”Vi gjorde det helt klart for vores kærester, at vi agtede at blive ved med at være gift”

På trods af et velfungerende sam- og sexliv – eller måske netop derfor – satte Ritt Bjerregaard og ægtefællen Søren Mørch fra begyndelsen af deres ægteskab hinanden fri til også at have andre kærester.  

Det fortæller Ritt Bjerregaard åbent og ærligt om i et stort interview i det nyeste nummer af ALT for damerne:

Hvorfor og hvordan tager man sådan en beslutning på det tidspunkt, hvor man er helt nyforelsket?  

”Vi var meget påvirkede af ungdomsoprøret og det brud, der var i konventionerne. Jeg er fra den generation, der gik på danseskole, og jeg kan alle de klassiske trin. Men så kom lige pludselig Beatles, The Doors og sådan noget. Jeg var til konferencer med andre lærere, og vi dansede hele natten, og det var ikke den dans, jeg havde lært på danseskolen. Det var jo kropslig og seksualiseret dans. Søren deltog blandt andet i sensitivitetstræningskurser, og vi vidste begge, at der ville være andre mænd og kvinder til stede, når vi var væk hjemmefra. Vi lavede en aftale om, at hvis det var sjovt, hvis vi var interesserede, og hvis det var dejligt, så var vi sammen med andre. Men … vi fortalte det til hinanden. Når vi kom hjem, fortalte vi, ja, han var skide sød, eller hun var virkelig dejlig. Og så kunne man da godt mærke et lille stik, hvis det var den anden, der havde været ude, for øh, hvad var nu det for noget? Men samtidig, hvis jeg gerne ville have de gode oplevelser selv, så måtte jeg også acceptere, at Søren havde gode oplevelser. Og omvendt. Og så måtte vi overkomme den jalousi, der kunne vise sig. Så det var på den måde, at det startede. Det var meget i tiden og i hele stemningen blandt de unge i vores omgangskreds, det hele var meget kropsligt og med forskellige kærester. Men for os udviklede det sig med tiden til, at det også blev til langvarige forhold ved siden af ægteskabet. Ikke bare et enkelt knald eller to. Og det levede vi også med. Fordi vi fortalte hinanden om det.  

Siden er der fortalt meget om den tid, og det er kommet frem, at det var rigtig svært for mange med de åbne forhold, men du lyder som om, at det var ret ukompliceret?  

”Jah, men der tror jeg, at det spiller en rolle, at vi ikke har børn. Det var jo tit børnene, det gik ud over, når mor pludselig bollede med en anden, for hvad så med far? Det problem havde vi jo ikke. Vi var to voksne mennesker, og vi gjorde det også helt klart for dem, vi var kærester med, at vi agtede at blive ved med at være gift med hinanden.  

Og det har du aldrig været i tvivl om?  

”Nej. Nej, det har jeg ikke. Jeg har været dybt forelsket i andre, blandt andre Erik Holst, som jeg også har fortalt om i mine erindringer, og som jeg var kæreste med i seks år. Jeg blev et bedre menneske af at være sammen med ham, og jeg fik meget ud af at være sammen med ham, men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ikke ville skilles fra Søren.  

Hvad kunne han give dig, som du ikke fik hos Søren? 

”Han var jo et andet menneske med et helt andet liv. Han var blandt andet meget glad for musik. Søren er absolut umusikalsk. Så vi havde nogle dejlige musikalske oplevelser sammen. Det, der jo er ved forelskelser, er, at man får adgang til et andet menneske. Man har lyst til virkelig at snakke med hinanden, vide, hvordan den anden er, og hvordan den andens liv har været. Det er berigelse.”  

Men du har aldrig følt, at der gik noget fra Søren, når du var sammen med for eksempel Erik? 

”Nej.”

Hvordan holder man den balance? 

”Det var jo ikke fordi, jeg holdt op med at have sex med Søren. Man holder vel bare den balance. Og det er ikke svært, når man selv er forelsket. Der, hvor det er en opgave og en udfordring, det er, når den anden har en kæreste, og man måske ikke lige selv har sådan en periode. Det er der, det er svært, og det er der, man skal kunne arbejde med sig selv. Hvis man selv vil have den glæde i sit liv, så må den anden også have de samme muligheder. Og det kræver selvfølgelig en intellektuel indsats. Det er klart, at hvis jeg havde sagt til Søren, at jeg ikke kunne holde det ud længere, så var det stoppet. Men det ville jeg ikke. Jeg havde ikke lyst til at opgive den mulighed og den livsglæde, der lå i at have andre forhold.  

Du rejste også med nogle af dine kærester, hvordan er det så, når man kommer hjem til sin mand fra sådan en tur?  

”Jamen, så kommer man hjem og fortæller om det.”

Og du kom altid beriget hjem?  

”Ja. Jeg vidste jo, at den rejse, som jeg nød i fulde drag, sluttede på et tidspunkt. Og det var jeg glad for, for så skulle jeg hjem til Søren. Jeg tror, at udfordringen i den slags forhold ligger hos kæresten. Og derfor er man nødt til, hvis man vil køre sådan et liv, som Søren og jeg har kørt, at være meget ærlig både over for sin ægtefælle, men også over for kæresterne. For det kan godt være, at kæresten synes, det er sværere, og så må det holde op. Hvis det nogensinde var kommet dertil, hvor en kæreste havde sagt, at jeg måtte vælge mellem ham og Søren, ville der for mig aldrig være nogen tvivl om, at jeg ville vælge Søren. Og det tror jeg godt, at mine kærester har vidst.”

Læs resten af interviewet med Ritt Bjerregaard HER.