Symaskinens nål baner sig taktfast gennem den tykke satin. 

Rundt om lyder stemmer, latter og sommetider irriterede udbrud, når sytøjet driller. 

LÆS OGSÅ

Lene var lykkelig, da hendes ukendte søster dukkede op – men så viste hun sit sande jeg

Som enebarn havde jeg altid været misundelig på dem, der havde søskende. Derfor blev jeg også lykkelig, da jeg efter min mors død blev kontaktet af en kvinde, der fortalte, at hun var min ukendte halvsøster. Den begejstring blegnede dog, da jeg lærte Janne nærmere at kende. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Kvinderne ved symaskinerne går nemlig ikke til syning. De dyrker gymnastik i Bredballe IF. Men for en stund skiftede de i forsommeren træningssalen ud med målebånd, sytråd og saks for at kreere de kostumer, som rammede deres optræden til det store DGI Landsstævne i juli ind.

"Det var en stor oplevelse – for det er ikke sikkert, at landsstævnet nogensinde bliver afholdt i Vejle igen," påpeger 50-årige Pernille Brask, som var én dem, der hoppede i kostumerne.

Hun er gymnast på kvindeholdet Rytmefabrikken, men under indmarchen til landsstævnet var hun iført et skørt af fed satin i fem lag med kanaler imellem. Det øverste skørt er fastgjort til en hulahopring, og da Pernille løfter ringen og dermed skørterne, giver det en imponerende effekt.

"Jeg er ikke vant til at sy, så det er fint, at jeg bare var hende, der prøvede dragterne, som de andre syede," griner hun.

Pernilles hold har syet seks skørter, som de brugte til deres optræden til indmarchen, og bag projektet stod kunstner Berit Lysdal Bærentsen.

"Jeg ville lave noget skulpturelt med wow-effekt, som gav tilskuerne en oplevelse," fortæller hun.

Berit søgte Vejle Kommune om penge fra en pulje, der netop støtter projekter, som skaber bevægelse. Det er nemlig Bevægelsens år i Vejle i år. Og begrebet skal forstås bredt, forklarer 46-årige Berit.

"Der er bevægelse i skørterne, men vi skaber også bevægelsen sammen. Det var vigtigt, at vi lavede projektet i fællesskab, så det ikke blot var mig, der syede," understreger hun.

LÆS OGSÅ

Søren siger fra, når folk ikke følger reglerne: ”Er det i virkeligheden mig, der er problemet?”

Regelrytteri - om det indre og ydre drama, der kan opstå, når nogen larmer i stillekupéen.

Og det skortede ikke på bevægelse, da 25.000 gymnaster i begyndelsen af juli lagde vejen forbi Vejle, som var vært for DGI’s traditionelle landsstævne.

"Der er kun landsstævne hvert fjerde år, så for mange har det været en once in a liftime-oplevelse," siger gymnastikholdets leder, 36-årige Mette Flink.

Det glemte symaskinekørekort

Siden Mette grundlagde Rytmefabrikken sidste år, er holdet vokset fra 23 til 50 kvinder, og efter syprojektet har hun lært sine gymnaster at kende på en ny måde.

"Projektet har givet mig et indblik i, hvem mine gymnaster er, for normalt står jeg foran dem, men her lærte vi hinanden at kende på en anden måde – og det var fedt, at vi sammen kunne vise vores hjemby, hvad vi kan," siger hun.

Holdet stod på et podium under indmarchen. Seks gymnaster bar nederdelene, mens resten lavede en koreografi rundt om dem, en serie til musik af så forskellige kunstnere som Jada, Birte Kjær, Pil og Jonah Blacksmith, hvoraf de tre første optrådte til landsstævnet.

"Vi valgte musik af meget forskellige kunstnere, fordi vi også er meget forskellige på holdet," fortæller Mette.

De fleste af gymnasterne har dog det til fælles, at de er bedre med vimpler og tøndebånd end med nål og tråd, men der har været stor opbakning til projektet. Hver tirsdag har de mødtes i Spinderihallerne i Vejle og syet.

"Nogen har ikke syet, siden de tog symaskinekørekort i folkeskolen, og syntes, det var udfordrende – men det er jo ikke dronningen, vi syr til," understreger Berit.

"Det gør ikke så meget, at stingene er skæve, for vi skulle bare skabe en effekt."

Hun hjalp gerne med at tegne op og skifte nål og tråd i maskinerne, og én af dem, der kæmpede lidt, var 28-årige Ida Duborg Juhl.

"Jeg laver seks syninger og sprætter de tre op igen. Det er mit niveau," griner hun.

"Jeg havde tænkt på, at jeg ville prøve at sy en kjole, men nu har jeg fået en smagsprøve – og det er vist ikke det, jeg skal."

Ida medgiver dog, at det at stå bøjet over stoffet, tegne op og sy sammen er en helt anden måde at være sammen på, som også gør noget godt for holdet.

"Vi er jo vant til at se hinanden i gymnastiktøj, så det var sjovt at opleve folk i en anden sammenhæng," siger hun.

Bagerst i køen

Selv har hun dyrket gymnastik hele livet og har tidligere deltaget i et landsstævne med sin efterskole.

"Det var en kæmpe oplevelse – vi gik ind på et fyldt stadion med musik, lysshow og folk, der klappede. Det er sjovt at have oplevet den energi i min egen by også," fortsætter hun.

"Gymnastikopvisninger er det fedeste, det giver smil over hele femøren, når man bevæger sig sammen til god musik."

Ida flyttede til Vejle for fire år siden og begyndte til gymnastik for at lære nye mennesker at kende, og tirsdagssyningerne har været endnu en god mulighed for at stifte bekendtskaber.

LÆS OGSÅ

Maria Stenz blev gift med sin mand efter tre dage: ”Jeg må jo have været forelsket, ikke?”

Det stod ikke i kortene, at Maria Stenz skulle giftes igen, men så mødte hun Jens Nauntofte, og han vendte op og ned på alting. Det fortæller hun til Hendes Verden uge 36.

"Det er fedt at få en ide og opleve, at så mange har lyst til at være med. Jeg elsker det fællesskab, der er opstået," siger Berit.

Selv holder kunstneren sig til den kreative proces og lader gymnastikholdet om trin og fagter.

"Jeg var altid den, der stod bagerst og var ti sekunder efter de andre, når vi lavede gymnastik i skolen," griner hun.

Men heldigvis gik både skørter, trin og fagter op i en højere enhed, da holdet indtog podiet i deres smukke dragter.

"Jeg mærkede pulsen og mødte magien under åbningsparaden. Det var stort og kulminationen på mange timers arbejde," siger Mette.

"Vi kiggede flere gange på hinanden med store smil, og de bekræftede, at det var den vildeste og fedeste oplevelse, vi nogensinde har haft."