sponsoreret indhold
Freeskier Nikolaj Vang: ”Der er en historie at fortælle på hver eneste tur”
SPONSORERET indhold

Freeskier Nikolaj Vang: ”Der er en historie at fortælle på hver eneste tur”

44-årige Nikolaj Vang har i to årtier levet som professionel freeskier og rejst verden tynd i jagten på ’never ending winter’. I dag arbejder han i Danmarks Skiforbund og som skiekspert på TV2, men sport, og helst den ekstreme af slagsen, fylder fortsat også meget i hans private kalender. Mød ham her, hvor han fortæller om vejen til toppen af pisterne og dét at dyrke sin sport som en livsstil.

03. sep. 2021 | Livsstil | Garmin

Du har en baggrund som professionel freeskier. Hvordan nåede du så langt?

”Ved at prioritere skiløb over stort set alt andet og føde på den gode stemning, der omgav mig, når nu jeg var så heldig at leve et liv i et miljø, hvor de fleste andre var på ferie. Og så har jeg selvfølgelig øvet mig virkelig meget!”

”Tidligt i min karriere begik jeg en fodfejl ved at indgå i et samarbejde med et brand, som jeg ikke kunne stå inde for. Jeg var gået på kompromis med min integritet, fordi økonomien i kontrakten var for fristende. Den episode lærte jeg meget af, og siden da har jeg ikke arbejdet med brands, som jeg ikke 100% kan identificere mig med. De lærepenge har givet min karriere på ski lang levetid og frihed til at forfølge og mikse kreative impulser, filmture og konkurrencer, som jeg har lyst, hvilket har gjort, at jeg aldrig bliver træt af at stå på ski. For det, der tænder mig allermest ved freesking er, at det ikke gælder om at vinde konkurrencer eller om, hvor nålen står på et stopur. Det er de ikke målbare faktorer, hvor den kreative og stilistiske udfoldelse, at tegne uforudsete linjer ned over sneklædte bjergsider og opfinde nye måder at gøre tingene på, der hyldes.”

Hvilke former for sport dyrker du, når der ikke lige er pister i nærheden?

”Jeg surfer, SUP’er og kører mountain- og gravelbike så meget, jeg kan komme til det. Alle fire aktiviteter komplimenterer mit skiløb på fornemste vis ved at facilitere heftige naturoplevelser og sætte krav til min balance og min evne til at læse terræn. I visse episke momenter har både surf og mountainbike også givet mig den samme euforiske lykkefølelse som en god powder-dag på ski.”

Hvordan indgår dit Garmin fēnix® 6 Pro Solar i den ligning?

”TracBack og Gem Position er i min verden 100% uundværlige, når jeg er afsted! Det er klart de funktioner, jeg benytter mest, når jeg tager på eventyr - uanset om det er i bjergene, på vandet eller i skoven er det nødvendigt at kunne finde hjem og rart at have mulighed for at gemme spots, jeg gerne vil tilbage til. Til skiløb er Pistekort-funktionen genial! Så slipper jeg for våde papirkort i lommen og kolde fingre på mobilen. Og med Musik og Garmin Pay behøver jeg heller ikke at bekymre mig om overfyldte lommer og kort batterilevetid på telefonen.”

Er det vigtigt for dig, at du hele tiden rykker dig og bliver bedre?

”Når jeg har det sjovt, udvikler jeg mig, og når jeg udvikler mig, har jeg det sjovt! Dermed ikke sagt, at det er et hønen eller ægget-dilemma, for først og fremmest skal jeg have det sjovt, og det har jeg, når formen er i orden, og jeg er sammen med gode venner. Når de to elementer spiller, så er det bare en bonus, at det oftest også resulterer, i at jeg rykker mig.”

Hvad gør du for at holde dig motiveret?

”Jeg omgiver mig med venner og giver mig selv tid til at nørde detaljerne i sporten og den omkringliggende livsstil. Det giver mig enormt meget, når jeg har tid, uden en bagkant, til at finpudse de stilistiske elementer, for så er det ikke længere en kedelige repetition – så er hver tur ny, udviklende og motiverende. I freeskiing er det hele eventyret, fra bund til top og tilbage igen, der tæller. Der er en historie at fortælle på hver eneste tur, og det er jeg kæmpe fan af.”

Garmin-ure_Tekst.jpg

Den nyeste fēnix 6 Solar-serie har markant øget batterilevetid og ny specialbygget funktionalitet, der kan tracke surf-, mountainbiking- og klatreaktiviteter.

Tekst-1.jpg