Marlene var træt og havde problemer med fordøjelsen - så ændrede hun dette i sin kost

Hver dag går vi forbi dem på hylderne i supermarkedet. Og hver dag spiser langt de fleste af os nogle af dem. De ultraforarbejdede fødevarer. 

Dem, som lige nu bliver sat under lup af sundhedseksperterne, fordi de kan være med til, at vi udvikler en række livsstilssygdomme, bl.a. fordi de indeholder store mængder af sukker, salt og fedt.

Men hvad betyder ultraforarbejdet? Og hvilke fødevarer dækker navnet over? Ultraforarbejdede fødevarer er fødevarer, som er industrielt fremstillet og ofte indeholder farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler. Altså fødevarer lavet med processer, du ikke selv kunne lave hjemme i køkkenet og fyldt med ingredienser, som du ikke har i køkkenskufferne. 

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

Det kan være kødpålæg, leverpostej, morgenmadsprodukter, frugtyoghurt, færdigretter, energibarer, chips, sodavand, kiks og industriproducerede kager.

"Ultraforarbejdede fødevarer er alle sammen grundlæggende baseret på noget, vi kender – for eksempel et korn eller en grøntsag. Men strukturen af fødevaren er ofte ændret markant."

"Råvarerne bliver bearbejdet på en måde, så de ofte er findelt i ekstrem grad, og ofte tager man protein fra en råvarer og stivelse fra en anden og sætter det sammen til noget nyt. Og fordi man ændrer i fødevarernes struktur, ændrer man også måden, hvorpå de fungerer i vores fordøjelse," forklarer Anja Olsen, der er professor i livsstil og kræft og gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Og netop det, at fødevarerne fungerer på en anden måde end den naturlige i vores krop, gør ikke noget godt for sundheden. 

"Nogle teorier går på, at fødevarerne fordøjes hurtigere i fordøjelseskanalerne, så fiberkomponenterne, som er sunde for os, ikke når tyktarmen. Dermed får de gode bakterier i tarmen ikke de stoffer, som de skal bruge til at lave de stoffer, der er vigtige for vores sundhed," siger Anja Olsen. 

Hun fortæller, at der findes studier, der viser, at personer med et højt indtag af denne type fødevarer har en forhøjet risiko for mange sygdomme blandt andet type 2-diabetes, nedsat nyrefunktion og fedtophobning i leveren.

Slut med maveproblemer

56-årige Marlene Sommer er en af dem, der er begyndt at spise mindre ultraforarbejdet mad. Hun har en baggrund som ernæringsog husholdningsøkonom og har tidligere opfattet sin kost som generelt sund, men et nærmere tjek fik hende til at ændre holdning.

"Jeg har haft problemer med maven og fordøjelsen i mange, mange år, så jeg har spist afføringsspiller hver eneste dag i 13 år. Jeg var træt og uoplagt og havde svært ved at koncentrere mig."

"I sommeren 2024 udviklede symptomerne sig drastisk, og jeg blev virkelig dårlig. Jeg havde nærmest hele tiden ondt i maven og dårlig fordøjelse, og jeg følte ikke, der var hjælp at hente i det etablerede sundhedsvæsen," siger Marlene, hvis kost i dag består af 90 procent ikke-ultraforarbejdede fødevarer.

LÆS OGSÅ

Forsker afslører: Sådan taber du dig med kroppens egen Wegovy

Vægttabsmedicinen Wegovy er for mange blevet en gamechanger. Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at det faktisk "bare" er en efterligning af et hormon, din krop selv kan producere? Og at du, igennem din kost, kan øge produktionen af hormonet? Bliv meget klogere på det her, hvor lægemiddelforsker Anette Sams deler sin viden om kroppens særlige hormon og dets sunde bonusser.

Hun henvendte sig til Cammilla Hansen, der er uddannet i funktionel medicin, og tog en række laboratorietests.

De viste, at Marlene led af kronisk betændelse i tarmen og dårlig leverfunktion, havde for lidt mavesyre, var dårlig til at omsætte fedt samt havde skadelige bakterier i kroppen, streptokokker og parasit i tyktarmen. 

I samråd med Cammilla Hansen blev der herefter lagt en plan, som bl.a. betød, at Marlene støvsugede skabene for ultraforarbejdede fødevarer.

Marlene har nu spist efter den nye diæt i snart et halvt år. Den består primært af fisk, kylling, økologiske grøntsager, olivenolie og rapsolie samt gammeldags kærnet smør. Derudover fuldkornsris, kartofler, æg, hjemmebagt glutenfrit brød, gedeost og fåreost og økologisk frugt. 

Der findes stadig enkelte færdiglavede produkter samt mad på dåse hos Marlene, blot i mindre mængder. Det kan være en creme fraiche, som hun rører med citron og kryddersalt som dressing, torskerogn, tun og riskiks med mørk chokolade.

