3 ting, du skal være særligt opmærksom på, når du køber vintersko til dit barn
Der er mange vigtige ting at holde styr på som forælder. At dit barn har ordentligt fodtøj på, der beskytter mod vind og vejr og støtter op om fodens naturlige udvikling, er en af dem. Her får du tips og tricks til at finde de rette vintersko.
De starter ud helt petit, bløde og skrøbelige, men først et stykke inde i teenageårene er dit barns fødder så godt som færdigudviklede. Små fødder, der vokser i raketfart, skal have god plads til at brede sig, så fødderne kan finde sin naturlige form helt uden indblanding fra stramme sko, der trykker og belaster foden forkert. Men hvad skal du ellers gå efter i junglen af børnesko? Her er tre gode råd til dig, der snart skal på vinterstøvle-jagt med junior.
1. En let og fleksibel sål
De klatrer i træer, løber om kap på villavejen og tonser op og ned ad kælkebakken. Der tikker mange skridt ind på kontoen hver eneste dag året rundt, når man er et eventyrlystent børnehave- eller skolebarn. Med en let og smidig skosål giver du dit aktive barn de bedste forudsætninger for at kunne udfolde sig frit – samtidig med at der bliver passet godt på de små fusser, som endnu ikke er fuldt udviklede. Skogiganten ECCO har mere end 40 års erfaring med at udvikle sko til børn og er kendt for sine letvægtssåler, som både er stødabsorberende og særdeles slidstærke. Så kan din lille eventyrer bare give den gas!
2. En nem og justerbar lukkemekanisme
Hvor mange gange tager dit barn sit fodtøj af og på i løbet af en dag? Virkelig mange gange, hvis man først tæller efter. Let byrden for dig selv, dit barn – og pædagogerne ikke mindst – ved at gå målrettet efter sko, der er nemme at få af og på. Velcro er genialt, fordi selv helt små børn kan finde ud af at håndtere det selvklæbende materiale. Træk blot i stropperne, fæstn velcroen, et voila! Tres bien. Et andet rigtig godt alternativ er det innovative BOA-system. Med få drej på et lille plast-hjul ved skoens top er det muligt at justere snøren, så støvlen får lige præcis den pasform, der passer til dit barns fødder. Smart!
3. Et åndbart og vandtæt materiale
Børn udsætter deres fodtøj for masser af prøvelser hver evig eneste dag. Som det mest naturlige i verden går de direkte igennem vandpytter – og ikke uden om, ligesom vi voksne. Sne er noget, man boltrer sig i, ikke blot beundrer på afstand. Og får de øje på et mudderhul, kan du være sikker på, at det skal udforskes til bunds. En sko med en vandtæt membran er derfor alfa og omega her i vinterhalvåret. ECCO producerer masser af børnesko, som er vandtætte, og derfor kan modstå selv den strideste danske regnvejrsdag. Det er det velkendte outdoor-materiale GORE-TEX, som leverer den gode beskyttelse i vådt vejr. Og så er det åndbart, hvilket betyder, at de små poder ikke bliver brandvarme under vild leg.
Facts om dit barns fødder: Vidste du, at…
… børns fødder vokser ekstremt hurtigt? Et barn på 15 måneder til to år vokser en halv skostørrelse hver anden måned. Det svarer til ca. to cm om året.
… lange tånegle kan give en spændt fod, da neglene støder mod skoens snude? Så husk at tage negleklipperen frem med jævne mellemrum.
… at helt små børns fødder mest af alt består af brusk? Først senere udvikler knoglerne sig og bliver større og stærkere.
… at en fuldt udvokset fod har 26 knogler, 33 led og 100 muskler. Foden har 250.000 svedkirtler, der udskiller omkring 200 ml sved om dagen. Intet under de lugter lidt indimellem…
… at inaktivitet kan være tegn på smerter i foden? Leger dit barn mindre end normalt, så tjek for platfodethed eller nedgroede negle. Det sidste kommer som regel af for små sko.
… at der skal være ca. 1,5 cm fra barnets tåspids til skoens snude? Så er der plads til tåkappen, fodens bevægelse og til at vokse.