Havshen er med i sæson 'Forræder' sæson 3
Havshen Nabaz til pressemøde på "Forræder" 2025, Bernstorff Slot.

Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen

Endnu en loyal er blevet forvist ved det runde bord.

logo herognu HER&NU HN

Nu blev det igen tid til at endnu en loyal skal forlade "Forræder". 

Det forræderiske spil er ikke til at regne ud, og"Forræder"-deltagerene famler i blinde for at få buk med de snedige forrædere.

I aftens afsnit opstår der stemmelighed mellem to loyale nemlig Marie Watson og André Babikian.

LÆS OGSÅ: 7 ting, du (måske) ikke vidste om André Babikian

Desværre falder der flest stemmer på André, og det bliver derfor hans tur til at forlade "Forræder"-slottet, et udfald, der ikke falder i god jord hos podcastværten Havshen Nabaz. 

- Der falder hele min verden sammen, ordret faktisk. Jeg bliver oprigtig talt rigtig ked af det, og der finder jeg så ud af, at spillet har bragt følelser frem i mig, fortæller Havshen til HER&NU.

Artiklen fortsætter under videoen:

Under optagelserne fandt Havshen en tryghed i André, og det betød meget for ham, at have ham i spillet. Derfor var afsnit seks et hårdt slag for Havshen.

LÆS OGSÅ: Lise-Lotte Lohmann om tæt "Forræder"-venskab: Vi dør af grin

- Jeg er jo et tryghedsmenneske, så det var vigtigt for mig at have André herinde. Jeg har altid lige kunnet læne mig op af ham, når jeg gerne ville hjem til København igen, fortæller Havshen og tilføjer:

- Da han ryger, bliver jeg rigtig ked af det. 

Ifølge Havshen fik han knyttet et stærkt bånd til André, og det kom bag på ham, at det var skuespillerens tur til at blive forvist. 

- Han var en mentor derinde, for jeg talte også med ham om alt andet og om livet. Jeg synes, han var så reflekterende i sine svar, det så jeg bare op til, fortæller Havshen.

LÆS OGSÅ: Her er Nicky Andersens kendte kæreste

Det går op for Havshen, at han har svært ved at skelne mellem følelser og spillet, og derfor trækker han sig med en bog ind i et andet rum. 

- Jeg havde brug for at komme lidt væk fra det hele og ikke snakke taktik med nogen på det tidspunkt. Jeg havde bare lige brug for faktisk at dulme mine følelser og lige få dem lidt ned. Jeg skulle huske at sige til mig selv, at det er et spil, fortæller Havshen og tilføjer:

- Det blev svært at skelne mellem følelser og spillet, det kan man ikke, fordi det er hele kroppen, der er med. Det er dine rigtige følelser, du spiller med, afslutter Havshen. 

Se "Forræder" hver fredag på TV 2 eller TV 2 Play.