Nytårsdessert: Islagkage med mokkacreme & whisky
SPONSORERET indhold

Nytårsdessert: Islagkage med mokkacreme & whisky

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Imponer dine nytårsgæster med en skøn islagkage. Den kan nemt laves et par dage før, så du kan slappe af og hygge dig under middagen.

Af: Mai Knauer Foto: Cecilie Helmersen
27. dec. 2018 | Opskrift | ALT for damerne
6-8 personer

Ingredienser

Nøddebund:

4 æggehvider
80 g flormelis
50 g hasselnøddeflager

Mokkaparfait:

6 æggeblommer
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 spsk nescafe
1 spsk kogt vand
5 dl piskefløde

Karamelsovs med whisky:

50 g smør
50 g sukker
50 g brun farin
100 g mørk sirup
1 dl piskefløde
1 spsk whisky

Sådan gør du

Nøddebund:

  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Pisk æggehvider stive med flormelis, og vend forsigtigt hasselnøddeflagerne i skummet.
  3. Kom fyldet i en springform med en diameter på 22 cm med aftagelig bund og beklædt med bagepapir. Sæt den i ovnen ca. 20-25 minutter.

Mokkaparfait:

  1. Imens laves parfaiten. Pisk æggeblommerne stive sammen med sukker og vaniljesukker.
  2. Rør nescafe op med en 1 spsk kogt vand. Kom kaffen i æggemassen, og fordel den godt.
  3. Pisk piskefløden til skum, og vend æggeblommemassen i den.
  4. Lad nøddebunden afkøle helt i springformen, og hæld så parfaiten oven på bunden.
  5. Kom den i frysen overdækket med sølvpapir natten over.

Karamelsauce:

  1. Kom smør, sukker, brun farin, mørk sirup og piskefløde i en tykbundet gryde.
  2. Kog det ved høj varme i ca. 5-8 minutter, indtil karamellen tykner. Husk at røre i gryden jævnlig. Lad sovsen køle af.
  3. Tilsæt whisky, og rør godt.
  4. Server kagen med karamelsovsen til. Pynt evt. kagen med en blomst eller andet festligt pynt.