Modeekspert Sille Hennings skoguide: Fem gode råd til dit næste sneakerkøb
Modeekspert Sille Henning elsker sneakers. Og især dem der larmer lidt med både detaljer og farver. Her giver hun sine fem bedste råd til, hvad du skal tænke over, næste gang du skal ud og købe nyt til fødderne.
I dag ser vi farverige sneakers alle vegne, men går man blot 10-15 år tilbage i tiden og lander i 00’erne, var skomoden en helt anden. Årtiet, der også blev kaldt ’The Naughties’, var præget af et modebillede, der ikke kunne blive vildere. Store skulderpuder og tårnhøje hæle spankulerede hen af catwalken og ud i gadebilledet. Og det var altså hård kost for fødderne. I dette årti er komfort – heldigvis – blevet markant mere sexet, og nu er sneakers en fast del af moden og bliver sat sammen med både jakkesæt og kjoler.
Sneakers med mange farver og tekniske detaljer såsom elastik og velcro er moderne denne sæson.
I begyndelsen var det de hvide sneakers, der prydede de mest moderigtige fødder, men i dag er den såkaldte ’Dad-sneaker’ også blevet populær. Dad-sneakeren er kendetegnet ved at være en detaljerig sportssko, som tidligere oftest blev set på typiske amerikanske fædre. I de seneste år har den gjort sit indtog i modebranchen, og det er modeeksperten Sille Henning glad for.
“Jeg kan godt lide, at der er masser af farver og detaljer på en sneaker. Det er selvfølgelig altid rart at have et par klassiske sneakers i sort eller hvid, men der må også godt være nogen, der larmer lidt med en grov sål, velcro eller elastik. The more, the merrier,” siger Sille Henning.
Sille Henning arbejder som stylist og kreativ konsulent
Sille Henning arbejder som stylist og kreativ konsulent
Udover udseendet er der dog også andre elementer, der gør sig gældende, når Sille Henning køber nye sneakers. Få hendes fem bedste sneaker-råd her:
De skal være behagelige at have på
Komfort er enormt vigtigt. Er skoene behagelige at have på? Føles de rare på foden? Der findes både smalle og brede sneakers, så find nogle, hvor skoen smaller ind det sted, hvor det føles bedst på foden. Og så skal sålen selvfølgelig være behagelig at gå på.
Tænkt over din skostørrelse
Der er stor forskel på, om du bruger størrelse 36 eller 42 i forhold til, hvilken form skoene skal have. En stor, klodset sneaker i størrelse 42 kan godt se meget voldsom ud, mens den kan passe rigtig godt til en person med mindre fødder. Hvis man har store fødder, kan man selvfølgelig sagtens have klodsede sneakers på, men en god idé er at vælge en model, hvor sålen ikke er alt for bred.
Annonse
Sørg for at gå dem til
Denne sneaker er afdæmpet i farverne, men uden at blive kedelig, fordi der er leget toner af grå, sort, hvid og beigeEr man til en sneaker, der ikke larmer for meget, så er denne fra Ecco en mulighed.
Hvis du skal til fest, ud på en vandretur eller afsted på den første løbetur i dine nye sko og ikke har gået dem til inden, kan det godt blive en ganske smertefuld fornøjelse. Tag dine nye sneakers på og gå rundt med dem derhjemme inden de skal rigtigt i brug. Selvom skoene passer godt, når du køber dem, skal helt nye sko altid gås til.
Denne sneaker er afdæmpet i farverne, men uden at blive kedelig, fordi der er leget toner af grå, sort, hvid og beige. Er man til en sneaker, der ikke larmer for meget, så er denne fra Ecco en mulighed.
De skal passe ind i din garderobe
Tænk på, hvad du har i klædeskabet, inden du køber et par nye sneakers. Man behøver ikke have syv par hvide eller syv par sorte. Se på, hvad du mangler i skoskabet og hvilke farver der passer ind i din garderobe.
Pas godt på dine sneakers
GÅ EN TUR MED ET GODT FORMÅL
Skobrandet Ecco står bag ECCO Walkathon, som i år kan fejre deres 20-års jubilæum. Walkathon er en stor fælles gåtur, der støtter et velgørende formål. I år bliver SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen støttet med 7,50 kroner for hver kilometer, deltagerne går.
Ecco Walkathon finder sted i København den 8. september, i Odense den 21. september, i Aarhus den 28. september og i Kolding den 12. oktober.
Har du lyst til at gå med og støtte det gode formål, kan du tilmelde dig på walkathon.ecco.com
’Køb og smid væk’-kulturen er passé, så køb dine sneakers i en ordentlig kvalitet og pas godt på dem. Når du kommer hjem efter at have været ude, så se på, om skoene lige skal tørres over med en fugtig klud eller om sålen skal renses. Du behøver ikke være en sneaker-nørd, der pudser skoene med en tandbørste. Bare sørg for at holde dem pænt, så holder de meget længere. Hvis du også stiller dem ind i skoskabet og ikke bare opbevarer dem i en stor bunke, føles det rarere hver gang du tager dem frem. Så får dine sneakers et længere liv, hvilket er godt for både pengepungen og miljøet.
Farvekombinationen af armygrøn og rosa gør sneakeren fra Ecco feminin og så passer den godt til efterårsgarderoben. Tilmed er den nem og rar at have på.