Daniel var med i 'Paradise Hotel' 2025, sæson 21.
Daniel var med i "Paradise Hotel" 2025, sæson 21.

Daniel “Lone wolf” Rosendal åbner op om svær tid: Gik ned med stress

Planen om at drive en natklub og en bodega sammen med sin bedste ven endte med at blive en lærestreg for den tidligere "Paradise Hotel"-deltager Daniel Rosendal.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Daniel Rosendal, bedre kendt som "Lone Wolf", har de seneste år kastet sig ud i en række ambitiøse projekter. Først stod han bag topløsservering og strip i Vejle, siden åbnede han en bodega med sin bedste ven, og senere blev han medejer af en natklub sammen med en tredje partner.

I dag har han dog trukket sig fra det hele.

Ifølge Daniel opstod der flere misforståelser i samarbejdet med hans bedste ven, som stod for økonomien og regnskabet, mens Daniel selv tog sig af den daglige drift. Samarbejdet udviklede sig ikke, som han havde håbet.

Artiklen fortsætter under videoen:

Efterfølgende fortsatte Daniel med natklubben, men også det blev for stor en belastning.

– Jeg var ved at gå ned med stress, fordi jeg havde så meget, jeg skulle stå med alene, fortæller Daniel i denne uges afsnit af podcasten "Marcus og Realitypanelet".

Han beskriver en hverdag, hvor han stod med hele ansvaret selv.

– Jeg stod også som dørmanden til sidst. Jeg var på 24/7, havde 20-30 ansatte og skulle holde personalemøder. Til sidst fik jeg "falsk opkast" i en længere periode på grund af stresssymptomer. Jeg tog til lægen, og jeg går ellers aldrig til lægen. Der fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at trække mig fra det hele og prioritere mit helbred, fortæller han.

Beslutningen har ifølge Daniel været den rigtige.

– Jeg har trukket mig tilbage fra det hele og lagt mit liv om. Jeg hygger mig og har aldrig haft det bedre. Ingen stress og ingen hovedpine.

Selvom han har sagt farvel som ejer af en natklub, udelukker han ikke, at han en dag vender tilbage til nattelivet i en anden form.

– Jeg fandt ud af: Fuck natklubben. Jeg vil til hver en tid hellere have et værtshus med Kim Larsen i højtalerne og flaskeøl. Én ting jeg har lært, hvis jeg skal gøre det igen, er, at det skal være alene. Jeg ved godt, hvordan man driver et værtshus, fortæller Daniel.

Du kan høre hele podcasten "Marcus og Realitypanelet" lige her: