Forfatterpar: Vi snakker om mord i supermarkedet

Det er en kold dag i december. Sneen daler ikke længere, men termometeret har ikke bevæget sig over frysepunktet. Alexander og Alexandra Ahndoril ankommer kort tid før det aftalte tidspunkt til restauranten på H.C. Andersens Boulevard.

- I Stockholm er der – 16 grader, så der er næsten varmt her, siger Alexander smilende, mens han hænger over stolelænet. De er et smut i Danmark i anledning af Danmarkspremieren på filmatiseringen af deres første fælles bog, Hypnotisøren.

- Det har været spændende at se vores bog blive filmatiseret. Vi har ikke været særlig indblandet i produktionen, vi har ikke skrevet manuskriptet eller noget, så vi var meget nervøse, da vi skulle se filmen første gang. Det var heldigvis ikke så forkert, som vi troede, siger Alexander.

- Det er en meget smuk film. Vi elsker den. Da vi skrev bogen, ville vi lave en thriller om familier og familiekonstellationer, men vi forstår helt klart, hvorfor Lasse Hallström (instruktøren, red.) har valgt at fokusere på det menneskelige drama i filmen, siger Alexandra.

Mørkets rædsler

Når man sidder og kigger på Alexander, der nusser Alexandras hænder under interviewet, virkede det mere logisk hvis de skrev romantiske bøger i stedet for blodige krimier.

- Vi skriver om det, som vi er bange for og som skræmmer os. Vi har tre døtre og vores værste frygt er, at der skulle ske dem noget. Derfor var det spændende at have børn med i bogen, siger Alexandra og fortsætter efter en eftertænksom pause.

- Virkeligheden er et blodigt og farligt sted. Det er stort og koldt. Når man åbner avisen, er den fuld af dårlige nyheder. Når vi skriver, har vi brug for en god slutning, ikke en lykkelig slutning, men bogen skal bevæge sig mod orden i stedet for kaos, alt andet er ikke til at holde ud, siger Alexandra.

LÆS OGSÅ: Peter Øvig: Skilsmissen var det værste

Kærlighed i krimiland

Alexander og Alexandra Ahndoril ikke blot arbejder sammen, de bor samme, laver mad sammen, henter deres tre døtre sammen. Parret joker selv med, at de laver alt sammen. En ting kommer Alexandra dog til at gøre alene i fremtiden.

- Jeg er ved at tage kørekort, så det kommer jeg til at gøre for mig selv, fortæller hun grinende. Parret har været gift siden 1996, og det er først med Lars Kepler at det faglige arbejde blev kombineret. For dem er det ingen sag at arbejde sammen med ægtefællen.

- For os er det vigtigt at have respekt for hinanden som person og kollega, mener Alexandra.

- Jeg er enig. I vores job flyder grænserne mellem arbejde og privatliv sammen, derfor er det vigtigt, at man har respekt for hinandens arbejde og at man holder fri på bestemt tidspunkter i hjemmet. Så hjemmet stadig føles som et hjem, siger Alexander.

- Vi gør alt sammen. Altid er blevet bedre, siden vi begyndte at skrive sammen, siger Alexandra. Selvom de har faste tidspunkter de holder fri på, sniger kærligheden til at skrive historierne om Joona Linna sig alligevel ind.

- Vi har været gift i næsten tyve år, og vi er altid sammen. Vi taler altid om intriger, plot og mord, lige meget om det er i supermarkedet eller når vi henter børnene i skolen, siger Alexander.

LÆS OGSÅ: "Han har skabt endnu et mesterværk"

Vil gøre op med klicheerne

En ting som Kepler-parrets bøger især er blevet kendt for er Joona Linna fra det svenske Rikskrim, som er rigspolitiet. Den fjerde bog om svensk-finske Joona udkom i november i Sverige, og de to forfattere har et bestemt billede i hovedet, når de skriver bøgerne.

- Vi frygtede, at efter vi havde set filmen, så ville vi komme til at se Tobias' (Zilliacus, der spiller Joona Linna i filmen, red.) ansigt for os, når vi gav os til at skrive igen. Men det gør vi heldigvis ikke. Vi synes rigtig godt om Tobias, han passer ind i filmens miljø. Bogen og filmen har hvert deres miljø, så vi har stadig vores eget billede af Joona i hovedet, fortæller Alexander. Joona Linna er vokset op i Sverige, men har svenske forældre og de to forfattere har en helt særlig grund til det valg.

- Finland er en stor minoritet i Sverige. Der er mange svenskere, som har boet i Finland og omvendt, siger Alexander, mens hans kone fortsætter.

- Men taler ikke så ofte om den her store befolkningsgruppe. Vi ville gerne vise vores respekt over for dem, og så er den finske accent rigtig skøn. Det er en meget melankolsk og alvorlig accent, siger Alexandra.

- I den svenske litteratur er finnerne ofte de onde, så vi ville gøre op med klicheerne, siger Alexander.

Se traileren her: