Ida Søjborg på den røde løber
"Stjerneboksning" 2022 Ida Søjborg

Ida Søjborg afslører ny kæreste

"Love Island"-stjernen har fået en kæreste, som hun søger nyt hjem med.

logo herognu HER&NU HN

Et nyt kapitel venter for "Love Island"-deltageren Ida Søjborg. Ikke nok med at hun leder efter en ny bolig, så har hun også fået en kæreste. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Lige nu bor Ida i sin kærestes lejlighed, men om to måneder skal han være ude af sin bolig. 

Det er netop årsagen til, at tv-personligheden leder efter en ny bolig, som hun og kæresten kan enten købe eller leje.

Det afslører hun på sin Instagram-story, ligesom hun bekræfter forholdet over for SE og HØR

– Vi har kendt hinanden længe, og jeg har faktisk altid sagt, siden jeg mødte ham, at han er den mand, jeg vil giftes med, siger Ida til mediet. 

Hun vil dog ikke ud med, hvad hendes udkårne hedder. Til gengæld fortæller hun til ugebladet, at det var hans rolige, kærlige og omsorgsfulde væsen, hun faldt for. 

HER&NU har rakt ud til Ida Søjborg for at høre, hvor længe de har dannet par. Hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på henvendelsen. 

Ida Søjborg blev et kendt ansigt, da hun medvirkede i første sæson af "Love Island" tilbage i 2018, som foregik på Gran Canaria.