Mine forældre har været sammen i mange år, og vi har det godt, når vi er sammen hele familien, men min mor nedgør simpelthen min far. Hun er dominerende og styrende, og hun nedbryder hans selvværd for øjnene af os, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Jeg elsker mine forældre. De er midt i 60'erne og har levet sammen siden 70'erne. Vi har det godt sammen, der er blot en ting, der generer mig, nemlig at min mor nedgør min far.
Min mor er dominerende og styrende i alt, på nær når det handler om hans arbejde. De seneste år har hun mere og mere benyttet systematisk undertrykkelse. Hun nedbryder ganske enkelt vores fars selvværd for øjnene af os ved at gøre opmærksom på, hvor dum han er.
Det er, som om han i hendes øjne er et barn, der skal afrettes og stå skoleret, og han skal også revses, selv om han gør tingene stort set upåklageligt. Han undskylder alle sine fejl – og hører så alligevel for dem. Hvis han en sjælden gang retter på min mor, så får han skældud og må undskylde.
Hun hænger ham også ud overfor andre og fortæller karikeret om nogle valg, han har truffet, og om hvordan det er gået mindre godt.
Når jeg beder hende om at stoppe, bliver hun sur og spørger så om, hvorfor jeg altid er efter hende. Men min far er ikke dum. Han er tværtimod klog, han er dog konfliktsky og alt for sød, og han har svært ved at sige fra. Jeg kan ikke holde det ud længere. Så hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at sætte foden ned
Jeg tror, at de fleste af os har prøvet at være i selskab med mennesker, der opfører sig som din mor. Mennesker, der tillader sig at tage andre som gidsler i en slags mental offentlig henrettelse af deres partner.
Det er ulideligt at være vidne til, og det er slet ikke i orden at opføre sig sådan. Hverken overfor ens partner eller overfor dig eller mig, der ufrivilligt er tvangsindlagt til at overvære ydmygelserne.
Nu kan du ikke gøre så meget ved, at din mor opfører sig så grænseløst overfor din far, især da ikke, når din far ikke selv åbner munden. For ligegyldigt hvor meget du råber og skriger, så nytter det ingenting, så længe din far ikke selv siger stop. Hvorfor han ikke gør det, ved jeg jo ikke. Måske tør han ikke, eller også er han i virkeligheden ret så ligeglad.
Annonse
Under alle omstændigheder så skal du passe på med at blande dig og spille væbner for din far, for jeg tror ikke, at det nytter. I virkeligheden får det ham kun til at fremstå endnu mere svag i din mors øjne.
Til gengæld så kan du gøre din mor klart, at hendes opførsel er helt utilstedelig. Ikke kun overfor din far, men også over for dig og alle de andre mennesker, der ufrivilligt skal lægge ører til hendes tilsvininger. For det er uopdragent og tarveligt at tage andre mennesker som gidsler på den måde.
I er jo ikke sammen for at høre på hendes parforholdsintriger, I er sammen for at have det rart.
Derfor er mit råd til dig, at når din mor fremover beklager sig, så stop hende med det samme og gør hende klart, at vil hun opdrage på din far, så må hun gøre det, når de er alene. Det kan så være, at din sætten foden ned vil inspirere din far til selv at få åbnet munden – hvis han altså har brug for det.
Om Vibekes Brevkasse - nu på podcast
I podcasten Vibekes Brevkasse kan du blive klogere på alt fra parforholdsproblemer til familiekonflikter og få gode råd til at håndtere svære følelser som svigt, jalousi og vrede. Her vil Vibeke Dorph, der er mangeårig brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, i selskab med journalist og vært Sara Wilkins nemlig gennemgå nogle af de mange dilemmaer, Vibeke har modtaget i årenes løb for at nå til bunds i nogle af de hverdagsproblemer, der fylder allermest hos danskerne.
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.