Tvprisen 2020 Charlotte Lytton KejserAmalie Szigethy
Tvprisen 2020 Charlotte Lytton KejserAmalie Szigethy

Amalie: Jeg har altid vidst, jeg ikke ville have et arbejde

Allerede i en meget ung alder vidste Amalie, at hun ikke ville have et traditionelt arbejde med en chef.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Amalie fik sit gennembrud i "Paradise Hotel" som 18-årig, og siden da har hun levet af sin kendisstatus og at lave forskellige tv-programmer som "Forsidefruer", "Amalies verden" og senest "Amalie - Mit kaotiske kærlighedsliv".

LÆS OGSÅ: Amalie vraget af "Vild med dans"

Artiklen fortsætter efter videoen

I et afsnit af Karina von d'Ahés podcast "Følsom tonser", påpeger Karina, at Amalie er den eneste, hun kender, der altid har levet af at lave tv.

- Jeg tænker ikke særlig meget over det, men når du så siger det højt, kan jeg da godt høre, at det er ret crazy. Men det, der er med mig, er, at jeg er sådan ret umiddelbar, og jeg tænker ikke over, at jeg er mega kendt eller noget særligt, jeg ser mig bare som ethvert andet menneske, der går nede på gaden, lyder det fra Amalie.

Hvis du ikke havde lavet reality, hvilket job havde du så i dag?

- Jeg tror aldrig, jeg ville have mig et job-job, så er vi ovre i noget skuespil eller noget sanger. Hvis jeg SKULLE have et job, ville det hundrede procent være i modebranchen - noget med tøj, svarer Amalie.

Det kommer dog hurtigt frem, at Amalie ikke kunne tænke sig at have en chef, der stillede krav til, hvornår hun skulle arbejde.

- Det ville jeg ikke kunne finde ud af, og det tror jeg også man ved fra en ret ung alder, det vidste jeg, at det skulle jeg ikke. Jeg tror, min mor filmede mig på sådan et bånd, hvor jeg sagde, at jeg skulle ikke arbejde - jeg vidste bare, at jeg skulle ikke arbejde, fortæller Amalie og forklarer, at hendes mor protesterede og sagde, at det skulle man, hvortil svaret faldt prompte.

- Nej, jeg skal aldrig arbejde i hele mit liv, og nu sidder jeg som 34-årig og har aldrig haft et rigtigt arbejde - altså et 8-16 job, jeg har jo arbejdet.  At lave tv er også et arbejde, at være et brand er også et arbejde.

Både Amalie og Karina er enige om, at det kan være hårdt arbejde med lange arbejdsdage at lave tv.

Har både prøvet job og uddannelse - lidt

Men Amalie har haft et rigtigt arbejde - eller sådan næsten, for det var dengang, hun stadig gik i folkeskole.

- Jeg begyndte jo at arbejde, da jeg var 14-15 år i Bestseller, så jeg har stået i Bestseller og prøvet sådan et 8-16, men det var ikke lang tid, men jeg har prøvet det, fortæller Amalie, som også har prøvet kræfter med et studie:

- Jeg gik jo også på frisørskolen, så der har jeg også gået, men jeg droppede ud ret hurtigt. 

Hvad fremtiden byder på, melder podcasten ikke noget om, men det lader ikke til, at Amalie har planer om at få et job i en tøjbutik lige foreløbig igen.