Martin Jensen stemt videre til Bootcamp i den unge kategori sammen med Mille.

Se Sofie og Angelas sing-off herunder: