Kristine er ufrivilligt barnløs – og det har vist hende de grimmeste sider af sig selv

Da 31-årige Kristine Kjær og hendes kæreste Emil besluttede sig for, at de var klar til at blive forældre, gik der ikke længe, før drømmen så ud til at blive til virkelighed.

”Der gik faktisk kun to cyklusser fra jeg smed min spiral, til jeg blev gravid. Og jeg var bare lykkelig – og naiv,” husker hun tilbage.

Sammen med sin kæreste nåede hun at anskaffe sig både en kravlegård og et puslebord, før en scanning i uge 12 viste det, alle kommende forældre frygter; fosteret havde en misdannelse, og allerede få timer senere blev det fjernet kirurgisk.

På trods af sorgen over tabet forsøgte parret igen, og endnu en gang gik der ikke længe før Kristine Kjær kunne se de to streger på graviditetstesten. Men heller ikke denne gang varede lykken ved.

”Så fik jeg en spontan abort i uge 5. Og derfra går der et halvt år, før jeg bliver gravid igen – og dér får jeg en spontan abort i uge 11,” fortæller hun.

Kristine Kjærs tredje abort var i august 2024, og i det snart hele år, der er gået siden, er hun ikke blevet gravid, på trods af at hun sammen med sin kæreste er startet i fertilitetsbehandling. Men ønsket om at blive gravid ikke blevet mindre, og hun oplever, hvordan drømmen og den kamp, det nu er blevet, har splittet hende i to dele.

”Den ene er gamle mig, som jo er empatisk og ønsker, at alle får de børn, de vil have. Og den anden, som jeg plejer at kalde ’den lille ufrivilligt barnløse djævel,’ som sidder på den anden skulder, kan nærmest få mig til at række en fuckfinger efter en kvinde, der går på gaden med en barnevogn. Eller være sindssygt misundelig på veninder, som overhaler mig og bliver hurtigt gravide.”

”Det har bare fyldt så meget, at jeg har mødt den her side af mig selv, som jeg ikke kendte – og som jeg virkelig ikke kunne lide. Så jeg har skullet balancere de to personligheder, der lige pludselig kom, og den ene har jeg egentlig prøvet at undertrykke helt vildt. Men det var også bare hende, der fyldte mest lige pludselig.”

Og det er ikke gået hverken Kristine Kjær eller hendes veninders næse forbi, at noget er forandret i hende.

”Det har jo påvirket mine relationer i voldsom grad, fordi jeg har haft svært ved at være der for andre i deres graviditet, og fordi folk, der har været der for mig, alligevel har haft svært ved at vide, hvordan de skulle være der for mig. Og så tror jeg også at folk, der ikke har været gravide, har haft svært ved at forstå, hvorfor det har været så hårdt,” siger hun og tilføjer:

”Men de af mine veninder, som har kunnet forstå, hvorfor det har været så svært, har jeg nu endnu stærkere relationer med, fordi de nu har været med mig gennem min største livskrise.”

Ingen hemmelighed

Lægerne har fundet ud af, at Kristine Kjær har et overaktivt immunsystem, muligvis som følge af hendes aborter. Samtidig har hendes kæreste nedsat sædkvalitet, og den kombination er ikke god.

”Man mener, at min krop fik så stort et chok af den første kirurgiske abort, så den simpelthen bekæmper graviditeter. Så det er faktisk det, man kalder et dårligt match. Fordi de få sædceller, der kæmper sig ind til ægget, bliver bare fuldstændigt smadret af mit immunforsvar,” siger hun.

På grund af de lange ventetider i det offentlige system besluttede parret sig for selv at finansiere behandlingerne i det private. De har nu fået fire forsøg ud af de seks mulige, og hvis det ikke lykkes ved et af de to næste forsøg, kommer parret i behandling i det offentlige.

For Kristine Kjær har det været vigtigt ikke at holde det hemmeligt, at de gennemgår noget, som fylder så meget i deres liv.

”Det første år var præget af en enorm ensomhedsfølelse og en skam over, at min krop ikke kunne det, den skulle. Så der gik over et år, før jeg begyndte at fortælle om det åbent. Men hold da op, det var en lettelse, da jeg fortalte det. Altså helt vildt. Folk er så søde, og man mærker virkelig, hvor mange andre, der også har gået igennem det her, og som ikke taler om det,” fortæller hun.

”Og jeg vil bare sige, at det også var en meget stor lettelse for mig at dele det på min arbejdsplads. Men jeg stod også i den situation, at jeg var nødt til at sige det, fordi jeg blev sygemeldt efter min abort. Men det blev ret hurtigt noget, jeg kunne have en naturlig snak med nogen om, og det er virkelig en god følelse, at nogen ved det.”

Gode råd og en stressreaktion

Udover støtte og omsorg har en anden afledt effekt af Kristine Kjærs åbenhed været en lang række råd til, hvordan man kan opnå drømmen om at blive forældre.

”Det er rigtig meget noget med at slappe af. Lad være med at tænke på det, lad være med at lade det fylde, det skal nok komme. Og ved de råd har jeg virkelig følt, at jeg er meget negligeret og at alt det, jeg gik og tumlede rundt med, ikke rigtig havde lov til at være der. Jeg skulle bare stoppe med at tænke på det, og så skulle jeg nok blive gravid af mig selv,” siger hun med et lille, opgivende grin.

Hun har også modtaget mange råd af mere konkret karakter.

