Jakob Kjeldbjerg i "Robinson Ekspeditionen"
Foto: Pontus Rudolfson
Ny sæson af "Robinson": Se første klip
26. sæson af "Robinson Ekspeditionen" får snart premiere på TV3, og det ser ud til at blive endnu et brag af en sæson.
Viaplay har netop frigivet det første smugkig på sæson 26 af "Robinson Ekspeditionen", hvor Jakob Kjeldbjerg endnu en gang svinger taktstokken, råber "Sæt i gang" og forventer det ultimative af sine deltagere.
LÆS OGSÅ: Faustix mødt af haters på Smukfest: Cheater!
Artiklen fortsætter efter videoen med smugkig på den nye sæson.
– "Robinson Ekspeditionen" 2025 - Kæmp sammen, vind alene, lyder det indledningsvis fra værten.
Den kommende sæson byder både på drama, sult og også gengangeren "Tabernes ø", fremgår det af teaseren.
Her kan man også se, at der endnu en gang er brug for ekspeditionens læger, og så kan man høre Kjeldbjerg med den skræmmende udmelding.
– Årets ekspedition venner, har taget en uhyggelig drejning.
Det meldes ikke ud, hvornår der er premiere på ekspeditionen, men det er tradition tro, at det er i slutningen af august eller starten af september, så mon ikke det også er tilfældet i år.
HAR I PRØVET VORES SPIL PÅ ALT.DK?