I drømmen om dansk vinter ser vi for os en smuk, hvid dyne af sne, julelys i gaderne og et brag af en nytårsaften. I realiteten fryser vi fra november til marts, og størstedelen af tiden kigger vi ud på en mørk og grå himmel og ønsker os i dén grad et sceneskift.
I disse tider er det måske svært at skrabe de helt store midler sammen til at rejse væk. Men faktisk kan du nemt, hurtigt og billigt få den tiltrængte luftforandring, uden at det kræver flybillet eller ferie-fridage.
I en hybridbil kan du nemlig let og ansvarligt komme uden for Danmarks grænser og selv bestemme farten på turen.
Her guider vi til fem udenlandske byer, du nemt og hurtigt kan tage på kør-selv-ferie til i hybriden Nissan Juke eller i den helt nye X-Trail med Nissans nyeste teknologi, e-POWER.
Foto: Unspash - Jonas Jacobsson
Göteborg
I den svenske storby finder du masser af hippe butikker, skønne restauranter og historiske bygninger – og så er det en ret undervurderet perle, hvor du finder få andre danske turister.
Hvordan kommer jeg til Göteborg?
En smuk sejltur fra Frederikshavn fører til Göteborg – og det samme gør en køretur på mellem 3,5 og 5 timer, hvis du kommer fra Fyn eller Sjælland.
Turen til Göteborg kan du tage i den helt nye Nissan X-Trail, hvis elmotor ikke behøver lades op undervejs. Den anvender nemlig en helt ny teknologi, Nissan kalder e-POWER, hvor en brændstoføkonomisk benzinmotor oplader batteriet, som giver energi til elmotoren, der driver bilen. Med X-Trail får du køreoplevelsen som i en elbil, men du behøver ikke vente på en opladning.
I de nyeste sikkerhedsbedømmelser fra Euro NCAP scorer X-Trail rigtig højt på sikkerhed for både voksne og børn. Blandt andet får den 23,3 point ud af 24 mulige i crashtesten for 6-10-årige, og skal du have børn med i Liseberg Park, er X-Trail helt bogstaveligt et sikkert valg.
Skal du have endnu mere kraft og kontrol, fås X-Trail også med Nissans e-4ORCE-teknologi med firehjulstræk. I denne udgave er X-Trail også god til glat og ujævnt terræn og har fem køreindstillinger, herunder snow mode, som gør det let at køre i den svenske sne, hvis I skal ud af byen.
Viktoriapassagen: En af de hyggeligste oplevelser, Göteborg byder på, er Viktoriapassagen. I den lille gyde fra slut 1800-tallet finder du blandt andet den populære kaffebar da Matteo, som serverer en lækker kop kaffe. Har du ikke fået nok, så fortsæt i området Haga, hvor du finder de fineste brostensbelagte gader og masser af gode restauranter.
Liseberg Park: Nordens største forlystelsespark ligger næsten i centrum af Göteborg og rummer både rutsjebaner, spisesteder og scener – et hit for både voksne og børn. Prøv for eksempel Pariserhjulet, hvorfra I har udsigt over hele byen.
Vintervandring: Der er mange muligheder for at komme udenfor i den svenske natur – selv om vinteren. En times køretur fra Göteborg finder du Vänga Mosse, hvor en 5-kilometers rute tager dig over den snedækkede højmose ad træbroer og gangstier. Stil bilen på parkeringspladsen øst for mosen.
Foto: Unsplash - Claudio Testa
Hamborg
Når vi tager på storbyferie i Tyskland, går turen ofte til hovedstaden. Men tættere på ligger Berlins lillesøster, Hamborg, som er mere overskuelig, virkelig hyggelig og perfekt til en weekendtur. Hop i bilen, og kør en tur til Hamborg!
Hvordan kommer jeg til Hamborg?
Kommer du fra Jylland og Fyn, er det bare at hoppe på E45 og videre af A7-motorvejen. Det tager 5 timer fra Aalborg og 4 timer fra Århus og Odense. Fra København kan du tage E47 og hoppe på A1. Motorvejen tager dig direkte til Hamborg på 5 timer.
Med den tur er det rart at køre i en behagelig bil, og Nissan Juke Hybrid er ideel til formålet, da du nemt kan slappe af i lækre komfortable sportssæder med kvalitetslyd i højtalerne og stemningsskabende baggrundslys i kabinen. Og når du ankommer til Hamborg, vil det inspirerende og vovede design sikkert fange opmærksomheden.
