Sofies kæreste er meget tæt med sin mor – og det skulle vise sig at blive et problem
”Bare hun ikke ser dig som en konkurrent”, sagde min søster, da jeg fortalte om min nye kærestes tætte forhold til hans mor. Jeg lo af hendes bemærkning, men på det tidspunkt havde jeg heller ikke mødt min kommende svigermor endnu. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Sofie opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
Jeg mødte Tommy gennem fælles venner til et middagsselskab. Vi var begge to sidst i 20’erne, og efter at have siddet ved siden af ham og talt en hel aften, følte jeg mig i så utrolig godt humør. For Tommy var ikke bare virkelig charmerende og sød, i løbet af aftenen viste det sig også, at vi havde meget tilfælles – bl.a. var vi begge to friluftsmennesker, der elskede at være ude i naturen.
Det gode humør fulgte med mig hjem, og det var der også, da jeg vågnede næste morgen. For på mit natbord lå min telefon med en besked fra Tommy: Han ville have mig med ud og gå en tur i skoven.
Tommy hentede mig, han havde både lavet kaffe og sandwich, og vi tilbragte hele dagen i skoven. Det var hyggeligt og sjovt og en helt ny måde at lære hinanden at kende på. Jeg slappede af, mens vi gik der mellem træer og fugle.
Allerede den dag lærte jeg meget om Tommy. At han var enebarn og var vokset op med sin mor, fordi hans far døde, da han var blot to år gammel. Hans mor havde aldrig giftet sig igen, uden tvivl fordi hans far var hendes livs store kærlighed.
Jeg blev rørt, mens han talte om hende, for han blev så varm i stemmen. Jeg forestillede mig en sød og klog kvinde, som havde masser af kærlighed at give af.
Tommy og jeg blev kærester det forår, som jeg vil beskrive som et af de lykkeligste i mit liv. Både min familie og mine venner bemærkede det da også. Fordi jeg stammer fra en anden egn af landet, havde jeg ikke min egen familie tæt på, men da jeg kom hjem til min fars fødselsdag nogle uger senere, lagde de alle straks mærke til det:
"Du har jo stjerner i øjnene!", som min mor udbrød, da hun havde fået hevet ud af mig, at jeg havde mødt en fyr.
Jeg fortalte dem om Tommy og også om hans mor. Om hvor tætte de var, hvor meget Tommy holdt af sin mor, og hvor rørt jeg var over det bånd, der var imellem dem.
"Bare moren ikke ser dig som en konkurrent, mumlede min søster. Jeg slog bemærkningen hen med latter, men på det tidspunkt havde jeg så heller ikke mødt min nye svigermor endnu."
Annonse
Tommy og jeg fortsatte vores forhold i et par måneder, før han en dag ringede og sagde, at hans mor havde inviteret os til middag. Det føltes stort, og jeg blev både nervøs og glad, for jeg så det som, at Tommy nu tog vores forhold seriøst.
Det blev da også en hyggelig middag. Birgit virkede til at være en ret aktiv og livsglad kvinde med masser af interesser. Hun var spørgende og opmærksom, men det var også helt tydeligt, at hun forgudede den mand, jeg havde forelsket mig i. Hun var meget opmærksom på Tommy og strøg ham gerne kærligt over hovedet, når hun gik forbi ham på vej ud i køkkenet.
"Du skal passe godt på ham, sagde hun til mig, da vi skulle til at bryde op og Tommy et øjeblik var inde på sit gamle værelse for at hente noget."
I begyndelsen havde jeg et godt forhold til Birgit. Når jeg tænker over det i dag, så skyldtes det nok mest, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at hun skulle kunne lide mig. Jeg var meget opmærksom og tog imod alle hendes mange råd. Jeg lod hende ovenikøbet lære mig at lave den italienske lasagne, som sjovt nok var Tommys livret.
Tommy og jeg var på det tidspunkt flyttet sammen og havde besluttet os for at blive gift. Birgit var her en stor hjælp, selvom jeg var begyndt at tænke, at hun da godt nok havde en mening om det meste. Det holdt jeg dog for mig selv og nok derfor, gav Birgit ofte udtryk for, at hun synes, jeg var en fantastisk pige.
Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, at jeg allerede her var begyndt at føle mig ret utilpas, for Birgit fyldte meget i mit og Tommys liv. Hun dukkede ofte uanmeldt op og forventede også, at vi skulle spise sammen i hvert fald en gang om ugen.
Jeg holdt dog fortsat mine følelser for mig selv, for Tommy var så glad for, at hans mor og jeg kom så godt ud af det sammen.
Vi fik holdt et brag af et bryllup og indrømmet, festen ville ikke have været så vellykket, hvis det ikke var for Birgits store hjælp. Kort tid efter blev jeg gravid og det med tvillinger. Det var en stor mundfuld, og her var det så, at det for alvor begyndte at knage mellem Birgit og mig.
