Kvindeløb 2013

Zenia var den hurtigste

Mød den første over målstregen i Aarhus, som begyndte sin træning, da hun var fire år.

Zenia Mogensen krydsede målstregen med den bedste tid. Kun 41 minutter og 22 sekunder tog det fra hun forlod start til hun krydsede målstregen. Og på helt blæret vis, var det faktisk ikke, fordi hun havde sat sig for at være den hurtigste.

- Jeg løb stille og roligt. Jeg skal løbe halvmarathon om et par dage, så jeg måtte ikke løbe for hurtigt, siger Zenia.

Men faktisk er det ikke egentlig ikke så overraskende at Zenia gennemførte løbet som den hurtigste til syneladende uden de store anstrengelser. Hun er nemlig professionel løbetræner og stod i spidsen for ALT for damernes løbeklub i Aarhus.

- Jeg skulle da lige vise vores løbere, at vi ikke bare har stået og råbt, men rent faktisk også kan løbe, siger hun og smiler.

Siden Zenia var fire år gammel har hun løbetrænet. Dengang var det blandt andet orienteringsløb, hun kastede sig over, og hun tror også, det havde en indvirkning på hende.

- Jeg elsker bare at løbe i skoven, og når det er så lækkert, er det svært ikke at løbe til, siger hun.

Dagens rute i Aarhus gik gennem smukke skove og bakket terræn. Og præcis dette underlag havde Zenia og løbegruppen trænet en hel del, så hun var ikke den eneste, der havde fået trænet sig til en slags forspring