Billige solferier
SPONSORERET indhold

Er du træt af kulde og mørke? Vi giver dig syv billige destinationer med solrige sandstrande

Drømmer du om sol og sommer midt i vintermørket? Vi har samlet syv destinationer, der sender dig til solskin for en slik. Sådan næsten i hvert fald.

Af: Amalie Louise Larsen Foto: Getty Images
05. jan. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Januar-mørket er over os, og det betyder, at vi nok ikke er de eneste, som drømmer os væk til solrige sandstrande, fregnede næser og kolde drinks.

For hvem vil ikke lade op i en solstol oven på julens strabadser?

Vi har samlet syv lande, der for billige penge sender dig fluks til sol og sommer.

Dyp tæerne i azurblåt vand, tag på spændende vandreture og spis dig mæt i lækker, lokal mad.

Måske får du endda tid til at smække benene op på en solstol med den bog, der samler støv på hylden.

Der er noget for enhver.

God tur!

LÆS OGSÅ: 15 fabelagtige bøger, du bør unde dig selv at læse og høre

Thailand

Thailand er en sikker vinder, hvis du søger et skud billigt sol. Foto: Getty Images.

Thailand er måske en af de mest besøgte destinationer uden for Europa for os danskere. Og det er der en grund til.

Her er du nemlig sikret dejligt varme temperaturer, flotte blå strande og søde mennesker, der gerne gør badutspring for turister.

Selvom flybilletterne dertil kan være dyre i forhold til lande som Spanien eller Grækenland, så er leveomkostningerne langt billigere i Thailand, hvor du for ingen penge kan leve temmelig godt.

Ifølge Travel Market kan du få et værelse for 100 kroner per nat i Bangkok, mens et femstjernet hotel koster omkring 500 kroner per nat. Samtidig kan du spise dig mæt i streetfood for 10-20 kroner. Nemt, ikke?

For en tur/retur-rejse til Bangkok eller nogle af de mest populære øer må du ifølge Momondo slippe omkring 5.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Thailand med baby - nemt eller slemt? 

LÆS OGSÅ: Koh Samet i Thailand: En perle i paradis 

LÆS OGSÅ: Thailand: 5 skønne hoteller 

LÆS OGSÅ: Oplev det glemte Thailand 

Kap Verde

Pak snorkel-sættet, hvis turen går til Kap Verde. Her er nemlig Azurblåt vand, så længe øjet rækker. Foto: Getty Images.

På solsikre Kap Verde får du afslapning for alle pengene. Øen har lange, smukke sandstrande, og vil du bare smække benene op og nyde en god bog, er omgivelserne perfekte.

Tiden synes nemlig ligegyldig på den afrikanske kyst, fordi der som sådan ikke er meget andet at foretage sig end at slænge sig på standen eller hoppe en tur i det lune Atlanterhav.

Samtidig er priserne ganske fornuftige, hvis juleindkøbene har sat sig lidt hårdt på pengepungen. Ifølge rejsebureauet TUI må du for eksempel smide cirka 20 kroner for en øl.

Rejsen dertil ligger til 4.000 kroner tur/retur, og vil du gøre det endnu billigere, kan du bestille en pakkeløsning hos charterrejse-bureauerne.

Marokko

Bo som en arabisk prins i nogle af Marokkos smukke Riad-hoteller. Foto: Getty Images.

Tag på 1001 nats eventyr til Marokko, når vintermørket presser sig på herhjemme. Indlogér dig på en Riad i de smukke naturreservater omkring Marrakesh, eller flad ud på en strand i Casablanca. Du kan også suge historie til dig i hovedstaden, Rabat, hvor der er rig mulighed for at fylde munden med lækker, krydret mad – gerne det, der er langtidskogt i en tagine.

Som altid er turistbyerne lidt dyrere end de mindre befolkede, men generelt er det billigt at leve i Marokko. Ifølge rejseselskabet Albatros kan du klare dig for cirka 200 kroner pr. dag – alle måltider inklusiv.

Husk desuden at proppe kufferten med flot, farvestrålende brugskunst, der koster det halve af herhjemme.

En tur-retur-rejse får du ifølge Momondo for lige omkring 2.000 kroner – billigere bliver det vist ikke for afrikansk sol og varme.

LÆS OGSÅ: "Der er så meget, man kan købe i Marokko, og en hovedregel er altid at bestille 20 kg ekstra bagage med hjem" 

LÆS OGSÅ: Tag med til farverige Marrakech 

LÆS OGSÅ: Marrakech: Fra tusind og én nat til super cool city 

LÆS OGSÅ: Lad op med aktiv venindetur til Marrakech 

Mexico

Giv hverdagen lidt kulør i Mexico, hvor du også kan spise dig mæt i lækker, spicy mad. Foto: Getty Images.