Hun drikker også risdrik i kaffen hver morgen, fordi det er et must for hende til at starte dagen.

"Selvom det er ultraforarbejdet, er det okay, fordi det er så små mængder. Generelt kigger jeg efter naturlige ingredienser og vurderer hele tiden hvilke stoffer, der er harmløse. Men mit udgangspunkt er, at jeg ikke spiser noget, som jeg ikke ville kunne finde i min bedstemors køkken."

"Går vi to til tre generationer tilbage, var de her ting slet ikke i husholdningen, og det er en god definition af, hvad der er ultraforarbejdet."

LÆS OGSÅ

"Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af en grønthandler"

Hun har ikke brugt shampoo i 10 år, elsker at snyde sig til solglød, er ude af døren på fem minutter og har lært at tale smukt til sig selv. Nærstudér Sidsel Allings beautyrutiner, og hør om det geniale skønhedstip, som hun fik af en grønthandler.

Hold øje med sukkeret 

Netop det råd er også Anja Olsens, når hun skal guide til, hvordan vi skal finde rundt i junglen af varer, når vi er på indkøb. Derudover anbefaler hun at tage et kig på ingredienslisten. 

Er der et meget stort indhold af f.eks. sukker, er det højest sandsynligt fordi, nogle producenter har forsøgt at optimere fødevaren, så de trigger dig til at spise mere, end du normalt ville gøre. En anden rettesnor er mundfølelsen af de fødevarer, du vælger:

"Ultraforarbejdede fødevarer er designet til at være nemme at spise på den måde, at de nærmest kan synkes, efter vi blot har tygget få gange, men meget af vores appetitregulering ligger i tyggemodstanden. Vi spiser automatisk mere, når ikke vi får den her tyggemodstand i produkterne," siger Anja Olsen, der dog samtidig lægger vægt på, at den megen snak om de ultraforarbejdede fødevarer ikke skal gøre os madforskrækkede.

Når nogle typer rugbrød for eksempel også går under kategorien ultraforarbejdet mad, fordi det er tilsat konserveringsmidler, så det kan holde sig, betyder det ikke, at vi skal skære nationalspisen ud af vores kost.

"Tommelfingerreglen er, at man kan tage udgangspunkt i, om fødevaren er sund eller ej, og derfra kan man så kigge på, hvor forarbejdet den er i forhold til mængden af sukker, salt og fedt, de brugte forarbejdningsmetoder samt antallet af tilsætningsstoffer og E-numre."

"Problemet er så, at de findes i mange forskellige varianter, og det gør det svært for den almindelige for bruger at gennemskue, hvilke der er okay, og hvilke der ikke er."

"Vi skal dog på ingen måde være bange for de her fødevarer, de er ikke giftige. Bekymringen kommer af, at vi ser en udvikling i hele verden, hvor de ultraforarbejdede fødevarer fylder mere og mere i vores kost, og parallelt ser vi en højere forekomst af sygdomme," siger Anja Olsen og tilføjer:

LÆS OGSÅ

Szhirley troede hun var alvorligt syg - indtil en kvinde fortalte hende om perimenopause

Da Szhirley begyndte at få symptomer på perimenopausen, anede hun ikke, hvad der skete med hendes krop, og hun frygtede, at hun var ved at få alverdens sygdomme.

"Man kan holde sig for øje, at mange gerne vil sælge den her type varer med et sundhedsbudskab for eksempel et højt indhold af fibre i et morgenmadsprodukt, og det kan nemt være en stramning i forhold til virkeligheden."

"Og så hold øje med indholdet af sukker. Vi ved godt, at der er sukker i kage og slik, men der fyldes også rigtig meget sukker i almindelige fødevarer."

Marlene er ikke i tvivl om, at hun er på rette vej med sin kostomlægning. Den tager tid, men hun er tålmodig, fordi hun kan mærke, at hun har fået det så meget bedre.

"Nye tests har vist, at på få måneder er min parasit, den kroniske betændelse og streptokokker i tarmen stort set væk. Mavesyren er genoprettet, og omsætning og optagelse af fedt fungerer. Dertil er alle mine ledsmerter forsvundet, og jeg sover bedre om natten."

"Jeg har på mange måder fået et nyt liv med masser af energi og overskud. Det er ikke sket alene ved en kostomlægning, det er en kompleks plan i funktionel medicin, som har været afgørende, men fundamentet hviler på min kost," siger Marlene og tilføjer:

"Fordi jeg er begyndt at spise naturlig kost, har jeg givet hele mit fordøjelsessystem og mine tarme en chance for at reetablere sig selv. Jeg kommer ikke til at vælge de ultraforarbejdede fødevarer igen som en nem løsning. Det her er den nye vej for mig, og det er blevet en naturlig del af, hvordan jeg vælger at spise."