”Så har folk spurgt mig; ”har du overvejet at starte til akupunktur? Det har jeg engang hørt, at min kusine prøvet, og hun blev gravid to uger efter.” Eller ”Har du overvejet at spise det her kosttilskud? Fordi det har jeg engang læst at nogen gjorde, og hun blev gravid fire uger efter.” Det har meget været sådan noget med behandlinger, og det her kan du købe, og det her kan du gøre,” siger Kristine Kjær, som har bemærket, at de mange råd typisk kommer fra den samme kant:

”Det er lidt sjovt, fordi de fleste, der giver råd, er folk, der ikke har haft problemer med fertilitet. Fordi dem, der har haft problemer med fertilitet, de ved jo godt, at man skal stoppe med at give råd.”

”Og problemet har været for mig, i hvert fald i starten af forløbet, at jeg var så presset, at jeg gjorde alt. Ligegyldig hvilket råd, jeg fik, så noterede jeg mig det og prøvede at efterleve det. Jeg har virkelig gjort mange tossede ting, fordi der er nogen, der har anbefalet mig det. Og jeg er ikke i tvivl om, at det har været en kæmpe medvirkende faktor til, at jeg faktisk gik ned med en stressreaktion i efteråret.”

Hvor er hjælpen?

Da Kristine Kjær havde fået sin første abort, besluttede hun sig for at række ud efter hjælp til at bearbejde det, hun havde været igennem. Men hjælpen var ingen steder at få.

”Jeg bad om at få hjælp fra en psykolog, men svaret lød, at det måtte jeg selv klare. Det er der ikke ressourcer til. Og at stå der i så stort et chok og ikke kunne få noget hjælp, det kan jeg slet ikke forstå,” siger Kristine Kjær, som valgte at tage sagen i egen hånd.

”Jeg har selv betalt for hele forløbet og for den psykolog, som har hjulpet mig enormt gennem det hele. Men jeg synes, det er absurd, at det skal være på den måde. Jeg ved seriøst ikke, hvordan jeg var kommet igennem det her, hvis jeg ikke havde fået hjælp. Og jeg er virkelig, virkelig forundret over, at den hjælp ikke bare ligger der, for det er jo simpelthen så voldsomt at gå igennem,” siger hun og er ked af det på vegne af alle dem, der ikke har mulighed for at skaffe hjælpen selv.

”Jeg ved godt, at jeg er ressourcestærk og at ikke alle har det samme privilegie. Det gælder både i min måde at finde viden på, men også i mit bagland, som har støttet mig hele vejen. Men så er der også det økonomiske aspekt, hvor jeg har betalt for at komme foran i køen for at få fertilitetsbehandling. Det har jeg haft det så dårligt med, for det gør det meget tydeligt, at vi på mange punkter ikke alle har de samme muligheder.”

Humor som overlevelsesstrategi

Også Kristine Kjærs parforhold er blevet sat på prøve det seneste lange stykke tid. For selvom parret arbejder mod en fælles drøm om at blive forældre, så har deres tilgang været forskellig.

”Kønsmæssigt har vi været vildt forskellige i vores måde at håndtere det på. I mit liv og hverdag har det fyldt alt, nærmest helt ned til om jeg tør drikke det her glas vin, om jeg tør stå ved siden af den her person, som ryger en cigaret, og om jeg tør spise det her stykke tun. Det har ikke på samme måde fyldt for min kæreste, og det har til tider skabt et mismatch, hvor jeg har følt, at det har været mit projekt, og at jeg var projektlederen,” siger hun.

”Men løsningen blev faktisk, at han tog over på ”projektet” ved at den cyklusapp, som vi bruger til at tracke min cyklus, kom over på hans telefon. Og derudover blev det hans opgave at holde styr på alle de lægeaftaler, vi havde, ligesom det er hans ansvar med sprøjter og medicin osv. Så nu er vi gået hen i den helt anden grøft, hvor det er ham, der er hjernen bag projektet, og så er det mig, der har kroppen. Det har løst sindssygt meget. Også for ham, tror jeg, fordi han føler sig mere som en del af projektet.”

”Inden vi begyndte at fordele opgaverne, fik jeg både stress og næsten en depression, og det er så ærgerligt, at vi skulle nå dertil, inden vi fik vendt skuden. Så jeg vil råde alle til at forklare deres partner, hvor normalt det er for kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling at ende ud i både depression og stress, hvis de ikke får noget hjælp.”

For Kristine Kjær og hendes kæreste har det været altafgørende, at de har været i stand til at se det humoristiske i deres situation, som ellers er alt andet end sjov.

”Vi har simpelthen brugt det til at overleve det her, for havde vi ikke kunnet grine af nogle af de der absurde situationer, vi har stået i, så havde det gået galt. Helt ærligt tror jeg, at vi ville være gået fra hinanden,” fortæller Kristine Kjær og deler en af de oplevelser, som var særligt absurd:

”På et tidspunkt står vi overfor, at jeg skal insemineres af min kærestes ekskæreste. Og det er jo en helt absurd situation, hvor jeg blev mega ked af det, da jeg stod i det," fortæller Kristine Kjær, som g så var vi bare nødt til at bruge humor og grine af det, for at jeg overhovedet kunne komme igennem det," fortæller 

”Det har været på samme måde i forhold til vores sexliv, som lige pludselig kom mega meget på prøve, fordi det hele bliver så skemalagt indenfor det vindue i ens cyklus, hvor man er fertil. Og de første dage kan vi grine af det, og andre dage er det bare meget mindre sjovt. Men generelt har humor hjulpet os rigtig meget til at kunne grine af den helt latterlige situation, vi står i,” siger hun med et lille grin og fortsætter så:

”Men når jeg er allermest ked af det kommer jeg til at spørge mig selv, om det er det værd. Men det er det jo. Og det fede er, at nu gør vi det sammen.” 

Kristine er aktuel med podcasten "Projekt Baby," som er produceret for og udgivet hos Nordjyske. Her fortæller hun om sin fertilitetsrejse og håber, at andre vil føle sig forstået i deres egen kamp. Hør "Projekt Baby" herunder.