”Det er mere sandsynligt, at psykopaten sidder i psykologens stol end i patientens.”
Sådan lyder en gammel læresætning indenfor psykologiens verden. Og selvom den ikke er videnskabeligt bevist, peger den stadig på en grundlæggende sandhed, når det kommer til folk med psykopati.
For cirka 1% af den danske befolkning har psykopatiske træk, og de er langt fra altid til at spotte. De fleste forbinder formentlig psykopater med kriminelle, men de kan være alt fra psykologer og præster til politibetjente og vagter i den lokale natklub, fortæller Lars Bjerggaard, psykolog på Retspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Risskov.
- Nogle psykopater er i deres fremtoning ikke fjerne fra den måde, seriemordere fremstilles på i amerikanske film. Men den type psykopater udgør blot et fåtal i forhold til, hvor mange mennesker der har psykopatiske træk. Virkelighedens psykopater er langt mere simple og kedelige, siger Lars Bjerggaard.
Grundlæggende har alle psykopater de samme personlighedstræk. Men psykologer og psykiatere inddeler (groft sagt) psykopater i to forskellige typer: den åbenlyse og den skjulte psykopat, forklarer Lars Bjerggaard.
- Den åbenlyse psykopat virker utæmmet og ”larmer” meget i sine omgivelser - som en gorilla, der tromler gennem underskoven. Han vælter gennem livet og samfundet, begår ofte kriminalitet og ender med høj sandsynlighed bag tremmer. Den skjulte psykopat kan derimod virke helt normal, men fordi han ofte er mere intelligent og kontrolleret, ved han, hvordan han skal spille sine kort, så folk ikke umiddelbart lægger mærke til ham. Han er derfor langt sværere at spotte og kan være på din arbejdsplads, i din vennekreds eller familie.
Hvorfor siger vi ”han” om psykopater?
- Både mænd og kvinde kan være psykopater, men grunden til, at der er flest mænd, er fordi, at de studier, der er foretaget, primært tager udgangspunkt i kriminelle mænd i fængsler - hvoraf størstedelen af dem er åbenlyse psykopater. Derfor defineres 9 ud af 10 psykopater som mænd, men det betyder ikke, at kvinder ikke kan være det. De er ofte bare den mere skjulte type af psykopat og kan ikke nødvendigvis spottes så let, siger Lars Bjerggaard.
Ved at undersøge 12.000 amerikanske og canadiske mandlige og kvindelige psykopater i fængsler, har amerikanske forskere fundet frem til nogle fælles personligheds- og adfærdstræk, som karakteriserer de fleste psykopater.
Her er de fire hovedtræk:
1. Narcissisme
Psykopater har et overdrevet selvværd og tror, at de kan og har ret til mere end andre. Derfor overvurderer de deres kompetencer og kan lyde som om, at de ved alt, selvom de i virkeligheden ikke har styr på noget. Grunden til, at de ikke virker utroværdige, er, fordi de ofte kan lyve overbevisende.
- Psykopater har ikke det almindelige menneskes følsomhed, der generer os, når vi lyver. De oplever spænding ved at manipulere og kan godt lide at være den dominerende i relation til andre. Derfor tiltrækkes de ofte af erhverv, hvor de kan udøve magt over andre. Den åbenlyse type tiltrækkes ofte af den kriminelle verden og kan også finde på at søge ind i militæret, politiet eller blive vagt, hvor de har loven bag sig, når de bruger magten. Den skjulte psykopat vil derimod blive tiltrukket af job som psykolog, læge eller advokat, hvor de opfattes som hjælperen, der indirekte har magten over andre. Den dominante position bekræfter dem i, at de er mere værd end andre, siger Lars Bjerggaard.
2. Afstumpet følelsesliv
Mange psykopater vil kunne udtrykke sig dramatisk og virke som om, at de har mange store og indimellem voldsomme følelser i spil, men ofte stikker følelserne ikke særligt dybt. De kan vise vrede, gråd og stor glæde, men kan i løbet af få sekunder distraheres fra følelserne, fordi de er overfladiske og ikke knytter sig til andre. De er ikke empatiske og kan derfor handle aggressivt og afstumpet uden at blive påvirket af det.
- Det klassiske eksempel er psykopaten, der roligt kan sidde og klippe fingrene af et andet menneske, som bløder og skriger, mens psykopaten kun tænker på, at vedkommende larmer meget. De bliver ikke berørt af det på samme måde som andre mennesker gør, og det betyder også, at deres evne til at føle anger, skyld og ansvar for deres handlinger ligger et meget lille sted. Det gør dem i stand til mere køligt at planlægge og udføre noget, som de fleste ikke vil kunne bære, forklarer Lars Bjerggaard.
3. Impulsiv og behovsorienteret livsstil
For mange psykopater handler livet om fart, fest og farver, og derfor ender de også med at tage euforiserende stoffer. Med det følger også kriminalitet, voldsomme slagsmål og konflikter, fortæller Lars Bjerggaard.
- Psykopater bliver ofte spændingssøgende i den virkelige verden, fordi de mangler et indre følelsesliv. De handler ofte uden tanke for fremtiden, og det er de umiddelbare behov, der er i fokus. De har ikke store planer om, hvad de skal være i næste måned eller næste år og får derfor en umiddelbar, behovsorienteret og barnlig livsstil, men det betyder ikke, at de er uintelligente eller ikke kan planlægge efter deres behov - de prioriterer bare anderledes. De tænker eksempelvis, hvorfor tage en lang uddannelse og få dårlig løn de første mange år, når man i stedet kan sælge stoffer og få pengene med det samme?
4. Kriminalitet
Lars Bjerggaard forklarer, at det fjerde og sidste træk blandt psykopater er kriminalitet. Den forstyrrede og grænseoverskridende adfærd ses allerede tydeligt, mens de er børn, men med alderen udvikler det sig ofte til kriminalitet. Derfor ender de tit i fængsel, fordi de har rodet sig ud i noget ulovligt. I gamle dage kaldte man den åbenlyse psykopat for den ”ægte psykopat”.
Kan alle blive psykopater?
Ca. 40 procent af de træk, psykopater har, kommer fra forældrene. De arver ikke lysten til at begå kriminalitet, men de arver eksempelvis de gener, der afgør, hvor meget der skal til, før de bliver bange. Børn med høj tolerance overfor frygt har mindre behov for at føle sig trygge eller knyttede til andre mennesker og bliver typisk ikke afskrækket af frygten for straf. Hvis man er genetisk disponeret for de træk, begynder man at have nogle af forudsætningerne for at udvikle psykopati.
Andre studier viser, at ca. 50% af personer med psykopatiske træk, har haft en opvækst præget af uforudsigelighed, upålidelige forældre, vold og misbrug.
Derfor er det tit en blanding af arv og miljø, der afgør, om man bliver psykopat eller ej.
Cirka 1% af den danske befolkning har psykopatiske træk.
Kilde: Bogen "Psykopati" fra 2016 (Kreis, Hoff, Belfrage & Hart) og Lars Bjerggaard
Lars Bjerggaard
Psykolog på Retspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital og ekstern lektor i psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Han har bidraget med kapitler i bøgerne ”Grundbog i psykiatri”(2017), ”Introduktion til psykologi”(2016) og ”Hjerne og psykiatri”(2012).