Med Juke behøver du ikke være nervøs for hverken at køre eller parkere i storbyen, da bilen selv kan læse vejskilte, holde dig orienteret om fartgrænsen og advare om biler i den blinde vinkel. Den intelligente teknologi hjælper dig med at parkere med et 360-graders fugleperspektiv af bilen samt nærbilleder af front, bag og side. Juke høster desuden fem stjerner i de seneste sikkerhedsbedømmelser fra Euro NCAP.
Det skader heller ikke, at bagagerummet er stort, så du kan have alle dine fine indkøb med hjem fra Hamborg. Aftenturen hjem ad motorvejen oplyses af et automatisk fjernlys, så du kan nyde køreturen og bilens hurtige reaktionstid.
Sternschanze og Karolinenviertel: Leder du efter de hyggeligste og hippeste shoppinggader, skal du lidt øst for centrum. For bare 20 år siden havde Sternschanze og St. Pauli et dårligt ry, men i dag er de trendy områder i Hamborg. I Karolinenviertel kan du gå en tur ned ad Marktstraße, hvor du finder seje vintagebutikker og små caféer med vegansk mad. Går du mod Sternschanze, så besøg second hand-kæden Humana, hvor de sjoveste fund dukker op. Kaffepausen tager du på Elbgold Röstkaffee, hvor den skønneste duft af friskkværnet kaffe møder dig.
Speicherstadt og HafenCity: Området omkring havnen er i den grad et besøg værd, ikke mindst på grund af det imponerende koncerthus Elbphilharmonie, der åbnede i 2017. Er du ikke ude efter den musikalske oplevelse, kan du i stedet nyde udsigten over byen fra udsigtsplatformen. Speicherstadt er den historiske bydel, der gemmer på hyggelige kanaler og ekspressionistisk arkitektur, og den lægger sig klods op ad HafenCity med de tårnhøje futuristiske bygninger.
Miniature Wonderland: Har I børn med, er miniaturemuseet et must. Her lander og letter fly i lufthavnen, lavaen løber ned ad vulkaner i udbrud og livet går sin vante gang i byerne. Det er et hit blandt børn og barnlige sjæle, så bestil billetter i god tid.
Foto: Unsplash - Assitej
Kristiansand
Kristiansand er med sine ca. 85.000 indbyggere ikke en storby, men den er hyggelig, og turen dertil er smuk. Du kan nemlig komme dertil med færgen på kun tre timer, og herfra kan du køre lige, hvorhen du ønsker i Sydnorge.
Hvordan kommer jeg til Kristiansand?
Du kommer til Kristiansand ved at tage bilen med i færgen fra Hirtshals. Fra Aalborg tager det 4 timer, fra Århus 5 timer og fra Odense 6,5 timer. Skal du fra København eller andre steder på Sjælland, tager turen ca. 8 timer.
Skal du ud i den norske natur og have børn med, er en Nissan X-Trail helt oplagt. Da bilen kører på Nissans banebrydende teknologi, e-POWER, behøver du nemlig ikke lade op undervejs. Det unikke ved X-Trail er, at bilen drives udelukkende af en elmotor. Og batteriet oplades undervejs af en 3-cylindret turbomotor.
Du skal blot fylde benzin på den brændstoføkonomiske motor, og så kører X-Trail afsted på el. X-Trail er ideel til den norske natur. Ved hjælp af kortdata kan bilen korrigere, hvis der venter en afkørsel eller et sving forude.
X-Trail har fået en bedømmelse på 91 % i beskyttelse af voksne passagerer og 90 % i beskyttelse af børn i de nyeste sikkerhedsbedømmelser fra Euro NCAP. Førerassistenten hjælper med parkering, og den holder dig i egen vejbane og andre biler på sikker afstand.
Posebyen: De charmerende hvidmalede træhuse ligger side om side, og det har de gjort i over 300 år i bydelen Posebyen. Her finder du Nordeuropas længste sammenhængende træhusbebyggelse, og det er et besøg værd. Ikke langt derfra finder du Kristiansands hyggelige torv, som i vinterhalvåret trylles om til en skøjtebane, og her kan du med udsigt til domkirken skøjte rundt i vintermørket.
Norsk Natur: Du behøver ikke rejse flere timer op gennem Norge for at opleve den storslåede natur. Du kan nemlig komme ud til masser af smukke naturoplevelser på under en time. Øen Flækkerøya rummer et vandreområde, hvor en rute fører ned til Ansteins Fyr. Besøg også den kendte ø, Odderøya. Kører du i stedet ind i landet, ligger der masser af fjorde. Få mere info på turistkontoret på torvet i Kristiansand.
