Sponsoreret indhold

”Mit ansigt og krop er en skrapbog over, hvad jeg har oplevet i mit liv”

”Mit ansigt og krop er en skrapbog over, hvad jeg har oplevet i mit liv”

Det kan godt være, at hun ikke er lige så fast i kødet, som da hun var 16 år, men det gør ingenting. Signe Lindkvist ligner nemlig sig selv – hun ser bare mere levet ud.

Signe Lindkvists energi og udstråling er ikke til at tage fejl af. Hun er et festfyrværkeri af tylskørter, glimmer og en smittende latter - og så er hun også meget andet. For hendes liv har både budt på meget af det gode, men også en hel del af det svære:

”Overordnet tror jeg, at jeg har haft lidt flere opture og fået lidt flere tæsk af livet end gennemsnittet. Og det tror jeg helt klart, har sat sine spor i den måde, jeg ser ud på, både på den gode, og på den… Ikke dårlige, men mindre populære måde. De fine linjer i ansigtet, er der i hvert fald kommet mange flere af.”

Læs med her, og få Signe Lindkvists fortælling om alt fra sit første møde med udklædningskælderen på Danmarks Radio til at slå græs i en gammel, laset bikini og om det, hun mener, kendetegner det gode liv. 

Opvækst i keramisk kvindekollektiv og lykken ved at klæde sig ud

Kroppen er vores hylster, som livet sætter sit aftryk på. Det gælder også for Signe Lindkvist, der i en alder af bare 47 allerede har arbejdet i underholdningsbranchen i 30 år. Men selvom hun tonede frem på tv-skærmen som blot 16-årig, var udseende og alder ikke noget, hun skænkede de store tanker. Det til trods for, at langt de fleste af hendes kollegaer var +40. Selv mener hun, at det hænger sammen med, at hun begyndte sin karriere, før der var noget, der hed internet og sociale medier. Derudover har det at vokse op i et såkaldt keramisk kvindekollektiv også haft stor betydning for Signe Lindkvists forhold til eget ydre:

”Selvfølgelig gik min mor op i at være pæn, men det var ikke det primære fokus. Hun lavede altid en gammeldags trutmund og rettede lidt på pandehåret, når hun så sig selv i spejlet. Og det var ligesom det.”

Det var først, da Signe Lindkvist blev noget ældre, at hun begyndte at tænke over, at måden, hun ser ud på, kan have en betydning for, hvordan hun fremstår:

”Jeg glemmer aldrig mit første møde med udklædningskælderen på Danmarks Radio. Da jeg så alt det vidunderlige klæd-ud-tøj, fandt jeg ud af, hvordan jeg ved at ændre på mit udseende kan formidle alle mulige forskellige slags historier, og derfra begyndte jeg at lege med, hvordan jeg så ud.”  

Signe_Tekst-1.jpg

Når livet slår fra sig

 Livet er dog ikke altid i farver og finurlige kostymer. Det er sommetider også gråt og trist, og gennem årene har Signe Lindkvist mistet mange betydningsfulde mennesker, blandt andet sin mor i en meget ung alder.

Der ingen tvivl om, at det er episoder som dem, hvor man allertydeligst ser, hvad det er for et liv, jeg har levet. I perioder, hvor jeg har det rigtig svært, bliver jeg mere grå i ansigtet og øjnene hænger. Det gode i livet er så, at der næsten altid efter skygge kommer sol. Pludselig vender det, og man kan igen grine sin røv i laser, suge til sig af gode oplevelser og føle sig helt nyforelsket i sin kæreste. Med ét bliver man mødt af et helt andet spejlbillede, og man kan tænke: ”Jeg ser sgu da meget dejlig ud – mit ansigt stråler.” På den måde er ens ydre et meget godt termometer på, hvor man har det. Ligner man noget katten har slæbt ind, er det som regel en god idé at tjekke op på, hvordan man egentlig går og har det.”

Akkurat ligesom livet kan tage noget fra en, giver det heldigvis også en masse kærlighed.

”Der er ingen tvivl om, at mine bryster i dag hænger markant længere nede, end de gjorde, dengang jeg fik dem. Og nogle gange kan jeg da godt stå og løfte dem og tænke: ”Gud, de sad helt deroppe engang.” Samtidigt kan jeg så glo over på mit 16-årige velvoksne kraftcenter af en datter og tænke: ”Det er jo det, brysterne er blevet brugt til”, og jeg elsker, at min krop og mit ansigt på den måde er en skrapbog over, hvad jeg har oplevet i mit liv.”

Signe_Tekst-2.jpg

Fortaler for det naturlige

Signe Lindkvist trives i det hele taget med en krop, der bliver ældre. Hun ynder at passe på sig selv og eksempelvis nære sin hud med en god ansigtspleje, men samtidigt elsker hun fx sine mange rynker om øjnene, for som hun selv siger:

”De er der jo, bilder jeg i hvert fald mig selv ind, fordi jeg har grinet en hel masse gennem livet. Jeg synes ikke, jeg er grimmere nu. Jeg kan godt se, jeg ikke er lige så fast i kødet, som jeg var som 16-årig, men i min verden er det ikke værre. Jeg ligner mig selv. Jeg ser bare mere levet ud.”  

Hjemme i privaten er Signe Lindvist da også stor fortaler for at promovere den nøgne, naturlige krop og et ansigt, hvor livet har sat sine spor. Hun har fx altid gjort meget ud af ikke at låse døren, når hun går i bad, og når græsset skal slås, sker det gerne i en gammel, laset bikini, der hænger neden om hofterne.

”Jeg går meget op i at de unge piger og drenge, der er i mit liv, skal lære, at tingene ikke ser ud som på billeder. Det er jeg et meget godt bevis på. Taler man om det perfekte udseende i dag, er det jo sådan noget med at være tynd og have et ansigt uden rynker. Man skal også gerne have høje bryster og struttende røv. Men der er da aldrig nogle, som siger: ’Ej, hvor ser du godt ud, din røv sidder virkelig højt’ – det har jeg i hvert fald aldrig prøvet”, siger Signe Lindkvist pointerer:

”Det, du lægger mærke til blandt venner og familie, er jo ikke, hvor mange rynker de har. Det, du lægger mærke til, er, om de sprudler, om de griner, om de pjatter. Det er da dem, der rejser sig op og synger en sang eller løber og leger med børnene ude i haven, som man inde i hjertet fremhæver. For det er det, som er kendetegnende ved det gode liv.”

Din hud fortæller din unikke historie.

Dit ansigt viser, hvor meget du har grint, grædt, været bekymret, følt, elsket, levet gennem alle årene og bærer din personlige historie. Lad NIVEA Q10 passe på din hud og blive en naturlig del af din historie. NIVEA Q10 øger hudens egen produktion af Q10 og kollagen, fugter, beskytter og sikrer du, at din hud er klar til alle de følelser og oplevelser i livet, der kommer din vej.

  • Øger hudens egen Q10 & kollagen
  • Den er identisk med din huds egen Q10
  • Fugter, plejer og beskytter
  • Giver huden energi

Læs mere her.