-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Lise-Lotte har især givet én ting videre til sine børn
Og det er lykkes, fortæller hun til Hendes Verden.
Det vigtigste for Lise-Lotte Bak, der er kendt fra DR-datingprogrammet ”Hotel Romantik”, har altid været at vise sine børn kærlighed og respekt, så der opstod en fortrolighed, hvor døtrene vidste, at de kunne komme til hende, hvis der var noget. Og det er lykkes, fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden, uge 49.
Noget andet, hun har givet videre uden helt at vide det, er behovet for et stærkt familiebånd; behovet for at holde sammen som familien og gøre sig umage med at skabe gode stunder sammen.
– Det stammer fra min mormor, er gået gennem min mor og gennem mig og findes nu i Louise (Lise-Lottes yngste datter, red.) og hendes piger. De prioriterer familielivet utroligt højt. Også med min mor og med mig. Det er rørende og smukt at mærke.
Tætte familiebånd
Da Lise-Lotte Baks ældste datter var 17 år, døde hun på tragisk vis, da hun var på vej til gymnasiet, og det betød blandt andet, at Lise-Lotte i en lang periode efter havde brug for at have sin yngste datter, Louise, tæt på.
– I tiden efter måtte hun ikke engang cykle. Der gik flere år, før jeg købte en stor, flot amerikanercykel til hende med et bredt styr og frynser og endelig fik modet til at slippe hende fri. Men der var en stor tryghed i at være samlet i Roskilde, fortæller Lise-Lotte, som havde sørget for, at Louise fik en bolig i Roskilde, da hun flyttede hjemmefra, så de kunne bo tæt på hinanden.
– I vores familie er vi altid på en eller anden måde lykkes med at bo tæt på hinanden i lange perioder af vores liv. Det er bare sådan, vi har det bedst.
Da Lise-Lottes datter og svigersøn nogle år senere meddelte, at nu rykkede de til Viby, blev hun virkelig ked af det, fortæller hun til Hendes Verden og tilføjer, at der ikke gik lang tid, før hun selv rev teltpælene op og flyttede til Viby.
– De spurgte, om jeg ikke skulle med. Jeg var meget i tvivl. Indtil jeg havde taget turen et par gange og mærkede, hvordan marker og natur gav mig en ro, jeg længe havde længtes efter. Så jeg rykkede. Solgte mit hus og fandt et mindre. Og min mor rykkede med, da vi fandt en ældrebolig til hende her efter min fars død, siger hun og slutter:
– Jeg er så lykkelig for, at jeg tog det valg. For nu bor vi igen få hundrede meter fra hinanden. Og mine børnebørn, Silke og Filippa, smutter rundt imellem os. De ringer lige og spørger, om jeg kan bikse en pandekagedej sammen, og så stikker de hovederne forbi. Der findes jo ikke noget bedre.
Læs hele interviewet i denne uges Hendes Verden, hvor Lise-Lotte Bak fortæller mere om tabet af sin datter, men også om en tryg barndom og en helt særlig rollemodel.