Str:
2 (4) 6 år = 90 (105)120 cl.
Overvidde:
62 (67) 72cm.
Længde:
43 (48) 53 cm.
Materialer:
2 (2) 2 ngl 434 pink og 1 (1) 1 ngl i hver af disse 6 farver: rosa nr. 410, natur nr. 201, turkis nr. 731, grøn nr. 7070, marine nr. 685 og orange nr. 3255 i Hjerte Blend (50 % bomuld, 50 % acryl, løbelængde 150 m/50 g) fra Hjertegarn.
Pinde:
Nr. 2½ og 3, en 40 cm rundp nr. 2 og 2½.
Strikkefasthed:
26 m og 35 p i glat på p nr. 3 = 10 x 10 cm. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden.
Ryg:
Slå 103 (113) 123 m op på p nr. 3 med pink. Strik 9 p retst. Fortsæt i glat med striber således: **2 p pink, 2 p rosa, 2 p pink, 2 p rosa, 2 p pink, 2 p natur, 2 p marine, 2 p natur, 4 p orange, 2 p pink, 4 p orange, 2 p natur, 4 p turkis, 4 p rosa, 2 p natur, 4 p grøn, 4 p pink, 4 p orange, 4 p pink, 1 p natur, 1 p marine, 2 p grøn, 2 p marine, 1 p grøn, 3 p natur **. Gent fra ** til ** i hele arb. Samtidig tages ind i begge sider på 7. p således: 20 (22) 24 r, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, strik r til de sidste 22 (24) 26 m, 2 r sm, 20 (22) 24 r. Gent disse indt, på hver 8. p endnu 9 (11) 13 gange = 83 (89) 95 m tilbage. Når arb måler 29 (33) 37 cm, lukkes til ærmegab i begge sider for 1 x 5 (6) 7 m og 1 x 2 m. Herefter strikkes 2 m sm i beg og slutn af hver 2. p 4 gange = 61 (65) 69 m tilbage. Fortsæt lige op, til ærmegabet måler 14 (15) 16 cm. Luk til hals for de midterste 27 (29) 29 m, og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for 1 x 2 m og 1 x 1 m. Samtidig lukkes til skulder på hver 2. p for 1 x 4 m + 2 x 5 m (3 x 5 m) 1 x 5 m + 2 x 6 m. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.
Forstykke:
Strikkes som ryggen, til ærmegabet måler 7 (8) 9 cm. Luk til hals for de midterste 17 (19) 19 m, og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden for yderligere 1 x 2 m og 6 x 1 m = 14 (15) 17 m. Luk til skulder som på ryggen.
Ærmer:
Slå 50 (50) 54 m op på p nr. 3 med pink. Strik 9 p retst. Fortsæt i glat samt striber. Mål 21 (24) 27 cm ned på ryggen, og begynd stribemønsteret som det viser her. Herved sluttes med samme stribe ved aflukning til ærmekuplen. På 5. p tages 1 m ud i begge sider således: Strik 3 r, tag 1 m ud ved at tage lænken mellem 2 m op og strikke den dr r, strik r til de sidste 3 m, 1 udt, 3 r. Gent disse udt på hver 6. p endnu 10 (12) 13 gange = 72 (76) 82 m på p. Når arb måler 23 (26) 29 cm, lukkes til ærmekuppel i hver side på hver 2. p for 1 x 5 (6) 7 m og 1 x 2 m = 58 (60) 64 m tilbage. Herefter strikkes 2 m sm, i beg og slutn af hver 2. p således: 2 r, 2 r sm, strik r til de sidste 4 m, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r. Gent disse indt, til der er 36 (34) 34 m tilbage. Luk i hver side for 1 x 2 m, 1 x 4 m og 1 x 5 m. Luk de sidste 14 (12) 12 m. Strik det andet ærme på samme måde.
Montering:
Pres evt. delene let på vrsiden med et fugtigt stykke over. Sy sideskulder- og ærmesømmene. Strik m op i halskanten med rundp nr. 2 og pink. Begynd på højre skulder: 6 m langs den lille skrå side, 28 (30) 30 m langs nakkens lige aflukning, igen 6 m til skuldersømmen, 27 m langs den skrå side, 18 (20) 20 m midt foran, igen 27 m til skuldersømmen. Strik 2 omg vr, så 1 omg r. Skift til p nr. 2½ og strik 3 omg rib 1 r, 1 vr. Luk løst af i rib.
Hjertegarn oplyser nærmeste forhandler på tlf. 66 11 41 95 eller hjertegarn.dk
Opskriften er fra Hjemmet nr. 26/2013