En australier ved navn Bronnie Ware har skrevet en bog om de døendes tanker om deres liv. Hun brugte mange år på at passe gamle på et hospice, og fandt, at mænd i de sidste stunder kan samles om at ønske, at de havde gjort lige præcis én ting anderledes. Nej, det er ikke forfremmelsen de aldrig fik, pengene de ikke tjente, eller den røde Ferrari de aldrig kørte. Faktisk er der ikke nogen, der virkeligt ærgrer sig over, at de ikke lige gav et ekstra nap med ved kopimaskinen, eller fik delt lidt flere cigarer ud på direktionsgangen.
Er barsel "røvsyg" for mænd?
Mænd ærgrer sig over al den tid de brugte i arbejdsmarkedets trædemølle som skaffedyr, over tiden væk fra deres børn og familie. De ærgrer sig over, at de ikke var der, da børnene lærte at gå, at fløjte, knipse, svømme, binde snørebånd, og alle de andre tusinder af små øjeblikke på vejen til at blive flyvefærdig. De australske mænd altså, for ser man på den offentlige debat i Danmark, så kunne noget tyde på at den danske far er noget mindre nostalgisk anlagt.
Tidligere i år rådede tv-vært Jens Blauenfeldt i sin bog Far's ABC andre mænd til ikke at tage den barselsorlov, som i hans optik er "røvsyg" og "lutter pligter". "Der er ingen mænd, der gider og gå i tre måneder og skifte ble og lave mad og gå på legepladser og skifte ble, der er fulde af remoulade, og så også lave lidt mad måske, og så skifte ble igen, og så kommer der en kone hjem igen, som forventer, at der også er ryddet op," forklarede han i Aftenshowet på DR1 på den der typisk danske distancerede facon: jeg mener det, men måske ikke helt alligevel, hø hø. Og siden han ikke gider, så er det jo praktisk at vores samfund teknisk og kulturelt er indrettet sådan, at spædbarneplejen og de huslige pligter uden videre kan tørres af på hans fakir af en kone.
LÆS OGSÅ: Danske kvinder føler sig pressede
Intet pres i retning af remoulade-bleen
For de danske mænd har intet pres i retning af remoulade-bleen. Arbejdsgiverne siger klart, at mændenes plads er på arbejdsmarkedet, og regeringen har med forgangne uges spektakulære løftebrud afsløret, at den også ser sådan på sagen. En nybagt mor kan undværes på jobbet, mens en nybagt far i samme jobfunktion er undværlig.
Kvindens barsel skal derfor fortsat være øremærket, så den bortfalder, hvis hun ikke tager de første 14 uger, mens mandens skal være såkaldt "utvungen" og op til familien, og det vil som regel sige deres arbejdsmæssige og økonomiske omstændigheder. Omstændigheder, som aktuelt gør, at det er 7.5 procent af den samlede barsels- og orlovsperiode, der tages af fædrene, langt under niveauet hos vores nordiske nabolande, hvor fædrebarsel er øremærket.
Men et stort flertal af danskerne er enige med arbejdsgiverne og regeringen. Familierne ved bedst, hvordan barselen skal fordeles, og det skal staten ikke blande sig i. Så ud i trædemøllen med jer, danske mænd, fyr den af og trøst jer med at jeres løn statistisk set går op, efter at I bliver fædre, mens jeres koners går ned, og med, at skulle det komme til en skilsmisse, så er der meget ringe chancer for, at I skulle blive bebyrdede yderligere i forbindelse med forældreskabet, jeres koner vil med al sandsynlighed få forældremyndigheden og opretholde den nære og tætte forbindelse med jeres fælles afkom, så kan I bruge jeres gode løn på at betale gildet.
Plaster på såret til mænd, der vil på barsel - sådan da
Nu kunne der selvfølgelig teoretisk set være nogle mænd derude, der ikke føler sig repræsenterede af Jens Blauenfeldt og det danske folkeflertal. Mænd, som ligesom mig og visse andre fantaster nærer en forhåbning om en fremtid med en større ligeværdighed mellem kønnene både indenfor og udenfor familien og som tænker, at man muligvis kan ændre på arbejdsgiverens syn på den mandlige medarbejder, der ønsker barsel, eller den kvindelige jobansøger i 30'erne.
Mænd, som forestiller sig, at børn kunne vokse op med andre begreber om forældreskabet end dem, de kender nu, som tænker, at "far" ikke er et uforanderligt begreb, og at indfasning af øremærket barsel til ham over en 10 eller 15 års periode ville have været en måde at sætte gang i den udvikling.
Til disse mænd har regeringen et plaster på såret, hvis de vel at mærke bliver fædre i 2014 eller 2015 og kan få tiltusket sig barsel af en vis varighed: En skattefrit babysitterhonorar som kompensation for besværet med deres afkoms remoulade-bleer, gylp og legepladsbesøg. Og i et land, hvor selv lommepenge i princippet kan beskattes, så er det da lidt af en gestus fra staten Danmark. Det er lige før man bliver helt misundelig.
LÆS OGSÅ: Hvem skal opdrage dine børn?
Anne Sofie Allarp
Anne Sofie Allarp, 40, er cand.jur. og bor i Madrid med sin spanske mand, 3-årige datter og nyfødte søn.
Hun havde en international karriere som embedsmand bag sig, da hun i 2011 debuterede som forfatter med den politiske thriller "Falske Stemmer", der blev nomineret til Debutantprisen. I 2012 udkom den psykologiske gyser "Hændelsen".
Når Anne Sofie Allarp ikke skriver bøger, bidrager hun til forskellige skrevne og elektroniske medier om blandt andet politik og spanske forhold.