Rabarber
Foto: Tia Borgsmidt

Rabarber

Nøddekage med rabarberskum og jordbær

Nøddekage med raberberskum og jordbær - en af vores sommerfavoritter!


Nøddekage med rabarberskum og jordbær

(8 pers.)

3 æggehvider
100 g mandler
75 g hasselnødder
175 g lyst rørsukker
1 spsk. hvedemel
1 spsk. kartoffelmel
2 tsk. bagepulver

Rabarberkompot:
200 g rensede rabarber
75 g sukker
1 stang vanilje
300 g jordbær

3 dl piskefløde
1 dl skyr naturel
evt. hyldeblomstskærme

1. Tænd ovnen på 180 grader. Pisk hviderne meget stive. Blend mandler og hasselnødder til en grov mel.

2. Vend blendede nødder, rørsukker, hvedemel, kartoffelmel og bagepulver godt med æggehvidemassen.

3. Fordel dejen i en springform, ca. 22 cm Ø, foret med bagepapir. Bag kagen i ca. 40 min. og afkøl.

4. Skær rabarberne i små stykker a ca. 2 cm. Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og stang i en gryde, og kog ved svag varme i ca. 10 min. Tag vaniljestangen op, og afkøl kompotten.

5. Skyl jordbærrene, og tag to tredjedele fra til pynt. Nip og skær resten i små fine stykker. Vend jordbærstykkerne i kompotten.

6. Pisk fløden til tykt skum. Tilsæt skyr, og pisk sammen. Vend rabarberkompot i skummet, og fordel på kagen. Pynt med resten af jordbærrene og evt. hyldeblomstskærme.

► SE OGSÅ: Ingefærkage med saltede karamel-nødder
► SE OGSÅ: Bedstefars skæg med rabarber
► SE OGSÅ: Verdens bedste rabarbersnitter