Drømmer du om palmeklædte sandstrande, fugtige jungler og myldrende storbyer med farverige kvarterer, så er Mexico din destination. Her sniger temperaturen sig over 20 grader i vintermånederne, så der er rig mulighed for at få et skud C-vitamin, uden at du overopheder.

På Yucatán-halvøen kan du få sandstrande i verdensklasse, og i maya-ruinernes hjemby, Tulum, kan du blive klogere på landets fascinerende historie.

Og så er mexicanerne ikke så lidt kedelige, når det kommer til deres køkken.

Efter Trump kom til magten, er den mexicanske pesos desuden billig. Derfor er det nemt at holde udgifter til hotel, oplevelser, mad og drikkelse nede, hvis du har lidt sund, økonomisk fornuft med dig.

For en tur/retur-rejse skal du slippe cirka 5.000 kroner ifølge Momondo. Ind imellem kan du dog være heldig at finde overraskende billige afbudsrejser til Cancún.

LÆS OGSÅ: Tag på paradisferie for luksushippier i Mexico 

LÆS OGSÅ: Tulum: Den nye feriedestination, du skal kende 

LÆS OGSÅ: Drøm dig væk til Mexico med disse 5 opskrifter 

Mallorca

Snig dig væk fra menneskemylderet og oplev det lokale Mallorca. Foto: Getty Images.

Dyp dig i blå laguner og gå fodtøjet træt i de flotte bjerglandskaber på solrige Mallorca. Her er der sol, sommer og sjov for alle pengene.

Desværre har mange dog fået øjnene op for solskins-øens godter, og derfor bugner det altid af turister på de lange sandstrande. Men fælderne er mulige at undgå.

Styr uden om engelsk morgenmad og hysteriske natklubber i byer som Cala Bona eller Deià. Her finder du i stedet flot natur og små, lokale spisesteder, cafeer og charmerende musikpubber.

Mallorca er desuden i den billige ende af destinationerne på denne liste. Ifølge Apollo er gennemsnitsprisen for en to-retters middag cirka 200 kroner, mens du må slippe omkring 30 kroner for en øl. For flyveturen må du af med omtrent en tusse, fortæller Momondo.

LÆS OGSÅ: 5 gode cykelstop på Mallorca 

LÆS OGSÅ: 6 unikke rejsetips til Mallorca 

Sydafrika

Mæng dig med dyrene i vidunderlige Sydafrika. Foto: Getty Images.

Til vores held ligger Sydafrika på den anden side af ækvator. Det betyder, at når det er vinter i Danmark, er det sommer i Sydafrika.

Udnyt savannens bagende sol og tag på Safari i Krügers nationalpark eller på slentretur gennem Cape Towns fascinerende gader. Her kan du også blive mindet om, at ikke alle er lige så privilegerede, hvis du tager en tur ud i byens Townships.

Sydafrika har det hele – lige fra slum til rige storbyer og utrolig natur. Og så er landet også kendt for deres fremragende vindistrikter.

Generelt kan Afrika dog både være ekstremt billigt og temmelig dyrt. Undgå turistfælderne og find de bedste og billigste løsninger, uden at gå på kompromis med din sikkerhed. Ifølge rejsebureauet Kilroy kan du regne med et dagbudget på omkring 120 kroner i de billige områder, mens du i de dyre må regne med 4-500 kroner om dagen.

Sørg derfor for at gøre dit hjemmearbejde, inden du kaster dig ud på eventyr.

En tur/retur-rejse får du ifølge Momondo for lige omkring 5.000 kroner – så den er altså i den lidt dyrere ende.

LÆS OGSÅ: Drømmerejse til Sydafrika 

LÆS OGSÅ: Må jeg flyve til Afrika med spædbarn? 

Gran Canaria

Slæng dig hen på en solstol og nyd livet på Solrige Gran Canaria. Foto: Getty Images

Er du ude efter en af de billigste destinationer med stensikker varme, så er Gran Canaria svaret på dine bønner. Her skinner solen året rundt, strandene er fyldt med sand, og du kan få tapas i massevis.

Styr uden om de tætpakkede turistbyer som Las Palmas, Puerto Rico og Playa del Ingles og rejs i stedet mod perler som Puerto de Mogán eller bjerglandsbyen Fátaga. Her slipper du for grisefest og fluepapir – og så kan du rent faktisk være så heldig, at du løber ind i en lokal.

Generelt er det hamrende billigt at leve på Gran Canaria – men undgå de værste turistplastre, der altid vil koste lidt mere.

Rejsen dertil kan du ifølge Momondo få til lige over 1.500 kroner. Nemt.

LÆS OGSÅ: Rejsereportage: Ørken og ø-lykke på Gran Canaria 

Anbefalet til dig