Kunstneren Julie Nymann går kun i grønt tøj - her er hun foran et grønt tæppe

Midt på Roskilde Festival finder du en HELT grøn lade – og det er der en særlig grund til

Bekymringerne for verdens tilstand er med på festival, og kunsten kan være med til at skabe et trygt rum, hvor man kan tale om det, siger Signe Brink Wehl, der er kunstfaglig chef for Roskilde Festival.

ALT for damerne logo

Alle kender Roskilde Festival for musikken, fantasifulde camps, urinstøv og nøgenløb.

Men kigger du dig omkring, vil du opdage, at kunstværker er en integreret del af festivalpladsens liv.

– I løbet af de seneste 10 år har kunstprogrammet fået en større og større plads på festivalen, fortæller Signe Brink Wehl, kunstfaglig chef for Roskilde Festival.

Hun mener, at kunst kan være med til at indgyde håb og handlekraft hos unge mennesker.

– I en tid med klimakrise og konflikt i verden har vi brug for sanseligheden, opfindsomheden og håbet. Kunsten kan give os oplevelser, vi ikke vidste, vi ville få. Kunsten kan vise os nogle nye fællesskaber og give os handlekraft, siger hun.

Hun henviser til, at ifølge forskning er det kun cirka 10 procent, der træffer det aktive valg at engagere sig i debat og demonstrationer, så håbet er, at man ved at skabe nogle sanselige formater kan engagere festivalgængerne mere organisk.

– Et eksempel er, at man kan ligge med høretelefoner og blive guidet til sin egen drøm om fremtiden. Ved at gøre det mere kropsligt, kan man bedre mærke, hvordan man selv kan gøre noget.

Hun fremhæver også kunstneren Julie Nymann, som i ”Glorias foyer” inviterer til at opleve de styrker, der opstår, når man som ordblind og farveblind skal finde en måde at navigere i verden.

– Hun hylder evnerne frem for begrænsninger ved neurodiversitet. Hun er først for nyligt begyndt selv at gå i grønt, fordi det er en af de farver, man ikke kan se som farveblind, og nu har hun lavet en grøn foyer og en grøn skulptur, siger Signe Brink Wehl.

Et andet eksempel er en stor cirkulær installation, der snor sig op ad bakken ved Dancefloor. Det er lavet af den prisvindende britiske kunstner Jesse Darling og hedder ”The Long Way Around”.

– De fleste festivaldeltagere kan jo løbe, men de bevægelseshæmmede kan køre ad rampen op til toppen til den gode udsigt. Og så kan den mindre os andre om, at den alternative, langsomme vej op kan være den vej, hvor vi får mest erkendelse. Installationen bliver stående de næste fem år og giver mulighed til for eksempel dagplejere og andre der bruger området til dagligt.

Men er festival det rigtige sted til eksistentielle overvejelser om klimakrisen og meningen med livet. Skal festivalgængerne ikke netop bare have lov til at slå hjernen fra og glemme verdens tilstand i nogle dage?

– Det handler selvfølgelig om at feste og have et frirum, men det betyder ikke, de lægger bekymringerne derhjemme. Vi ved, det er centralt for dem, at der bliver skabt nogle rum, hvor man kan tale om tidens store problemer, hvor det er trygt og kreativt og humoristisk. Skuldrene er sænket, så det bliver måske nemmere at tage nogle af de store kriser ind, siger Signe Brink Wehl.

Signe Brink Wehl er modtager af ALT for damernes lokale Søstersindpris i Roskilde. Hun fik den for sit mangeårige arbejde med at sprede håb gennem kunst.