Søren blev fyret men fandt glæden igen et uventet sted: ”Det kan ikke være bedre”

Søren blev fyret men fandt glæden igen et uventet sted: ”Det kan ikke være bedre”

Efter et hårdt arbejdsliv som smed stod Søren pludselig med en fyreseddel i hånden. Men så gik han ud og slog græsset, gravede et bed og fik sit lyse sind tilbage.

hjemmet logo farve

"Kom ind, jeg er omme i haven."

Det er en sætning, Søren Kock har sagt mange gange i løbet af de seneste fire år, hvor han er gået fra nærmest at ignorere sin have til at lægge alt sit fysiske og mentale overskud i den. 

Heromme blomstrer alting i et farveorgie, bærrene hænger modne på buskene, og små stiklinger stå klar til at blive afhentet af andre haveentusiaster, der skulle lægge vejen forbi Ejby på Fyn.

At Sørens have skulle blive en decideret besøgshave, havde ingen troet, men som hans yngste søn ville sige på fynsk: ”Kæææ’en er hoppet helt aaaf”.

Haven er dog blevet en succes på en trist baggrund.

"Jeg blev fyret i februar 2021 efter mange år og mange timer som smed på et skibsværft," siger Søren og lægger ansigtet i alvorlige folder.

Han var egentligt ikke overrasket over fyresedlen, men han var overrasket over, hvad den gjorde ved ham.

"Først satte jeg mig bare hjem og kiggede ud ad vinduet et par måneder. Jeg skulle lige finde mig selv, men jeg skulle også have tiden til at gå. Men så tænkte jeg, at jeg jo lige så godt kunne gå ud og slå græsset," fortæller den 52-årige smed og havemand, som er gift med Majbritt og far til fem voksne børn.

"Da jeg havde slået græsset, lavede jeg lige et bed. Så begyndte jeg sgu også at læse om træerne," siger han og kigger ud.

"Jeg kom hele tiden til at grave et nyt hul i haven, og så gik jeg ind på planteskolen og sagde, ”Giv mig den, den og den”. Jeg anede ikke, hvad navnene på planterne var, og det ved jeg stadig ikke," griner han.

Det er nok en overdrivelse at sige, at Søren aldrig havde slået græsset, men hans have var ikke noget at prale af. Dengang.

"Det var vist mest bare ukrudt og græs, men med fuldtidsjobs og fem børn har vi aldrig rigtig følt, at vi havde tiden til at gøre noget ved haven."

For tre-fire år siden ænsede Søren ikke sin egen have. Nu lægger han mærke til den blomst, der dufter som den sæbe, hans farmor brugte. Eller den blomst, der minder om en roliganhat.
For tre-fire år siden ænsede Søren ikke sin egen have. Nu lægger han mærke til den blomst, der dufter som den sæbe, hans farmor brugte. Eller den blomst, der minder om en roliganhat.

I dag ved han, at en have ikke kræver al den tid og økonomi, som afholder mange fra at gå i gang med det.

"Folk siger, at de ikke orker haven, fordi det tager så lang tid at få en flot have, men du kan sagtens få en flot have på kort tid. Når du ser et nyt villakvarter, lige når det er blevet bygget, og kommer igen tre år senere, er det tydeligt, hvor hurtigt det går."

Det behøver heller ikke koste så meget at anlægge en have.

"Nogle gange er der nogle, der skriver på facebook, at deres have skal graves op, og at man bare kan komme og hente deres planter og buske. Det koster bare en pose fredagsslik til deres unger. Min nabo ved virkelig meget om haver, og hun har engang fundet en flot troldhassel i en affaldscontainer," fortæller han.

Besøgshaven

I foråret 2024 var Søren på bustur med sin kone, og der fik han første gang ideen om at åbne haven for besøgende og måske endda begynde at sælge lidt småplanter.

"Vi var ude at se en tulipanfarm, og så begyndte tankerne at flyve. Skulle jeg være en slags haveentreprenør? Ideen blev ved med at komme igen og igen, selvom jeg prøvede at skyde den fra mig. Men fandeme nej. Jeg vil ikke være sådan en, der sidder en dag og tænker: Jeg skulle have prøvet."

Søren gik i gang med at opkøbe småplanter, som han i dag sælger i et hjørne af haven sammen med de stiklinger og aflæggere, han får ud af sine egne planter, og i august 2024 åbnede han for første gang haven for besøgende.

"Jeg var så nervøs, at da jeg lige skulle skynde mig at flytte en trillebør fyldt med haveaffald, gik jeg forbi min fiskedam og faldt i," griner han højt.

Siden da er besøgshaven blevet populær, og der kommer haveinteresserede fra hele Fyn. Det har givet Søren mange gode input og bekendtskaber.

"Der kom en mand på 90 og hentede nogle stauder en dag. Der er endda en dame, der har ringet fra Bornholm, fordi hun havde hørt om mine hortensia," siger Søren overrasket.

Haven står som en multifarvet sommereksplosion. Der er en lille afdeling med småplanter til salg, nogle bærbuske, et havebord med stole til, og omme bag ved huset står tre store bede med georginer i alle verdens farver og former.

"Jeg ved godt, de siger, at de skal graves op, renses, gemmes og alt det der, men jeg er ikke så meget til regler. Men jeg har dem da stående frostfrit om vinteren, og det tager altså kun få aftner at gøre det," lover han.

Den røde begonia har Søren arvet fra en nabo. Den er omkring 50 år gammel.
Den røde begonia har Søren arvet fra en nabo. Den er omkring 50 år gammel.

Et lys derude

I dag har Søren fuldtidsjob igen, og det er han lykkelig for. Det betyder dog også, at haven blot er en fritidsbeskæftigelse, og Søren har ikke noget egentligt mål med sin dejlige have.

"Det skal bare være hyggeligt. Og det er den, bare der er nogle blomster og farver," siger han og trækker på skuldrene.

"Jo, jeg tjener da lidt på det, men jeg har også investeret meget, så jeg er nok bare i nul. Det er ikke pengene, der driver værket, selv om jeg da ville ønske, at jeg en dag kunne leve af min hobby. Jeg er herude om aftenen og i weekenden, og om vinteren sidder jeg og lægger planer for, hvad der skal være i haven næste år. Men jeg sidder også inde i huset og savner at komme ud og rode rundt."

Lige ved Sørens stol lander en sommerfugl på en sommerfuglebusk.

"Ja, der er virkelig også kommet mere liv i min have. Det er vist det, de kalder biodiversitet," siger han med et smil.

"Der var faktisk en dame på besøg i haven, som havde set et meget sjældent møl, fortalte hun. Det er jo et tegn på, at insekterne godt kan lide at være her."

Det kan Søren også selv, og såret efter fyringen er ikke længere åbent.

"Jeg vidste ikke, at jeg helede ved at gå ude i haven dengang. Men når man er i haven, har man så mange tanker. Jeg gik fra et meget travlt job til ingenting, og der var meget, jeg skulle bearbejde. Pludselig begyndte jeg at se et lys derude, og jeg fik et mere positivt livssyn igen."

"Da jeg blev fyret, følte jeg mig bare som et nummer i rækken for min arbejdsgiver, men for mig var jobbet en større del af min identitet, end jeg havde troet. Jeg vil ikke sige, at haven reddede mig, for det gjorde min dejlige familie. Men den gav mig meget, siger han og kigger rundt på roser, georginer og sommerfugle."

"At sidde herude klokken fem om morgenen og kigge på det hele, inden man skal på arbejde… det kan ikke være bedre."