Vest med dominoer strikkeopskrift
SPONSORERET indhold

Strik selv: Vest med dominoer

Vesten er strikket med det smukkeste dominomønster og i dejlige klare farver.

Af: Stine Hoelgaard Johansen Foto: Jacqueline Fluri
20. apr. 2022 | Håndarbejde | Hendes Verden

Vest med dominoer

Størrelse: S (M) L (XL). Overvidde: 94 (103) 112 (120) cm.

Hel længde: 55 (57) 59 (61) cm.

Garn: Yaku, 2 (2) 2 (3) ngl lysgrå (fv 1041), 1 (1)1 (2) ngl sort (fv 1999), 1 (1) 1 (1) ngl råhvid (fv 1000), 1 (1) 1 (1) ngl sennepsgul (fv 1990), 1 (1) 1 (1) ngl havgrøn (fv 1655), 1 (1) 1 (1) lyserød (fv 1776) fra CaMaRose.

Kvalitet: 100% merinould. 50 g = 200 m. Pinde: Rundp nr. 2½ og nr. 3½.

Strikkefasthed: 28 m = 10 cm på p nr. 3½. Bemærk: Kroppen strikkes rundt i flerfarvestrik, mens der fra ærmegabet og opefter strikkes frem og tilbage i flerfarvestrik.

Krop: Slå 264 (288) 312 (336) m op med lysgrå på rundp nr. 2½. Strik rundt i rib *1 r, 1 vr*. Strik lige op, til ribkanten måler 7 (7½) 8 (8½) cm. Skift til rundp nr. 3½ og glatstrik. Strik dominoer efter dia. Marker omg m nr. 132 (144) 156 (168) + sidste m på omg (= sidesømmene). Strik mønster efter dia. Strik lige op, til arb måler 35 (36) 37 (38) cm. På næste omg lukkes til ærmegab for de markerede m i hver side af arb + 5 m på hver side af disse. Strik hver side færdig for sig.

Vest med dominoer strikkeopskrift

LÆS OGSÅ: Strik selv: Vest med dyb V-hals

Ryg: Sæt garnet til og strik 1 p vr som m fremkommer i mønster efter dia. På de næste 2 p lukkes yderligere til ærmegab for 3 m i hver side af arb. Herefter lukkes på hver 2. p for 1 m, i hver side af arb 3 gange (gælder alle str.). Strik lige op, til ryggen måler 52 (54) 56 (58) cm. Luk til hals for de midterste 51 (57) 63 (67) m og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere i halssiden på hver 2. p for 2 m og 1 m. Strik lige op, til arb måler 55 (57) 59 (61). Luk de resterende m lige af.

Forstykke: Sæt garnet til og strik som ryg ,til arb måler 45 (46) 47 (48) cm. Luk til hals for de midterste 41 (47) 53 (57) m og hver side strikkes færdig for sig. Luk yderligere i halssiden på hver 2. p for 5 m, 2 m og 1 m. Strik lige op, til arb måler som ryggen. Luk de resterende m lige af. Strik den anden del på samme måde.

Montering: Hæft alle enderne og sy de 2 skuldrene sammen.

Ærmekant: Med rundp nr. 2½ og lysgrå samles 126 (132) 138 (144) m op langs ærmegabet med grå. Start i bunden af ærmekanten, ved sidesømmen. Saml ca. 1 m op for hver p og for hver m. Strik 7 omg rib, 1 r, 1 vr. Luk af i rib. Strik den anden ærmekant på samme måde.

Halskant: Med rundp nr. 2½ og lysgrå samles 196 (204) 212 (220) m langs halskanten. Start ved den ene skuldersøm. Saml ca. 1 m op for hver p og for hver m. Strik 7 omg rib *1 r, 1 vr*. Luk af i rib. Hæft de sidste ender. Vask forsigtigt på uldprogram og lad liggetørre.

domino_diagram.jpg

Print diagrammet her.

Hendes Verden nr. 18/2020

Anbefalet til dig