Portræt af Jon Daniel Edlund.

En særlig besked fik Jon til at ændre sit liv: "Jeg begyndte at se anderledes på mig selv og på livet"

Som barn var han klassens tykke dreng, og det var et kæmpe vægttab i gymnasietiden, der satte Jon Daniel Edlund i gang med altid at tjekke med sig selv, om han laver noget, der gør ham glad. I dag lever han af at lave pizza og lader sig ikke begrænse af frygten for at fejle. Her fortæller han om sit liv, sine pizzaer og sin nye kærlighed.

ALT for damerne logo

Hvilken ret har du valgt at lave til ALT for damernes læsere – og hvorfor?

"Jeg er jo ligesom ret meget en pizzamand, så jeg synes selvfølgelig, at vi skal lave lidt forskellige pizzaer. Nu hvor det er sommer og varmt, er det bare fedt at sidde på terrassen og spise pizza. 

Det er noget, alle kan lide, og det er sjovt at lave på alle niveauer. Det der med at samles om grillen udenfor – som er et helt urmenneske-instinkt i os ligesom at samles om bålet – den samme funktion har en pizzaovn, har jeg oplevet."

"Jeg har også bagt nogle forskellige brød ud af pizzadejen – for man kan både lave hotdogbrød, pitabrød, sandwichbrød, toastbrød og alt muligt andet nice ud af den. Men pizzaen er 100% min livret – jeg spiser det i gennemsnit tre gange om ugen. Jeg tror på en eller anden måde altid, det har været min livret, uden jeg rigtigt har vidst det, fordi når jeg tænker på mad, som skal kurere et eller andet i min sjæl, så er pizza altid svaret."

Var du den skarpeste kniv i skuffen som barn?

"Jeg var ret skarp, men på sådan en måde hvor jeg også manglede noget at lave. Jeg havde for meget krudt i røven, så jeg drillede tit min lærer eller nogen i klassen. Jeg havde sådan et stort overskud og stor energi, så jeg kunne godt være lidt skarp mod min klasselærer og mine medstuderende i folkeskolen. 

Jeg var lidt en klovn i klassen, som lavede en masse ballade med et glimt i øjet og tiltrak meget opmærksomhed. Jeg både tog og gav meget energi – så man kunne altid høre og se mig. Jeg var klassens tykke dreng, og det var jo aldrig supernemt. Jeg var en stor dreng, så fysisk var jeg anderledes fra mange af de andre. Jeg hadede idræt og bevægelse, fordi så kunne man helt tydeligt se denne der forskellighed, og jeg ikke kunne det samme, som de andre og svedte mere end dem. 

Jeg havde bare lyst til at være ligesom alle andre og passe ind."

Jon Daniel Edlund spiser pizza.

"Fysisk mindede jeg mere om drengene fra de lidt ældre klasser, så de drenge drillede mig ret meget. Det er meget sjovt, for jeg kan huske, at de kaldte mig Lurpak som øgenavn – fordi smør er fedt og tykt, og jeg var en tyk dreng – og så året efter, at jeg var med i 'Den Store Bagedyst', blev jeg fandme hyret af Lurpak til at være håndmodel for en smørreklame. 

Det synes jeg faktisk er sådan lidt full circle. Nu har jeg tjent penge på det navn, I kaldte mig. Så jeg griner bare ad det nu og tænker tilbage på det med et smil."

Hvilke ”råvarer” var der i dit barndomshjem?

"Jeg har altid haft to forskellige hjem som skilsmissebarn, men jeg tror generelt, man kan sige, at min madinterresse kommer hjemmefra. Vi har altid siddet og spist aftensmad sammen og hygget rigtig meget omkring mad. Nogle rigtig gode minder fra min barndom er, at når min søster og jeg kom hjem fra skole, samledes vi om et lille tebord hjemme hos min mor med te og ristet brød. 

Så snakkede vi om, hvordan vores dag havde været, og hvad vi skulle lave nu. Min søster skulle altid øve sig på cello, og jeg skulle øve mig på min klarinet eller spille trommer. Vi er en meget musikalsk familie, hvor begge mine forældre og min storesøster spiller musik professionelt, så det har altid fyldt rigtig meget. Det er sådan et hjem, hvor vi har hørt klassisk musik på P4 hver morgen. Jeg hører stadig klassisk musik, fordi det giver mig noget kreativitet og er lidt opløftende. 

