Modermærkekræft
Modermærkekræft (malignt
melanom) er den mest alvorlige form for hudkræft og kan
ramme alle i alle aldre.
De
vigtigste tegn på, at et modermærke kan være modermærkekræft, er, at det vokser,
har en uregelmæssig form
eller er ujævnt pigmenteret
med flere forskellige farver
som f.eks. sort-brun-lyserødgrå. Selvom det er mindre
almindeligt, kan modermærkekræft også vise sig som en
hurtigt voksende lyserød eller
rød knude.
Modermærkekræft udvikler sig ofte hurtigt og kan
sprede sig til hele kroppen.
Hvis det opdages tidligt, er
der gode chancer for at blive
helbredt.
Basalcellekræft
Basalcellekræft er den
mest almindelige form for
hudkræft. Omkring 15.000
danskere rammes hvert år.
Basalcellekræft er ikke livstruende, men tumoren breder
sig i huden og nedbryder det
væv, den vokser i. Den sætter
sig ofte på næsefløjen, på et
øre, omkring øjnene eller
omkring munden.
Basalcellekræft viser sig ofte som en
skinnende knop, der er skrøbelig og let bløder, eller ligner
et rødt, skællende eksem. Det
kan også vise sig som et sår,
der ikke heler.
Pladecellekræft
En type hudkræft, der er mest
almindelig hos ældre mennesker. Den kan opstå overalt
på kroppen, som regel på de
dele, der er mest udsat for sol,
såsom ansigtet, underlæben,
ørerne og håndryggen, eller
på en skaldet isse.
Hos kvinder er
ansigt og bryst
risikoområder.
Pladecellekræft
kan vise sig som
en skællende, ru plet, nogle
gange som en hurtigt voksende plet, der bliver ru, og
nogle gange som en knude,
der er dækket af sår og kan
være øm.
Pladecellekræft kan sprede
sig til hele kroppen og skal
opereres væk.
Aktiniske keratose
Aktiniske keratoser er
harmløse, men kan nogle
gange udvikle sig til pladecellekræft. For at reducere
risikoen behandles aktiniske
keratoser sædvanligvis.
Aktiniske keratoser er overfladiske hudlæsioner forårsaget
af livslang soleksponering.
Derfor er de mest almindelige
hos ældre mennesker.
Hudforandringerne viser sig som
regel som små røde pletter på
huden. De kan være fra et par
millimeter til et par centimeter. Nogle gange kan de
skælle, være ømme eller svie.
Lentigo solaris/pigmentpletter
Solen er den største synder,
når vi får solpletter og pigmentpletter, såkaldte lentigo
solaris. Solpletter opstår ofte
først på hud, der har været
udsat for sol, som f.eks.
ansigt, hals,
bryst, arme og
hænder.
Solpletterne
er beige til
mellembrune
og glatte og kan variere i
størrelse fra en halv til flere
centimeter.
Almindelige modermærker
Almindelige modermærker,
nævi, er i de fleste tilfælde
naturlige og helt ufarlige.
Nogle er medfødte, men de
fleste kommer med alderen.
Modermærker er en ophobning af pigmentet melanin,
som giver den brune farve,
når vi solbader. De kan være
helt flade og glatte eller
hævede. Farven kan variere.
Nogle er mørkere, mens
ældre mennesker som regel
har lysebrune til hudfarvede
modermærker.
Modermærker er ofte helt ufarlige, men
kan udvikle sig til kræft.
Hvis du opdager, at et
modermærke begynder at
vokse, ændre farve eller form,
klør eller bløder, bør det vurderes af en læge.
Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedstyrelsen kom tidligere i år med nye anbefalinger for brug af
solbeskyttelse. Nu anbefales det altid at bruge mindst faktor 30, når
man befinder sig i solen, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet.
Anbefalingen er ændret, fordi det kan være svært at smøre nok af
den anbefalede mængde solcreme på, og den reelle beskyttelsesfaktor bliver derved lavere end den, der står på emballagen.