Pressedag på "Love Island"
Foto: Janus Nielsen & Viaplay
Kærligheden blomstrer videre for to deltagere efter ”Love Island”
De to deltagere havde en tydelig kemi i villaen, men romantikken fik aldrig lov til at udvikle sig.
Sæson to af ”Love
Island” Danmark nærmer sig sin afslutning, og der er allerede begyndt at spire
ægte kærlighed uden for villaen. To af årets deltagere Kasper Chabert-Jørgensen og Ida Støvlbek Rios har nemlig fundet
hinanden efter programmet, og det tyder på, at flammerne brænder stærkere end
nogensinde.
Artiklen fortsætter under videoen:
Inde i villaen
havde Kasper og Ida en tydelig kemi, men romantikken fik aldrig for alvor lov
til at blomstre. Begge valgte nemlig at fokusere på andre partnere, og
kærligheden tog derfor en anden retning – i hvert fald midlertidigt.
Kasper var en del
af et trekantsdrama med Amalie Maria og Thomas, mens Ida på sin side blev
fravalgt af Jonas, der i stedet kastede sin opmærksomhed på Ofelia.
Efter hjemkomsten
fra ”Love Island”-villaen har Kasper og Ida nemlig genoptaget kontakten – og
denne gang har det udviklet sig til mere end bare et venskab. I Viaplays-vodcast taler de om, at de to reality-deltagere er begyndt at ses privat. Vodcasten udkommer torsdag klokken 17.
Og hvis du vil se mere til "Love Island"-deltagerne, så kan man se "Livet efter Love Island", som har premiere den 17. oktober.