
Kom til inspirationsaften med boligredaktøren
Tag med, når ALT for damernes boligredaktør holder inspirationsaften i fire danske byer.
Farver kan betyde meget for et rum og være med til at løfte det. Trænger du til inspiration til din bolig, har lyst til at lave nogle små ændringer eller vil du bare gerne opdateres på de nyeste tendenser indenfor indretning og bolig, så tag med til inspirationsaften.
ALT for damernes boligredaktør og redaktør på ALT interiør, Nicola Kragh Riis, inviterer til inspirationsaften i fire udvalgte ILVA-butikker landet over. Her vil hun dele ud af sin viden om og sans for indretning.
Du vil først blive guidet i de nyeste boligtendenser fra A til Z og hernæst står den på farvekort, når du bliver præsenteret for de vigtigste farver denne sæson i samarbejde med Flügger og deres farveekspert.
Efter arrangementet vil der være mulighed for at tage en personlig snak med Nicola.
Tid og sted:
ILVA i Ishøj: mandag 13.05.13
ILVA i Odense: tirsdag 14.05.13
ILVA i Aarhus: onsdag 15.05.13
ILVA i Lyngby: torsdag 16.05.13
LÆS MERE OG TILMELD DIG: på ILVAs hjemmeside.