Der er mange stemninger og følelser i det, hvis man giver sig hen til at lytte."

Hvilke ”råvarer” har du taget med dig i dit liv i dag?

"Det ville helt klart være nemmere at mærke, hvis jeg havde børn. Mine venner og familie, som har fået børn, siger i hvert fald, at man kan mærke helt tydeligt, hvad man har taget med sig og selv vil give videre, når man har sin egen familie. Der er jeg ikke helt selv i livet endnu, selvom jeg rigtig gerne vil have nogle små rollinger en dag. 

Men jeg kan i hvert fald sige, at noget, jeg virkelig har taget med mig fra min mor, er en optimisme omkring livet generelt. Min mor er en meget positiv og optimistisk, stærk kvinde, og jeg kan se meget af hende i mig selv. Jeg har altid tænkt meget over min mors energi og hendes måde at møde andre mennesker på.

Man kan ikke undgå at elske hende, fordi man bare kan mærke, når hun træder ind i et rum. Den energi har jeg nok arvet – sammen med en grundlæggende tro på mig selv, og det ved jeg bare, at det skal mine børn helt sikkert også have. 

Min mor siger selv, at hun har været lidt for god til at banke selvtillid ind i både mig og min søster – men det er jo kun dejligt."

Hvad er opskriften på dit liv i dag?

"Jeg tror, det rammer hovedet lige på sømmet at sige, at opskriften på mit liv er at gøre ting, der gør mig glad. I folkeskolen og i mine ungdomsår tænkte jeg meget på, hvad jeg skulle spise, og hvilke computerspil jeg skulle spille. Jeg gamede rigtig meget, spiste chips og chokolade og lavede ikke mine lektier.

Da jeg gik i 3. g., blev jeg erklæret uegnet til militæret på grund af overvægt. Lægen anbefalede mig stenalderkost, og det tog jeg til mig. 

Jeg kombinerede palæo-livsstilen med tung styrketræning og tabte næsten 50 kg, og den forvandling var stor både fysisk, men også i mit hoved. Jeg begyndte at se anderledes på mig selv og på livet. Det var med til at starte den værdi, som jeg bygger alt på i dag: at jeg skal gøre noget, der gør mig glad – altså både i min krop og mit velvære. 

Den forvandling gav en tro på, at hvis jeg kan klare det her, så kan jeg også klare en hel masse andet. Det er en følelse, som er fed at have med i mit virke som selvstændig i dag, hvor jeg kun har mig selv. 

Det er en konstant refleksion over, hvad vil jeg?"

Jon Daniel Edlund står og laver en pizza. Foran ham ses en masse friske råvarer.

"Det er altid, når man står på usikker grund, at man lærer sig selv allerbedst at kende. Vægttabet var en stor ting for min personlige udvikling, og så flyttede jeg til Norge i et halvt år for at arbejde for en øjenlæge og prøvede også at bo i København i en periode efter det. Så jeg rev mine rødder op og kastede mig ud i nogle situationer, hvor jeg var på usikker grund. 

Selvom jeg endte med at blive rigtig ked af det, fordi jeg var så langt væk fra mine venner og familie, så var det nogle vigtige år i min ungdom. Det var hårdt, men jeg lærte også at sætte pris på det, jeg har. Da jeg så kom hjem, flyttede jeg ind i min mors kælder og havde ret svært ved at finde meningen med tilværelsen. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville.

Livet var ret svært i nogle år – jeg fik lidt nogle identitetskriser som følge af mit vægttab. Jeg skulle lige finde mig selv på ny og finde en balance i, hvad der var sundt for mig. Så på et tidspunkt, da jeg var 23-24 år, fandt jeg energien til at søge ind på læreruddannelsen i Århus. 

Det fik mig virkelig til at blomstre, og jeg fandt mig selv igen. Jeg var i et miljø med ligesindede mennesker, som var så positive og glade for livet. Jeg mødte min bedste ven, Frederik, på den uddannelse, og selvom jeg aldrig har arbejdet som skolelærer, gjorde det meget for mit liv socialt og personligt.

Mine venner siger, at jeg er god til bare at gøre ting, uden at frygten for at fejle begrænser mig. Det tror jeg skyldes de her oplevelser og den opvækst, jeg har haft."

