
Landsholdsspiller Cornelia Kramer: ”Jeg er taknemmelig for at have fodbolden i de tider, hvor livet gør lidt ekstra ondt”
For den EM-aktuelle landsholdsspiller Cornelia Kramer er fodbolden et frirum, hvor hun kan finde ro, når privatlivet viser sig fra sin svære side. Men hun har også indset, at hun er nødt til at lytte til sin krop og tale højt om det svære for at kunne præstere på banen – og hun ville hun ønske, at der var større fokus på mental sundhed i elitesport.
Det betyder meget for mig, at både min krop og mit sind er sundt, for det er det, der gør, at jeg præsterer godt på fodboldbanen. Jeg fokuserer rigtig meget på min kost og laver gerne mad fra bunden, for så ved jeg, hvilke råvarer jeg putter i min krop.
Jeg prøver at få alt det, min krop har brug for, igennem min kost, så det er dér, jeg aktivt fokuserer på og kontrollerer min sundhed. Og så sørger jeg generelt for at behandle min krop så godt som muligt – både med træning, kost og mentaltræning.
Når jeg behandler min krop godt, er det der, at jeg kan hente det overskud, jeg har brug for, for at kunne præstere de to timer om dagen, hvor jeg er på fodboldbanen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i perioder har haft virkelig lidt overskud mentalt. Min mor har været igennem et kræftforløb de sidste to år, og det har påvirket min mentale sundhed og mit overskud meget. Det har været vigtigt for mig, at jeg har tacklet det ved at snakke meget åbent om det.
Jeg har kunnet mærke, at i de perioder, hvor jeg har været stresset udenfor banen, har det været virkelig vigtigt at få snakket med mit hold om det for at kunne præstere på banen. Det har også gjort, at mine trænere og holdkammerater har været mere opmærksomme og åbne for de ting, jeg går rundt med.
Men det er også vigtigt for mig ikke at blive behandlet anderledes af den grund, og det synes jeg, at dem omkring mig har været gode til ikke at gøre.



At min mor blev syg, har også gjort, at jeg er blevet tvunget til at vokse mentalt og lære nye ting om mine reaktionsmønstre og sundhed. Jo flere situationer man er i, jo klogere, bliver man også på sin egen krop – og det kan jeg helt sikkert mærke på mig selv.
Der har været en vigtig læring for mig i, at jeg skal huske at lade kroppen reagere og mærke efter engang imellem, i stedet for bare at køre 110 km/t hele vejen igennem.
Mental sundhed i elitesport er noget, jeg ikke føler, der bliver talt nok om. Det at være åben overfor hjælp, er noget, jeg virkelig har lært, er vigtigt at tage imod. Man behøver ikke at være en superhelt hele tiden – for det er der jo ingen, der er.
Jeg lærte det på den hårde måde, da jeg for nylig var til en landsholdssamling. Der skete meget på hjemmefronten samtidig med, jeg var presset over, at jeg ville gøre mit bedste som en af de yderste i truppen. Det ophobede sig så meget, fordi jeg ikke havde givet mig selv lov til at trække mig og lade min krop reagere på presset.
Jeg havde fyldt mit hoved op med indtryk og præstationsforventninger, så da jeg trådte ud på banen dagen efter, brød jeg nærmest bare sammen. Jeg fik grædt fuldstændig igennem den dag, og allerede næste dag føltes det, som om 10 kilo havde lettet sig fra min krop.
Mentalt har jeg det allerbedst, når jeg er på fodboldbanen. Fodbolden er et frirum for mig, og det er der, hvor jeg glemmer alt, der sker udenfor banen. På banen tænker jeg ikke på andet end at løse opgaven med mine holdkammerater, og det er i de momenter, hvor jeg er gladest.
Jeg har været meget taknemmelig for at have fodbolden i de tider, hvor livet gør lidt ekstra ondt. Fodbold har altid været en stor del af min identitet, og det er det, jeg elsker at lave allermest.