Sponsoreret indhold

Nyd den vilde og finurlige barber eller den smukke, men dødelige dans

Nyd den vilde og finurlige barber eller den smukke, men dødelige dans

Hvad er en god paraften? Du kan selvfølgelig spille de forventelige kort – en middag eller en tur i streaming-biografen, men der er andre unikke og storslåede oplevelser derude i mørket, hvor du slipper for livstrætte tjenere eller episode 11 i årets serie nummer 14.

Det Kongelige Teater rummer nærværende oplevelser, som du ikke kan få andre steder. Lige nu kan man eksempelvis høre den smukkeste musik og sang i et univers af slapstick og old-school komik i en af de helt store operaklassikere, Barberen i Sevilla, Og før du tænker ”opera, er det ikke langtrukkent og kedeligt?” så forestil dig en levende stumfilm med sang og et stort orkester, et kærlighedsdrama med dumme gamle mænd og smukke kvinder, hvor de snu og gode narrer de mindre kloge. Det hele er leveret i et højt tempo med underholdningsgaranti. Barberen i Sevilla er ganske enkelt det bedste sted at starte, hvis man er nysgerrig på, hvorfor så mange er begejstrede for opera.

Oplev Barberen i Sevilla på Operaens store scene.

Læs mere om Barberen i Sevilla og se spilledage her

Hvis du derimod foretrækker en sanselig oplevelse, hvor yndefuld dans og det kropslige er i centrum har Det Kongelige Teater andre bud på en aften, hvor en grå hverdag bliver forvandlet til noget større. Det kunne for eksempel være i Nikolaj Hübbes ballet, der spiller Spar dame, som forener klassisk fortællekunst med moderne visuelle greb, og midt i det hele står en barsk historie fortalt med ekstremt elegante dansetrin. Der er garanti for store følelser og smukke billeder. Balletten vises på Gamle Scene på Kgs. Nytorv, der er et mekka af historie og tidløs klasse.

Oplev Spar dame på Gl. Scene på Kgs. Nytorv

Læs mere om Spar dame og se spilledage her

Er man frisk på at prøve noget andet end det sædvanlige, er det bare med at vælge forestillingen, booke billetterne og sætte kryds i kalenderen. Det bliver med sikkerhed en aften, som ikke er glemt, når weekenden er forbi.

Gå på opdagelse i hele Det Kongelige Teaters repertoire.