Hvad sætter krydderi på din tilværelse?

"Jeg kan godt lide at prøve nye ting. Jeg synes, den her verden, vi lever i, indeholder så mange fede ting, man kan opleve. Jeg kan godt lide at kaste mig ud i nogle ekstreme situationer, hvor de fleste ville tænke, er du helt væk? 

Jeg har f.eks. været på en overlevelsestur i Amazonasjunglen, hvor jeg var isoleret i to dage. Jeg kan godt lide at mærke mig selv, og det gør jeg, når jeg kommer ud i naturen og kommer væk fra alt det trygge og rare. Da jeg kom hjem til min seng, toilet og rindende vand i hanen, satte jeg pris på det på en helt anden måde. Som min tandlæge og gode ven Kristian sagde engang: Man bliver nødt til at zoome lidt ud for at kunne zoome lidt ind. 

Jeg ved ikke, om han bare snakkede om sit eget arbejde, og jeg så bare har tolket helt vildt meget på det – men det giver rigtig meget mening for mig. Sidst, jeg var på sådan en tur, er nok halvandet år siden. Ej, hvor er det bare alt for lang tid siden. 

Karriere har fyldt rigtig meget, så jeg har investeret al min tid og mine penge i min forretning det sidste stykke tid."

Hvad vil du gerne gøre kål på?

"Jeg er faktisk dårlig til at slappe af. Det er et ømt punkt, som jeg gerne vil blive bedre til, men det er lidt svært for mig, fordi jeg elsker det, jeg laver, og næsten ikke kan lade være. 

Jon Daniel Edlund vender en pizzadej i luften.

Men samtidig kan jeg også få følelsen af, at jeg ikke har nok tid til at se min familie og mine venner. Jeg vil gerne være bedre til at huske de basale ting som at være sammen med dem, jeg elsker, lave mad og faktisk bare glo ud i luften.

Jeg drømmer om at få et hus, et lille getaway-sted, hvor jeg kan komme lidt væk, nu hvor mit hjem også er min arbejdsplads."

Hvordan holder du gang i så mange gryder på én gang?

"Jeg tror, at jeg undgår at lade dem stå og koge på fuldt blus alle sammen, for så kan jeg ikke følge med. Hvis jeg skruer lidt ned for tempoet, så kan de bare stå og simre og hygge sig – så er der ikke noget, der brænder på. Men jeg husker stadig at se til det hele, så det ikke koger over og forsvinder. 

På den måde kan man godt have gang i mange ting, så længe man ikke overdriver. Så kan jeg både nå at tage til middag hos min mor, tage ud og lave mit arbejde, nå at træne og drikke en god kop kaffe. Nu har jeg også for nylig fået en rigtig dejlig kæreste, som jeg er smaskforelsket i. Jeg holder lige, hvem hun er, for mig selv lidt endnu. 

Det er meget, meget nyt, så vi vil godt bare nyde hinandens selskab lige nu. Men det er helt sikkert hende, jeg skal være sammen med resten af livet. Vi er meget det samme sted og er langt fra at skulle tænke ægteskab og børn, selvom det er hende, jeg vil de ting med, så er vi begge to meget fokuserede på vores karrierer lige nu.

Det er meget den energi, jeg har i livet: Det skal brage derudaf, uden at jeg har travlt med at skulle nå noget."

Hvordan spicer du dit forhold op?

"Jeg synes egentlig ikke, at jeg spicer det op. Jeg synes, det er spicy nok i sig selv. Både min familie og min søde kæreste er nogle fede personer, så vi behøver egentlig ikke noget ekstra spice. Vi kører medium salsa, for der kan hurtigt komme lidt for meget energi, når vi er sammen. 

Så vi nyder mest bare at slappe af og ikke skulle lave noget. Vi er så meget rundt omkring, der hvor vi ellers er i livet, så vi skal hellere mødes om noget koldt og køligt – en god mango lassi, så vi kan køle det hele lidt ned."

Om Jon Daniel Edlund, 32 år

  • Stifter og kursusleder i 'Jons Madklub', uddannet pizzaiolo på AVPN-akademiet i Napoli, og forfatter til bogen 'Perfekt Pizza'.
  • Tidligere deltager i tv-programmet 'Den Store Bagedyst'.
  • Har en kæreste og bor i Aarhus.