De fleste, der dater, har en tjekliste. 

Måske ikke officielt, men andre mennesker måles efter den. 

LÆS OGSÅ

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.

For høj, for lav, for lidt, for meget. Men står listen i virkeligheden i vejen for kærligheden? Og er parforholdet en transaktion, er det endestationen eller bare en del af rejsen? Lucy (Dakota Johnson) er en dygtig matchmaker, der sætter succes-fulde newyorkere sammen. 

Hun får dem til at tro på, at alle har en eneste ene, men selv er hun lettere kynisk og nogenlunde godt tilfreds i sit singleliv. Mødet med både en hovedrig, sympatisk mand (Pedro Pascal) og den tidligere flamme (Chris Evans) ændrer Lucy. 

For hvad bringer hun selv til bordet? 

Dakota Johnson virker ofte i sine film, som om hun hellere ville være et andet sted. Som hos Ryan Gosling (uden sammenligning iøvrigt), er der en sky sarkasme i blikket, en modstand mod at lade sig fange ind af et forelsket kamera. Men Johnsons lidt dovne diktion og lidt smalle rækkevidde, der er camoufleret som underspillethed, er perfekt i de roller, der kræver lige præcis dét, hun kan. Og her får hun modstand, så nye facetter opstår. Hun er skøn! 

LÆS OGSÅ

Derfor boller boomere bedre

Ældre voksne bliver ofte forbigået i samtaler om sex og intimitet – for når du rammer 60+, hvor meget sex har du så egentligt? Undersøgelser viser dog, at boomerne måske har det sjovere end alle andre.

Celine Song skabte en bittersød koreansk/amerikansk sensation med sin forrige film 'Past Lives', der både ramte en helt ny tone, men også var et dybfølt kig på vores forestillinger om kærlighed og os selv. 

Som instruktør kender hun alle klichéerne fra romantiske komedier, byen som karakter, men hun gennemskuer dem. Der er hilsener til SATC, Woody Allen og Jane Austen, men altid mere, og der opstår noget, der føles tæt på ægte. Evans og Pascal får lov til at skabe mænd, der faktisk har noget på spil, og d’herrer kører den ikke (kun) hjem på charmen. 

For mig er det sprækkerne, der giver denne film sit bankende hjerte (og Marin Ireland og Zoë Winters i to fine biroller).

'Materialists' fik biografpremiere den 3. juli