Prins Vincent, prinsesse Josephine, 14, og prinsesse Isabella, 18, som ikke stod på som løbere i det officielle program, overraskede i København og har netop tilbagelagt 1,6 kilometer på Family Mile-ruten i København.
Artiklen fortsætter under videoen:
Her var det prins Vincent, som kom først i mål, og selvom han løb over målstregen efter bare fem minutter og 56 sekunder, tyder det på, at han er påpasselig med sit knæ.
Han var nemlig iklædt et temmelig stort knæbind, hvilket kan indikere, at prinsen, som dyrker fodbold, har en knæskade. På trods af det var han i strålende humør, da han passerede målstregen og vinkede til alle de fremmødte.
Prinsesse Josephine kom i mål efter ni minutter, og kort tid efter kom hendes storesøster prinsesse Isabella i mål efter ti minutter.