Netdating gør dig mere kræsen
SPONSORERET indhold

Netdating gør dig mere kræsen

Af:: Tilde Mariann Andersen Foto: Bulls
25. okt. 2011 | Livsstil | ALT for damerne

Internetdating gør mig mere kræsen, det erklærer mere end halvdelen af de adspurgte singlekvinder og -mænd sig enige i i en undersøgelse foretaget på datingsitet Zoosk. De vil hellere nyde singlelivets goder end at forhaste sig ind i et nyt forhold.

 

Der er heller ingen forventninger til, at datingspillet nødvendigvis skal ende med kirkeklokker og et ”til døden os skiller”. Fem ud af ti af de adspurgte kvinder og seks ud af ti af de adspurgte mænd svarer ”Hvem ved” til spørgsmålet, ”Hører du bryllupsklokker ringe derude i fremtiden?”

 

 

 

− At de fleste singler ikke kan forestille sig, at deres dates munder ud i ægteskaber handler ikke om, at de er bange for at binde sig til en fast partner. Her viser Zoosk-undersøgelsen nemlig også, at det kun er 12 procent kvinder og 10,9 procent mænd, som er skræmte ved tanken om at komme tæt på et andet menneske igen, siger Jakob Olrik, der er kendt som sexekspert på blandt andet DR2.

 

− Det er derimod et udtryk for, at danskerne efterhånden har fået øjnene op for, at singlelivet også rummer mange andre kvaliteter. Derfor handler dates i dag også om, at mænd og kvinder har brug for at få et kick ud af at underholde, flirte og bekræfte hinanden i en ellers ofte travl hverdag. Der findes jo stort set ikke noget mere livsbekræftende end at flirte, mener sexologen.

 


Læs også: »5 gode mobilvaner, når du skal på date.
 

 

Det er ikke kun danskerne, der foretrækker at vente med at finde Mr. eller Mrs. Right og i stedet nyde friheden som single. Læs videre for at finde ud af, hvad Hollywood-stjernerne mener om singlelivet.

 

  

 

Kate Winslet

 



− Jeg har virkelig brug for at være alene i øjeblikket, hvilket jeg egentlig er meget overrasket over. Jeg har altid været omgivet af mennesker. Jeg er jo vokset op i en stor familie. Til at starte med var det virkelig overvældende, men nu nyder jeg det bare, fortalte Titanic-stjernen efter sit brud med ægtemanden Sam Mendes sidste år.

Jennifer Aniston

 


− Jeg synes, at det handler om at finde den der person, der virkelig betyder noget for en og ikke lade sig nøjes med noget. Der er mange singler, der er super glade. Og der er en masse gifte par, der ikke er så glade, som de gerne ville være, har Jennifer tidligere fortalt.

 

 

I dag dater hun skuespilleren Justin Theroux, og hun ser umiskendeligt glad ud.

 


Læs også: »Mænd vil have plads til at være mænd.
 

 

Sienna Miller

 

- Efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg mere og mere tilpas med at være alene. Jeg føler, at jeg er nået til at punkt, hvor tingene forgår mere roligt og nemmere at styre, og jeg er et godt sted i mit liv lige nu, har den smukke skuespillerinde tidligere udtalt.

 

- Jeg har aldrig været på en eneste date hele mit liv. Jeg har aldrig haft et dårligt one night stand. Jeg er et parforholds-menneske – i modsætningen til offentlighedens opfattelse af mig. Enten er jeg i et forhold, eller også er jeg ikke i et forhold. Jeg bliver hurtigt følelsesmæssigt involveret, og jeg vil ikke bruge tiden på at være sammen med nogen, medmindre jeg elsker vedkommende. Men det er svært for mig at bliver forelsket, forklarer stjernen, der eftersigende skulle være tilbage hos sin on/off-kærlighed gennem mange år, Jude Law.

Justin Timberlake

 


− Jeg nyder bare at udforske livet lige nu. Jeg synes, der er for meget fokus på, om man er single eller ikke-single i disse dage. Der er alt for meget drama omkring det, og det burde slet ikke være så stort et problem. Jeg leder ikke efter noget bestemt. Folk er folk, og jeg holder af at møde dem, siger sangeren og skuespilleren lidt kryptisk til Celebdirtylaundry.com. For tiden dater han måske/måske ikke Jessica Biel. Hvem ved.

 


Læs også: »Danske Carsten er en stjerne i Hollywood.
 

 

Rihanna

 

- Det er ikke fedt at komme alene hjem efter arbejde bare for at ligge i en hotelseng uden nogen, der kan få dig ud af den igen medmindre, det er arbejdsrelateret. Men det giver ikke nogen mening at starte et forhold, man alligevel afslutter igen, så jeg vil ikke forhaste mig ind i noget. Jeg mener, det er på en måde rart at være single, for forhold kan føles som en pligt, og det er ikke godt. Det er ikke det, jeg har brug for, sagde stjernen til britisk Vogue i november.

Taylor Swift

 


− Man bliver nødt til at være ok med at være foruden. Hvis en pige har brug for en kæreste og skifter den forrige ud med en ny hele tiden, så bliver det bare til en konstant strøm af kærester. Den pige har jeg ikke lyst til at være. Jeg vil gerne være hende, der, når hun forelsker sig, føler det som det helt store, og det sket sjældent, fortæller den yndige stjerne, der vist ikke kan have nået at opleve den helt store kærlighed ret mange gange i sit unge liv.

Læs også: »Derfor er vi utro.