For Birgit ringede dagligt for at høre til, hvordan jeg havde det, og hvordan det skred frem med graviditeten. Jeg var træt og uoplagt, så det var ikke altid, at jeg havde overskuddet til at tage telefonen, når hun ringede. Det i sig selv stressede mig, og det blev mere og mere svært for mig at skjule, at Birgits konstante tilstedeværelse i vores liv gik mig på.
En dag, hvor hun var på besøg, var jeg så træt, at jeg gik ind for at lægge mig. Det synes jeg egentlig ikke var så mærkeligt, for jeg var efterhånden langt henne i graviditeten og udmattet af at bære rundt på min store mave.
Annonse
Mens jeg lå inde i soveværelset hørte jeg Birgit sige til Tommy, at hun syntes, jeg virkede til at være ”lidt uligevægtig” i øjeblikket. Heldigvis hørte jeg ham roligt svare sin mor, at det vel kun var naturligt, når jeg nu var så tæt på at skulle føde.
Alle, der har prøvet det, ved, at når man har tvillinger, er det vigtigt at have nogen til at hjælpe sig, og den eneste, der var tæt på os, var min svigermor, fordi min egen forældre boede så langt fra os.
Birgit var da også mere end villig, og efter fødslen foreslog hun, at hun flyttede ind i gæsteværelset hos os for at hjælpe til. Tommy havde lige startet sit nye firma op, så det var svært for ham at blive hjemme og hjælpe, hvilket Birgit da også bemærkede.
Jeg havde alligevel mest lyst til at takke nej, men der gik ikke længe, før jeg indså, at det var et næsten uoverskueligt opgave, jeg var kastet ud i, så Tommy og jeg besluttede os for at give det en chance.
Fra første dag, efter at Birgit var rykket ind, gik det galt. Jeg vågnede om morgenen ved, at det ene barn var vågnet og græd, men inden jeg havde nået at rejse mig for at tage hende op, stod Birgit i døren:
"Jeg tager hende, så du kan du give den anden mælk."
Lige der ønskede jeg bare Birgit hen, hvor pebret gror. Jeg var nybagt mor, udmattet og træt, og nu følte jeg mig tilmed kommanderet rundt med af min svigermor.
Som dagene gik, voksede min frustration sig kun større, for Birgit var konstant flere skridt foran mig. Snart havde jeg det, som om det var hende, der var mor til mine små børn, mens jeg var reduceret til en medhjælp, som hun kunne kommandere rundt med. Til sidst havde jeg helt mistet mig selv, og en aften sagde jeg til Tommy, at nok var nok, Birgit skulle ud.
Tommy indvilligede, selvom jeg kunne mærke, at han ikke helt forstod min beslutning, for hans mor var jo vitterligt kun ude på at hjælpe os. Birgit flyttede da også hjem til sig selv, men fra da af var vores forhold mildt sagt kompliceret, for vi kunne slet ikke finde melodien. En ting kunne man dog sige til Birgits ros; hun holdt op med at blande sig i, hvordan jeg gjorde tingene, og det var rart.
Rart og let var det bare ikke at stå alene med pasningen af to så små børn. Tommy gjorde, hvad han kunne for at hjælpe til, men han var jo væk hele dagen, så jeg stod alene med alt, og dagene blev hurtigt en kamp at komme igennem.
Annonse
Jeg var udmattet og konstant træt, alligevel kunne jeg ikke sove, når dagen var slut, og jeg endelig havde muligheden for det. For tankerne kørte rundt i hovedet på mig, jeg følte mig utilstrækkelig og som en dårlig mor.
Der gik et måned, så konstaterede sundhedsplejersken, at jeg var udbrændt og havde brug for hjælp. Vi talte om forskellige løsninger, og jeg fortalte så om min dominerende svigermor, der dog hellere end gerne ville hjælpe til.
Sundhedsplejersken foreslog, at jeg lod Birgit hjælpe mig, men at det var noget helt konkret, jeg bad hende om hjælp til. Til min overraskelse virkede Birgit overhovedet ikke fornærmet, da jeg bad hende om at hjælpe til med rengøring og tøjvask to gange om ugen.
Hun sagde bare ja og dukkede så op på den aftalte tid. Stille og roligt fandt vi melodien igen, men denne gang på en ny og langt mere ligestillet måde. Birgit hjalp til, men det var mig, der satte kursen, og vores forhold blev langsomt bedre, ja, faktisk blev bedre, end det nogensinde havde været det før.
Min svigermor og jeg har aldrig decideret talt ud om, hvad der gik galt, dengang hun rykkede ind på vores gæsteværelse. Men Birgit har antydet, at hun vist lidt havde glemt, hvor hårdt det er at blive mor.
I dag er Birgit fortsat en kæmpe hjælp i både mit og børnenes liv, og jeg ser hende efterhånden lige så meget som en god veninde, som den søde og hjælpsomme svigermor og mormor, hun i den grad fortsat er.
Skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.
