-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Pia var så syg, at hun næsten ikke kunne gå – i dag issvømmer hun dagligt 100 meter
Pia vinterbader ikke – hun issvømmer. Når hun sammen med veninden Lizzie går i vandet om vinteren, bliver hun i bølgerne og svømmer langs kysten. Og det er noget af en bedrift, for i årevis var hun så syg, at hun knap kunne gå 300 meter, og flere gange var hun tæt på at dø.
Den her dag kan man fryse selv i en tyk vinterjakke, men Pia og veninden Lizzie tøver ikke med at lægge morgenkåben på badebroen, og så snart de står på sandbunden, starter morgensvømmeturen hen langs kysten side om side.
For de to kvinder dyrker såkaldt issvømning og svømmer 100 meter i vintervandet – hver dag. Det tager cirka 20 frysende minutter.
– Om sommeren glæder jeg mig, til vandet bliver koldt igen. Og jeg har det bedst, når det er under ti grader, siger 57-årige Pia Andersen fra Assens, der er taknemmelig over at kunne det, hun kan i dag.
Hvis hun for 15-18 år siden havde set sig selv svømme i vinterens vand, ville hun nok have fået en anden slags kuldegysninger, for dengang var hun så syg, at hun højst kunne gå 300 meter og tit brugte en kørestol, mens indkøbsture blev klaret på en handicapscooter. Og hun havde også hjemmehjælp.
Hun var sågar tæt på at dø tre gange.
Tilbage i 2007 havde Pia som 35-årig netop realiseret en livsdrøm og var blevet uddannet kosmetolog, og hun skulle lige til at åbne sin egen skønhedsklinik, da alt ændrede sig.
– Jeg ville tage en kop kaffe, ”det var da mærkeligt”, tænkte jeg, for det var ligesom at være bedøvet ved tandlægen, det føltes, som om kaffen løb ud. Så jeg gik ud og kiggede mig i spejlet, og jeg var helt skæv i ansigtet. ”Nu bryder min verden sammen”, tænkte jeg. Og det gjorde den.
Under fire ugers indlæggelse fik Pia at vide, at hun havde en sjælden udgave af sygdommen sarkoidose, hvor dele af det perifere nervesystem var ramt.
Medicinen betød, at hun endte på 130 kilo. Og sygdommen brændte ikke ud efter 6-8 måneder, som den normalt gør.
– I fem år var jeg virkelig syg. Men så skete der et eller andet inde i mig. Uanset at livet var hårdt, så tænkte jeg en dag: ”Jeg skal se, om ikke jeg kan komme videre. Jeg er nødt til at gøre en indsats, jeg er nødt til at tage ansvar”.
Debut i otte grader
Pia trænede og trænede, både hos fysioterapeut og hjemme, og begyndte at gå små ture med sin hund. Hun fik hjælp af lægen til at tabe sig og skar al sukker væk. Nu har hun i otte år ikke haft udbrud af sygdommen. Og selv om hun har men, bivirkninger og andre helbreds-problemer, så har hun det godt og klarer alt selv.
Det er tre år siden, at bekendte foreslog hende vinterbadning.
– ”Det er for koldt”, sagde jeg først, men igen, så gik der lidt tid, og så var der igen noget i mig, der sagde: ”Måske skulle jeg prøve det”, og i dag er jeg blevet helt afhængig af det.
Is-badningen har ikke kureret Pias mange helbredsudfordringer, men den gør hende usandsynlig godt. Hun havde sin debut i slutningen af marts 2022 i vand på otte grader.
– Jeg troede, jeg skulle dø, så koldt var det, men jeg fortsatte med at bade hver dag. Om sommeren lærte jeg min badeveninde Lizzie at kende, og hun spurgte, om ikke jeg ville være med til at prøve at svømme, også til vinter.
I starten kunne jeg kun svømme 25 meter, men hun sagde, at det var jo godt bare det at svømme.
Kun store bølger og stærk understrøm afholder i dag de to fra at svømme hver dag langs kysten – altid hvor de kan bunde og lige ved siden af hinanden, for de har respekt for naturens kræfter.
– Vi bruger altid fornuften og spørger til hinanden undervejs. ”Er du okay?” Og: ”Du siger, hvis du ikke kan mere”, fortæller Pia.
En kogt krebs kommer op
For Pia er svømme-fællesskabet med Lizzie blevet helt unikt, og forleden skrev hun til hende i en sms, at hun er så glad for, at hun er kommet ind i hendes liv.
– Det er så hyggeligt, når jeg kører ned til vandet om morgenen og ser Lizzie komme gående i sin kåbe, vi har begge to termobukser og hjemmestrikkede sokker og have-træsko på, og når jeg ser hende, ved jeg, at ”det er nu”.
– Ved at svømme arbejder vi os til varmen. Og de dage, hvor vandet er blikstille, og vi kun kan høre den der lyd i vandet, når vi bruger armene, og solen måske skinner – de dage får man et kick af. Når det er frostvejr om morgenen, det er det allerbedste for mig, siger Pia.
Med hendes egne ord ligner hun en kogt krebs, når hun kommer op.
– Min krop har det så godt. Jeg bliver glad og sprudler af energi, når jeg har vintersvømmet. Man mærker jo hver en del i kroppen, og det stikker og prikker overalt. Der mærker du, at du lever, udbryder hun.
Hjemme igen får Pia altid en kop varm suppe, mens hun mærker blodomløbet buldre.
– Det bobler stadig i hele kroppen. Fingrene er isnende kolde, selv om jeg har haft handsker på, men så går der en time, så har jeg de varmeste hænder.
– Min læge synes, jeg er vild, og han forstår ikke, jeg kan, men han synes, jeg skal blive ved, så længe det gør mig godt. Der er mange, der siger, at det, jeg har gjort, er vildt. Jeg tror selv, at hvis ikke jeg havde haft mit fighter-gen, havde jeg ikke været her i dag.
Badeveninderne har nu en plan om at tage en tur til Bogense og prøve at svømme i slush ice, for her i Assens kommer der ikke is på vandet.
– Vi synes, det kunne være sjovt at prøve at svømme i is!