Dea Kudibal
SPONSORERET indhold

"Jeg har haft den samme makeuprutine siden gymnasiet"

Hun sætter en ære i at gøre sig umage, har overgivet sig til kolde havbade og kunne ikke drømme om en dag uden makeup. Dea Kudibal deler her sine omfattende skønhedsritualer og det bedste skønhedstip, som hun fik af sin mor.

Af: Sine Gerstenberg Foto: Privat og PR
01. aug. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… et stort glas danskvand, farvelkys til min mand og min søn og de fleste morgener en gåtur i skoven. Jeg har aldrig drukket kaffe i mit liv og faster indtil 12-13-tiden. Det fungerer supergodt for mig, og det gør, at jeg mere eller mindre kan spise det, jeg har lyst til.

Jeg lægger makeup… hver dag. Så føler jeg mig godt tilpas og klar til at møde verden. Jeg har rigtig mange pigmentforandringer i ansigtet, så dem har jeg det bedst med at få dækket. Jeg synes også, at det viser, at man gør sig umage med sig selv, når man lægger makeup; og generelt er jeg ret vild med, at man gør sig umage.

Jeg stiftede Dea Kudibal for 19 år siden, og mit mantra har altid været: ”attention to detail”. Så uanset om det er kvaliteten på en knap, den måde vi taler til hinanden, eller hvordan håret sidder, er det vigtigt for mig, at tingene er i orden.

Min makeuprutine er… omfattende. For at kunne lægge en god makeup er det vigtigt, at basen er i orden. Efter at have vasket ansigtet i lunkent vand, bruger jeg først skintonic fra La Roche-Posay og dernæst dagcreme fra IS Clinical – Eclipse med faktor 50. Min øjencreme Youth Eye Complex er også fra IS Clinical. Jeg har brugt den samme makeup siden gymnasiet, som er Macs Studiofix Powder Plus Foundation.

LÆS OGSÅ: "Jeg tror, de unge har andre skønhedsidealer end os ældre"

Dernæst min nemmeste måde at dække mine pigmentforandringer på, nemlig med Soft & Gentle Mineralize Skinfinish, og for at give lidt farve i kinderne Warm Soul Mineralize Blush – begge fra Mac. Min mascara, sorte eyeliner og øjenskygger er også fra Mac, og jeg putter en lys, gylden øjenskygge på det nederste af øjenlåget og en mørkere gyldenbrun ved globelinjen.

Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… Hjælp hinanden, tør at spørge om hjælp, og tro på, at du er god nok, lige præcis som du er.

Den bedste duft for mig er… duften af baby. For ikke så længe siden fik jeg en lille nevø, og jeg kan slet ikke lade være med at kysse og dufte til hans fine, lille hoved. Tænk hvis man kunne putte den duft på flaske. Indtil jeg blev allergisk for parfume for nogle år siden, elskede jeg at bruge Chloés Signature-parfume. Når jeg dufter til den i dag, kommer der mange gode minder frem om sjove byture, festlige middage og hyggelige hverdagsstunder.

Hvis min hud slår ud... er det ofte på grund af mangel på fugt, og så hjælper det at eksfoliere min hud med Bioeffect Volcanic Exfoliator og derefter bruge den helt fantastisk fugtmaske Masque Visolastiine+ fra Biologique Recherche, som i dén grad kan genskabe fugtbalancen i ansigtet. Jeg bruger den også som en natmaske. Jeg tager et tyndt lag på og lader det tørre ind, inden jeg går i seng. Min hud ser fantastisk ud om morgenen – lidt som en rosin, som bliver til en vindrue.

LÆS OGSÅ: "Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af en grønthandler"

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik jeg af min mor... og det var: Smil til verden, og så smiler den til dig. Hun stod hver morgen og sagde til sig selv i spejlet: ”Goodmorning Beautiful”. Jeg tænker, at hun godt vidste, at skønhed også har meget at gøre med, hvordan man føler sig indeni. Jeg fik aldrig spurgt hende, og nu er hun her desværre ikke mere…

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… "Gør som du har lyst til". Hvis du har lyst til at gå med koboltblå eyeliner eller smaragdgrøn øjenskygge op til øjenbrynene, så gør det! Det gjorde jeg, og jeg gik i mit eget hjemmesyede tøj og elskede det. Jeg gik også med en koboltblå hat i hele 8. klasse – indenfor som udenfor. Jeg beundrer mine forældre, at de ikke sagde noget eller prøvede at ”rette mig ind”. De viste mig fuld tillid, og det er jeg taknemmelig for.

Det sted, jeg er i livet netop nu, er… det mest afslappede, jeg har været i 19 år. Jeg har knoklet for at få vores virksomhed op på et niveau, hvor det var muligt at ansætte en CEO. Det har gjort en kæmpe forskel og har betydet, at jeg kan være meget mere spontan og have tid til mig selv. Det er et stort privilegium at kunne fordybe mig, have en masse frihed og arbejde sammen med et utroligt dygtigt hold, som tager et kæmpe ansvar.

LÆS OGSÅ: "Det er det eneste produkt, der rent faktisk modvirker tør hud på fødderne"

Nutidens skønhedsideal er… at være sig selv. At kende sine værdier og have styrken til ærligt at sige ”ja tak” eller ”nej tak”. Det er for mig tidens største skønhedsideal – for det vil stråle ud af dig og gøre dig smuk.

Jeg føler mig smukkest, når… jeg har trænet og fået sved på panden – derefter et varmt bad, en scrub, en saunagus og et hop i havet. For år tilbage kunne jeg ikke forstille mig noget mere rædselsfuldt end at bade i koldt vand, men jeg blev overtalt til en saunagus og et dyp i Øresund og har været afhængig af det lige siden.

Dea Kudibals favoritter:

shampoo.jpg

Jeg plejer mit hår med...

System Professional. Deres sol-serie plejer håret rigtig godt, dufter dejligt og har uv-beskyttelse. Jeg bruger Solar Hair Shampoo og Solar Hydro-Repair Conditioner. Produkterne har det til fælles, at de fugter og beskytter håret. Solar Hair Shampoo, 220 kr.

eclipsespf50.jpgFast dagcreme

Min hud er supersensitiv, så jeg er meget påpasselig med, hvilke produkter jeg bruger. Min dagcreme Eclipse med faktor 50 er et must. Eclipse SPF 50, IS Clinical, 490 kr.

eyecreme.jpgUundværlig øjencreme

Min øjencreme Youth Eye Complex fra IS Clinical er helt uundværlig, da den gør, at min hud ikke slår ud, bevarer fugten og er beskyttet mod solen. Youth Eye Complex, IS Clinical, 1000 kr.pudder.jpg

Hverdagsfavorit

Studio Fix Powder+ Foundation, Mac, 280 kr.

GHD.jpg

Den bronzefarvede favorit 

Jeg elsker min bronzefarvede hårtørrer fra Ghd, som er med til at give håret en flot glans, samtidig med at den tørrer håret lynhurtigt. Hårtørrer, Ghd, 1.500 kr.

Anbefalet til dig