Alle kender
Roskilde Festival for musikken, fantasifulde camps, urinstøv og nøgenløb.
Men kigger du
dig omkring, vil du opdage, at kunstværker er en integreret del af
festivalpladsens liv.
– I løbet af de seneste 10 år har
kunstprogrammet fået en større og større plads på festivalen, fortæller Signe
Brink Wehl, kunstfaglig chef for Roskilde Festival.
Hun mener, at
kunst kan være med til at indgyde håb og handlekraft hos unge mennesker.
– I en tid med klimakrise og konflikt
i verden har vi brug for sanseligheden, opfindsomheden og håbet. Kunsten kan
give os oplevelser, vi ikke vidste, vi ville få. Kunsten kan vise os nogle nye
fællesskaber og give os handlekraft, siger hun.
Hun henviser
til, at ifølge forskning er det kun cirka 10 procent, der træffer det aktive
valg at engagere sig i debat og demonstrationer, så håbet er, at man ved at
skabe nogle sanselige formater kan engagere festivalgængerne mere organisk.
– Et eksempel er, at man kan ligge
med høretelefoner og blive guidet til sin egen drøm om fremtiden. Ved at gøre
det mere kropsligt, kan man bedre mærke, hvordan man selv kan gøre noget.
Hun fremhæver
også kunstneren Julie Nymann, som i
”Glorias foyer” inviterer til at opleve de styrker, der opstår, når man som
ordblind og farveblind skal finde en måde at navigere i verden.
– Hun hylder evnerne frem for
begrænsninger ved neurodiversitet. Hun er først for nyligt begyndt selv at gå i
grønt, fordi det er en af de farver, man ikke kan se som farveblind, og nu har
hun lavet en grøn foyer og en grøn skulptur, siger Signe Brink Wehl.
Et
andet eksempel er en stor cirkulær installation, der snor sig op ad bakken ved
Dancefloor. Det er lavet af den prisvindende britiske kunstner Jesse Darling og
hedder ”The Long Way Around”.
– De fleste festivaldeltagere
kan jo løbe, men de bevægelseshæmmede kan køre ad rampen op til toppen til den
gode udsigt. Og så kan den mindre os andre om, at den alternative, langsomme
vej op kan være den vej, hvor vi får mest erkendelse. Installationen
bliver stående de næste fem år og giver mulighed til for eksempel dagplejere og
andre der bruger området til dagligt.
Men er
festival det rigtige sted til eksistentielle overvejelser om klimakrisen og
meningen med livet. Skal festivalgængerne ikke netop bare have lov til at slå
hjernen fra og glemme verdens tilstand i nogle dage?
– Det handler selvfølgelig om at
feste og have et frirum, men det betyder ikke, de lægger bekymringerne
derhjemme. Vi ved, det er centralt for dem, at der bliver skabt nogle rum, hvor
man kan tale om tidens store problemer, hvor det er trygt og kreativt
og humoristisk. Skuldrene er sænket, så det bliver måske nemmere at tage nogle
af de store kriser ind, siger Signe Brink Wehl.
Signe Brink
Wehl er modtager af ALT for damernes lokale Søstersindpris i Roskilde. Hun fik
den for sit mangeårige arbejde med at sprede håb gennem kunst.