
Hvordan er du bedstemor? Mød tre forskellige typer her
For de fleste af os er det særligt, når vores børn bliver forældre, og vi selv rykker en generation op – men det giver os jo ikke automatisk en hyggelig grå knold i nakken og al tid i hele verden. Så hvordan balancerer man livet som moderne kvinde og bedstemor? Få tre bud her.
“Jeg smider ikke
alt, men går langt
for at passe mine
børnebørn”
Det er vigtigt for mig at have et liv med veninder, oplevelser og rejser. Men det er næsten altid muligt at presse en mormor- eller farmor-aftale ind, fordi mine andre planer oftest foregår om aftenen – og selvfølgelig fordi jeg vil gå langt for at passe mine børnebørn.
Jeg har måttet sige nej – og selv om det er sjældent, får jeg dårlig samvittighed. Min datter og jeg har, som følge deraf, haft behov for en forventningsafstemning – fordi hun forventer en del af mig og ikke rigtigt har andre pasningsmuligheder. Men jeg kan ikke altid leve op til forventningerne, så det har vi måttet sætte ord på.
Jeg ser det ikke som en sur pligt at passe mine børnebørn. De giver mig så meget, og det er hyggeligt og skægt at følge dem vokse op og udvikle selvstændige personligheder.
Jeg ser dem en til to gange om
ugen og passer dem en gang
eller to om måneden. Vi har
ikke en fast aftale, for eksempel en ugedag, hvor jeg passer
dem; vi tager det mere ad hoc,
når forældrene har behov, og
det passer ind i mit program.

Især min datters børn,
Ava og Vincent, har krudt
i røven. Derfor har jeg, mens
de er så små, svært ved at have
begge med på tur alene, men
jeg tager gerne en ad gangen
med i skoven, på biblioteket
eller til arrangementer i Helsingør, hvor jeg bor. Jeg
nyder at tilbringe tid med dem,
men det tager også energi
at være sammen med sådan
nogle krudtugler. Efter sådan
en dag, af og til med overnatning, kan jeg godt mærke, at
jeg ikke er 20 år længere.
Når jeg ikke er sammen med
mine børnebørn, elsker jeg
at rejse. Jeg tager gerne på
lange rejser om vinteren til for
eksempel Thailand, Zanzibar
eller Kenya, ligesom jeg nyder
godt af det rige fællesskab i det
seniorbofællesskab, jeg bor i.
Jeg tror, det er vigtigt ikke kun
at identificere sig som bedstemor eller børnepasser, men
at man også har lidt egen-tid,
hvor man dyrker sig selv.
Mine tre børnebørn bor
inden for en halv times
kørsel, så jeg kan hurtigt
komme, hvis det brænder på.
Jeg kan godt lide balancen i
et rigt liv for mig selv og at
se mine børnebørn så meget
som muligt. Det bedste fra to
verdner. Det hænder da også,
at den ældste, Ava, ringer op
og siger: “Mormor, jeg savner
dig.” Det kan jeg jo ikke stå for.
Så starter jeg bilen og kigger
forbi min datter i Snekkersten.
“Jeg er farmor med stort F”

Jeg er sammen med Johanne og Asta, så tit jeg kan. Jeg har en fast hentedag hver tirsdag – eller en farmordag, som vi kalder det. Ud over det hjælper jeg gerne til i weekenderne, når min søn og svigerdatter har planer eller behov for voksentid.
At blive farmor er noget, jeg altid har set frem til. Jeg tror, det handler om, at så ved man, at der er nogen, når man bliver gammel.
I kraft af mit arbejde som SOSU-hjælper ser jeg mange ældre, der sidder alene og er ensomme. Ældre, der aldrig får besøg af hverken børn eller børnebørn. Det tror jeg ikke kommer til at ske med det tætte forhold, jeg har til mine skønne børnebørn.
Min svigerdatter og søn
siger tit, at jeg godt må sige
nej. Og det øver jeg mig på.
Men jeg elsker jo at være
sammen med mine to børnebørn, så for mig er der slet
ikke behov for at sige nej. Det
skulle da lige være, hvis de
tigger efter en ekstra is – så
kan jeg godt være en bestemt,
men kærlig farmor.
Når børnene er hos mig,
forkæler jeg dem. De får deres livret, som er boller i karry,
og ellers tager vi til svømning
hver tirsdag i vinterhalvåret,
og vi laver kreative ting eller
går en tur på legepladsen.
Det er ikke sådan, at børnene
bliver placeret foran tv’et, nej,
vi skal ud at opleve og være
aktive sammen.

