Min mor hakker på min far

Spørgsmål om dominerende mor

Jeg elsker mine forældre. De er midt i 60'erne og har levet sammen siden 70'erne. Vi har det godt sammen, der er blot en ting, der generer mig, nemlig at min mor nedgør min far.

Min mor er dominerende og styrende i alt, på nær når det handler om hans arbejde. De seneste år har hun mere og mere benyttet systematisk undertrykkelse. Hun nedbryder ganske enkelt vores fars selvværd for øjnene af os ved at gøre opmærksom på, hvor dum han er.

Det er, som om han i hendes øjne er et barn, der skal afrettes og stå skoleret, og han skal også revses, selv om han gør tingene stort set upåklageligt. Han undskylder alle sine fejl – og hører så alligevel for dem. Hvis han en sjælden gang retter på min mor, så får han skældud og må undskylde.

Hun hænger ham også ud overfor andre og fortæller karikeret om nogle valg, han har truffet, og om hvordan det er gået mindre godt.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig ensom og udstødt

Når jeg beder hende om at stoppe, bliver hun sur og spørger så om, hvorfor jeg altid er efter hende. Men min far er ikke dum. Han er tværtimod klog, han er dog konfliktsky og alt for sød, og han har svært ved at sige fra. Jeg kan ikke holde det ud længere. Så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at sætte foden ned

Jeg tror, at de fleste af os har prøvet at være i selskab med mennesker, der opfører sig som din mor. Mennesker, der tillader sig at tage andre som gidsler i en slags mental offentlig henrettelse af deres partner.

Det er ulideligt at være vidne til, og det er slet ikke i orden at opføre sig sådan. Hverken overfor ens partner eller overfor dig eller mig, der ufrivilligt er tvangsindlagt til at overvære ydmygelserne.

LÆS OGSÅ: Hans voksne børn er så bitre og vrede

Nu kan du ikke gøre så meget ved, at din mor opfører sig så grænseløst overfor din far, især da ikke, når din far ikke selv åbner munden. For ligegyldigt hvor meget du råber og skriger, så nytter det ingenting, så længe din far ikke selv siger stop. Hvorfor han ikke gør det, ved jeg jo ikke. Måske tør han ikke, eller også er han i virkeligheden ret så ligeglad.

Under alle omstændigheder så skal du passe på med at blande dig og spille væbner for din far, for jeg tror ikke, at det nytter. I virkeligheden får det ham kun til at fremstå endnu mere svag i din mors øjne.

Til gengæld så kan du gøre din mor klart, at hendes opførsel er helt utilstedelig. Ikke kun overfor din far, men også over for dig og alle de andre mennesker, der ufrivilligt skal lægge ører til hendes tilsvininger. For det er uopdragent og tarveligt at tage andre mennesker som gidsler på den måde.

I er jo ikke sammen for at høre på hendes parforholdsintriger, I er sammen for at have det rart.

Derfor er mit råd til dig, at når din mor fremover beklager sig, så stop hende med det samme og gør hende klart, at vil hun opdrage på din far, så må hun gøre det, når de er alene. Det kan så være, at din sætten foden ned vil inspirere din far til selv at få åbnet munden – hvis han altså har brug for det.