Her er skønhedsmærket, hvis produkter er sikre at bruge, tager hensyn til miljøet og samtidig er effektive
Hvordan kan du være sikker på, at dine produkter er sikre at bruge, tager hensyn til miljøet, og, at de samtidig er effektive? L’Oréal vil med fire tiltag øge gennemsigtigheden, så det bliver lettere for dig at vælge skønhedsprodukter med god samvittighed.
Skønhedsprodukter, som passer til din hudtype og tager hensyn til individuelle behov og ønsker, er bæredygtige i såvel indhold som produktion, og som samtidig holder, hvad de lover. Lyder det for godt til at være sandt? Ikke desto mindre er det netop de ting, der kendetegner bl.a. ansigtscremer, shampoo, bodylotions og neglelakker fra L’Oréal Group. Fremover skal den viden være mere tilgængelig for forbrugerne. Derfor lancerer L’Oréal Paris Skin Care nu en ny initiativ kampagne, som med fire tiltag skal øge gennemsigtigheden med brandets produkter. Og du kan være med til at påvirke udviklingen. Se hvordan i boksen her på siden
1. SIKKERHED
Balancen mellem produkter, der virker, og produkter, som ikke skader dig og din krop, er nærmest en kunstart. For naturligvis er det rart, at din bodylotion har den rette konsistens, og at din neglelak holder lidt mere end en dag. Alligevel har ingen af os lyst til at gå på kompromis med sikkerheden, og derfor er netop dette punkt en vigtig kerneværdi hos L’Oréal Group. L’Oréal Group arbejder løbende på at minimere brugen af skadelige ingredienser, og samtlige af L’Oréal Group’ produkter lever derfor op til alle europæiske reguleringer inden for skønhed og kosmetik, som er blandt verdens strengeste. Produkterne går igennem fire stadier fra skabelse til markedsføring, som bl.a. vejer mulige risici ved ingredienser op mod, hvor ofte de bruges, af hvilken aldersgruppe, og om produktet vaskes af eller bliver på kroppen. På den måde kan man som forbruger være sikker på, at der kun er den maksimale koncentration af hver enkelt råmateriale,, som er nødvendig for at sikre, at de lever op til det, de lover. Det er også en af grundene til, at L’Oréal kun modtager 52 klager globalt, hver gang en million produkter langes over disken.
SPØRG L’ORÉAL GROUP’ EKSPERTER
Har du spørgsmål, en særlig bekymring, eller vil du bare gerne vide mere om, hvad dine skønhedsprodukter indeholder?
ALT for damerne giver dig her en unik adgang til L’Oréal Group’ eksperter fra L’Oréal Research eller Innovation Scientific Managers.
Send dine spørgsmål til Stefan.Arendt@egmont.com. Så sender vi dem videre til eksperterne og følger op med svar fra L’Oréal Group om to måneder
2. BÆREDYGTIGHED
Skønhed handler ikke bare om smuk hud, hår og negle. Det handler også om at bevare planetens skønhed. Også her går L’Oréal Group forrest og tager sit ansvar som verdens førende producent alvorligt, når det gælder bæredygtighed og social ansvarlighed. Det gælder såvel i forhold til at minimere brugen af unødvendig emballage eller bruge genanvendelige materialer til indpakning af produkter, mindske vand- og affaldsforbrug og i forhold til at tage ansvar for de mennesker, som på den ene eller anden måde er involveret i produktionen af produkterne. I tal betyder det, at L’Oréal Group siden 2005 har mindsket CO2-udledningen ved produktionen af produkter med 77%, at for hvert produkt produceret er vandforbruget er mindsket med 48% og affaldsproduktionen mindsket med 37%, at 79% af produkter lanceret i 2018 har en forbedret social eller bæredygtig profil, og at over 60.000 mennesker fra mindre privilegerede samfund i verden har fået arbejde via L’Oréals Group særlige programmer. Derudover bidrager L’Oréal Group til at nå ikke færre end 14 ud af 17 af FN’s Verdensmål for en mere bæredygtig verden vedtaget i 2015, herunder “Afskaffelse af fattigdom”, “Bæredygtig energi” og “Ligestilling mellem kønnene”.
3. EFFEKTIVITET
Skønhedsprodukter fra L’Oréal Group lever ikke alene op til nogle af verdens strengeste krav på området. De lever også op til høje krav om kvalitet og ydeevne. I samarbejde med bl.a. Ingeniører har L’Oréal Group udviklet maskiner, der nøje tester, hvor meget der skal til, før en neglelak krakelerer, præcis hvor vandfast en mascara er, og hvor varmt et glattejern skal være for at gøre håret glat uden at beskadige det. L’Oréal Group har desuden udviklet avanceret teknologi, som kan analysere egenskaber i huden uden af “skære i den”. De nye metoder betyder også, at det har været muligt for L’Oréal Group at aflæse kroppens genetik og dermed udvikle produkter, der effektivt virker i forhold til stress, aldring eller solpåvirkning. Når et produkt lanceres, har det derfor været igennem over 100 forskellige kvalitetstjek.
4. ALTERNATIVE TESTMETODER
I dag er det forbudt ved lov i EU at teste skønhedsprodukter på dyr, en lov som L’Oréal Group ikke alene følger, for faktisk stoppede L’Oréal Group med at teste på dyr 14 år, før loven blev en realitet. I stedet for dyreforsøg er det lykkedes L’Oreal Group at rekonstruere menneskets hud på modeller i laboratorier, og denne alternative metode er blevet brugt siden 1979. I 1989 stoppede L’Oréal fuldstændigt med at bruge dyr til at teste sine produkter. Og selvom enkelte lande, som Kina, stadig efterfølgende tester produkter på dyr, er en udvikling også i gang her, hvor L’Oréal Group bruger sin indflydelse og position til at få anerkendt alternative testmetoder og på den måde arbejdet aktivt for en fremtid fuldstændig uden test af skønhedsprodukter på dyr. Udviklingen af denne rekonstruerede hud i laboratorier har betydet, at man i dag kan udvælge ingredienser, som kan bekæmpe fx aldringen af huden, pigmentering, sart hud omkring øjne og solskader. Tusindvis af formularer og hundredevis af ingredienser er testet på denne måde hvert eneste år.