Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

kransekage til nytårsaften
Foto: Henrik Freek Skøn kransekage

Kransekage til nytårsaften

Kransekage med pistacie

Skøn kransekage til festlige lejligheder så som nytårsaften. Et perfekt punktum på en lækker middag eller en skøn lille godbid til kaffen...

Til seks personer:
40 små kransekager.
100 g smuttede mandler
200 g sukker
2 æggehvider
500 g marcipan
100 g pistacienødder
200 g god mørk chokolade.
 

LÆS OGSÅ: Nytår: Sådan kreerer du en perfekt, børnevenlig nytårsmenu med krudt i 

Blend mandler og sukker i en foodprocessor, til det er fint malet. Tilsæt æggehviderne og blend igen, til massen er blød og hvid. Sørg for, at blandingen ikke bliver for varm i foodprocessoren – for så vil æggehviderne begynde at klumpe.

 

Riv marcipanen og vend med mandelmassen. Kom blandingen i en skål, luk den tæt til og lad dejen hvile i køleskabet et par timer eller til næste dag. Form små, runde kransekager, 2 cm i diam., sæt dem på en bageplade med bagepapir, pres en lille pistacienød i hver. Bages 12-15 minutter i cirka 170 grader, men hold godt øje med dem - især de sidste fem minutter.

 

Køl af på en rist. Smelt chokolade over vandbad og dyp kransekagerne i. Lad chokoladen sætte sig. Opbevares tørt og køligt, til de skal serveres.

 

LÆS OGSÅ: Nytårsmenu: Sådan laver du den perfekte nytårsmenu

LÆS OGSÅ: Nytårsbrunch: 7 lækre opskrifter

Husk:

Aldrig tør champagne til kransekage! Prøv f.eks. en Tattinger Nocturne Sec.
Se, hvad vi ellers skriver om: Nytårsdessert, Nytårsmenu, Kransekage og Nytår