Deltagerne i "Singletown" Teitur
Deltagerne i "Singletown" Teitur

Teitur tiltalt for vold: Derfor er der ingen afgørelse

Der er ikke faldet dom i sagen, hvor Teitur både er tiltalt for vold og er offer i en tiltale for grov vold.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Efter en lang dag i Københavns Byret, hvor Teitur Skoubo var tiltalt for vold samt vold i gentagelsestilfælde, mens to andre var tiltalt for grov vold mod Teitur, er der ikke kommet en afgørelse i sagen.

Alle tre tiltalte har været i vidnesskranken, hvor der ikke var helt enighed om hændelsesforløbet. Derudover har også en taxachauffør vidnet, ligesom der er blevet afspillet en del videoovervågning i retten.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens sidste vidne var en dørmand, som på aftenen ikke var på arbejde, men har henen for at besøge en ven på L.A. Bar, hvor optrinnet startede.

Det var udenfor baren, at de tre mænd røg i totterne på hinanden.

Efter vidnerne blev der forelagt dokumentation i dagen, hvorefter de tiltaltes personlige forhold skulle ridses op. 

Ifølge SE og HØR beskrives den 20-årige tiltalte som en almindelig ung mand, der er under uddannelse og ikke tidligere er straffet. Det samme gælder om den 19-årige tiltalte, som er ved at uddanne sig, har et fritidsjob og ikke tidligere er straffet. 

Under gennemgang af Teiturs personlige forhold kommer tre tidligere voldsdomme frem i lyset. Han er i 2014 dømt for vold på Færørerne, og i 2022 fik han ligeledes en dom for vold begået på det københavnske diskotek Hive.

I 2023 blev han dømt for vold begået mod en kvinde og idømt tre måneders fængsel.

Ifølge ugebladet udtalte Teitur, som har en bachelor i idræt og fysisk aktivitet, at denne sag betyder, at han ikke kan starte på sin kandidat. 

Når der ikke er afsagt dom i dag, skyldes det, at der er afsat endnu en retsdag den 12. juni, hvor det forventes, at der afsiges dom i sagen.