Anton og Ivan til Bachelorette finale 2026

Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!

Anton Prescott har endelig fået titel på sit romantiske forhold. 

logo herognu HER&NU HN

Anton Prescott fra sidste års sæson af "Bachelorette" kunne for kun ti dage siden fortælle Alt.dk, at han havde fundet kærligheden, men at de endnu ikke havde titlen som kærester. 

Da HER&NU møder ham torsdag aften til finaleeventet på denne sæsons "Bachelorette", havde piben allerede fået en anden lyd. 

– Hun spurgte mig faktisk i går, om vi skulle være kærester. Så jeg har fået en kæreste i går. Jeg tror gerne, hun ville lokke mig, inden jeg skulle herind og være fuld, smiler Anton og tilføjer, hvordan hun spurgte: 

– Hun kom hjem til mig, og så havde hun købt en rose. Så gik hun i panik, for hun havde tænkt sig at spørge, om vi skulle være kærester, og så blev hun i tvivl, om det var en god idé, så hun havde det rigtig stramt. Og så sagde jeg, jeg tager kun imod roser fra nogen, jeg er kærester med, og så spurgte hun, om vi skulle være kærester. Og så blev jeg rigtig glad. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Ifølge Anton er kæresten 26 år og hedder Maiken. 

– Hun er rigtig sød, jeg kan godt lide hende. Hun bor på Amager, det er fucking nederen, for det er meget langdistance, siger Anton. 

Anton bor selv sammen med Frederik, som han optog "Bachelorette" med.