Strik top
SPONSORERET indhold

Strik selv: Top med lodrette striber

Flot top med lodrette striber og i en anderledes konstruktion.

Af: Jytte Slente for BC Garn Foto: Jacqueline Fluri
24. jul. 2017 | Håndarbejde | Hendes Verden

***

Top med lodrette striber

Str.: S (M) L.
Overvidde: Ca. 88 (94) 100 cm.
Hel længde: Ca. 53 (55) 57 cm.
Garn: Alba, 8 (8) 9 ngl blandede farver fra BC Garn. Til denne model er brugt 1 ngl af hver farve: oliven (fv 27), lys oliven (fv 28), brun (fv 29), lys petrol (fv 26), beige (fv 30), støvet blå (fv 24), mørk lilla (fv 01), turkis (fv 11), støvet rosa (fv 32).
Kvalitet: 100 % økologisk bomuld. 50 g = ca. 160 meter.
Pinde: Rundp nr. 4 (80 cm).
Strikkefasthed: 24 m x 30 p i tofarvet ribstrik = 10 x 10 cm på p nr. 4. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tofarvet rib: Strik 2 r, 2 vr, hvor 2 r strikkes i fv 1, og 2 vr strikkes i fv 2. Strik ca. 6 omg med 2 fv, skift den ene fv ud, og strik 6 omg, hvorefter den anden fv skiftes. Strik ind imellem 2 omg i glatstrik i blot 1 fv.
Tilbehør: 4 maskemarkører.
Bemærk: Blusen strikkes rundt nedefra og op. Der tages ud til ærme i raglan nedefra, hvorved skulderbredden samtidig øges. Til slut strikkes skuldrene sammen.

Top med lodrette striber

Slå 248 (264) 280 m op på rundp nr. 4, og strik rundt. Strik en omg r, og sæt en maskemarkør (M) ved omgs beg. Strik tofarvet rib (se Tofarvet rib): 1 r i fv 1, 2 vr i fv 2, *2 r i fv 1, 2 vr i fv 2*, gent fra * til *, og slut omg med 1 r i fv 1. Strik videre i tofarvet rib, og skift farve, som du selv ønsker det. Beg udt til ærmer, når arb måler 34 (35) 36 cm. Sæt yderligere 3 M ind på næste omg: 20 m, M, 104 (112) 120 m, M, 20 m, M, 104 (112) 120 m. Der er nu 4 M i midten af en stribe med 2 retm. Tag m ud på hver side af M på hver 2. omg således: Strik 1 m, udt, *strik til 1 m før næste M, udt, strik 1 m, flyt M, strik 1 m, udt*, gent fra * til *.

Top med lodrette striberOBS: Sørg for, at det tofarvede ribmønster kommer til at passe, efterhånden som der tages ud. Luk ærme- og halsm af, når der er taget ud 28 (29) 30 gange, og der er 472 (496) 520 m, således: Luk 76 (78) 80 m (ærmem), strik 40 (45) 50 m (skulderm), luk 80 m (halsm), strik 40 (45) 50 m (skulderm), luk 76 (78) 80 m (ærmem), strik 40 (45) 50 m (skulderm), luk 80 m (halssm), og strik 40 (45) 50 m (skulderm). Strik skulderm sm. Læg ryg og forstykke vr mod vr, og brug en ekstra p til at strikke m sm 2 og 2, samtidig med at der lukkes af. Dette gøres på en skulder ad gangen. Hæft alle ender. Skyl blusen. Lad den tørre liggende fladt på et håndklæde.

Top med lodrette striber

Hendes Verden nr. 30/2016

Tip
Da blusen strikkes på rundpind i ét stykke helt op til skuldrene, har det ingen betydning, hvis en farve skulle slippe op undervejs, fortsæt blot med de resterende farver.