Mine veninder spørger ofte, hvordan jeg dog får energi til at være så meget sammen med mine børnebørn, og der må jeg bare sige, at jeg vil være sammen med dem.
Og ja, jeg bliver
rigtig træt efter sådan en dag,
men så kan jeg bare gå tidligt i
seng. Ens børnebørn skal man
have energi til, også selv om
man er 65 år og ikke længere
en vårhare.
Jeg har haft Johanne og
Asta med i et feriecenter på
miniferie. Bare os tre. Det var
fire dage på børnenes præmisser, hvor vi havde tid til at lave
lige det, vi havde lyst til. Sådan
nogle ferier er rigtig farmorkvalitetstid, og ungerne elsker
det. Samtidig får forældrene et
pusterum.
Jeg er en meget anderledes farmor, end min egen mor var. Da min far døde i 1990’erne, var det, som om min mor skulle ud at realisere sig – og det betød, at interessen for hendes børnebørn ikke længere var så stor.
Sådan har
jeg lovet mig selv, at jeg aldrig
skulle blive. Derfor gør jeg nok
lidt ekstra ud at være noget for
mine børnebørn.
Mine børnebørn er en stor
del af mit liv, og jeg snakker meget om dem over for de
gamle borgere på mit arbejde,
som både spørger interesseret
og ofte siger, at det må være
dejligt at have en bedstemor
som mig.
“Jeg er en moderne mormor med fart på karrieren”

Jeg er nok sammen med mine børnebørn en gang om måneden, hvor de overnatter hos os i en hel weekend.
Jeg kunne godt tænke mig at se dem oftere, men det kan være svært, når man skal balancere et travlt arbejdsliv som selvstændig med flere virksomheder, veninder, et stort hus med have samt golf, som både min mand og jeg spiller.
Da min datter blev gravid, var jeg kun 50 år. Jeg tænkte, at jeg slet ikke var klar til at blive bedstemor – for mig lød det vildt gammelt! Jeg havde travlt med min karriere, så hvordan skulle jeg få tid til at være bedstemor?
Jeg har måttet tage en snak med min datter om forventninger, hvor jeg fortalte hende, at hun ikke skulle regne med, at jeg blev sådan en bedstemor, som min svigermor var – sådan én, der uanset hvad altid kunne passe ungerne. Det respekterede min datter, heldigvis – for hun kender mig jo.
Jeg er vokset med opgaven
og har sågar været med til
alle tre fødsler. Det var en
kæmpe oplevelse, som har
været med til at skabe et tæt
bånd til både mine børnebørn
og min datter.

Jeg elsker at forkæle de tre
unger, når de kommer hos
os. Så går vi i haven, plukker
kastanjer, fisker på vores
naturgrund, hvor der er nogle
små søer, eller spiller golf – det
er min mand og jeg ved at lære
dem, og det er sjovt at dele den
interesse. Det kunne være
sjovt, hvis de blev lige så glade
som os for golf.
Hos os får børnene serveret tivolimadder – et udtryk, vi sammen har opfundet. Det er små stykker smørrebrød med en masse forskelligt pålæg på i alverdens farver og former.
Hjemme hos deres mor vil de ikke så meget som røre rugbrødsmadder, men hos mormor er det et hit. De er også blevet introduceret for finere madlavning, og det nyder de at “bestille” hos os.
Det er
skægt at høre en otteårig tigge
om moules marinières, men vi
elsker god mad og synes bare,
det er herligt, at børnene også
sætter pris på det. Det gør
det nok lidt mere eksotisk at
besøge mormor og morfar.
Jeg smider ikke alt for at være der for mine børnebørn. Det gjorde min svigermor, men hun var også stoppet med at arbejde og havde langt mere fritid.
Man havde heller
ikke den samme form for
selvstændige interesser og
venindeforhold dengang, som
jeg og mange jævnaldrende
kvinder har i dag. Jeg får derfor ikke dårlig samvittighed,
når jeg siger nej til at passe
mine børnebørn. Mine aftaler
er jo ikke mindre værd end
min datters. Det handler om
gensidig respekt.
Det handler om at finde en balance. Hvor der er tid til ens egne interesser, samtidig med at jeg jo godt ved, at det er vigtigt at være der for mine børnebørn. Både for vores familiesammenhold, og fordi jeg elsker at være sammen med dem.
Derfor tager vi hver
vinter på skiferie, hele familien inklusive børn og børnebørn, hvor vi har en uge med
kvalitetstid. Jeg synes, jeg har
fundet en god balance, hvor
der er plads til det hele, men
hvor det ene ikke er vigtigere
end det andet.