Dyreparken: Rejser du med børn, er det et sikkert hit at tage i Dyreparken, som har åbent alle årets dage og rummer oplevelser fra Thorbjørn Egners udødelige univers. Besøg den virkelige Kardemomme By fra Folk og Røvere i Kardemomme By, og mød alle dyrene fra Hakkebakkeskoven.
Foto: Unsplash - Krisztian Tabori
Malmø
Malmø ligger kun en times kørsel fra København – og max seks timers kørsel fra resten af Danmark. Alligevel er det langt nok væk til at føles eksotisk. Der er noget virkelig hyggeligt over svenske byer, og Malmø er ingen undtagelse.
Hvordan kommer jeg til Malmø?
Den bedste måde at komme til Malmø på er at køre over Øresundsbroen via E20. Kører du fra Aalborg eller Århus, kan du tage Molslinjen over Samsø Bælt, og køreturen tager mellem 3,5 og 5 timer. Fra Odense tager det 2,5 timer.
Malmø er fuld af fede butikker, så hvorfor ikke tage turen i en Nissan Juke Hybrid med masser af bagagerumsplads? Den seje coupé med koblingsfrit gear er ideel til bykørsel, da den sparer på strømmen ved at føre energien fra opbremsninger tilbage til batteriet.
I de seneste sikkerhedsbedømmelser fra Euro NCAP får Juke fem stjerner. Den smarte førerassistance holder automatisk afstand til andre biler, når du holder i kø, og hjælper dig med at parkere og bakke, og den intelligente nødbremse kan genkende fodgængere og cyklister. Den kan endda selv læse vejskilte.
Turen går som en leg, når du kan sidde behageligt i bløde sportssæder, lytte til musik i fantastisk lydkvalitet og lade øjnene slappe helt af med perfekt indstillet baggrundslys. Og når du kommer frem til Malmø, kan du altid bruge fjernlåsen til at tjekke, at du har låst bilen.
Slotsparken: Hop forbi Noir Kaffekultur på vej over i Slotsparken, som er perfekt til en langsom formiddag. Drik din (virkelig lækre) kaffe og spis en croissant eller kardemommesnurre, mens du slentrer gennem parken. Herfra kan du fortsætte langs åen ind mod byen, hvor du på et tidspunkt rammer gågaden. Her er du masser af gode butikker, kendte som mindre kendte.
Genbrugsshopping: Allerede i gågaden kan du opleve den ægte genbrugsstemning i Emmaus Björkå, som gemmer på både slidte sager og fantastiske fund. Her er der rigtig guldgraverpotentiale. Tag også et smut forbi Love Street Vintage, som er mere highend vintage shopping. Andre gode genbrugsbutikker er Humana og Myrkunos.
Moderna Museet: Moderna Museet er Malmøs museum for, ja, moderne kunst. Der er masser af udstillinger inden for både fotografi, installationskunst og moderne maleri. Indtil april 2023 kan du opleve udstillingen Skymningsland, hvor oplevelsen af at stå på tærsklen til det ukendte udforskes gennem kunsten.
Foto: Unsplash - Marvin Radke
Flensborg
Ligegyldigt, hvor i Danmark du bor, er Flensborg altid mindre end fem timers kørsel væk. Den ligger nemlig lige på den anden side af grænsen til Tyskland. Flensborg er en gammel købstad med et smukt, historisk centrum, der er til at overskue. Og det gør byen ideel til en hyggelig vinterweekend.
Hvordan kommer jeg til Flensborg?
Du kommer nemt, hurtigt og sikkert til Flensborg via E45. Det tager ca. 3 timer fra Aalborg, 2 timer Århus, 2 timer fra Odense og 3,5 timer fra København.
Vil du gerne have følelsen af at køre til Flensborg i en støjsvag elbil – men uden at skulle standse og oplade på vejen? Så skal du tage turen i en Nissan X-Trail, som ikke behøver opladning. Det er nemlig denne smarte Nissan-model, der har en brændstoføkonomisk benzinmotor, som oplader batteriet undervejs.
Med USB-opladning både foran og bagved kan børnene underholdes med iPad’en hele vejen. En den intelligente førerassistance gør turen sikker og advarer dig, hjælper med at parkere og holder dig i egen vejbane.
Med Nissans unikke e-4ORCE-teknologi med firehjulstræk har du endnu bedre manøvrering og mere kraft. Her får du også fem køreindstillinger og kan spare på strømmen ved at sætte X-Trail i eco mode.
Rote Straße: Skal du have historisk idyl for alle pengene, skal du gå en tur ned ad Rote Straße, Flensborgs ældste gade med brosten og hyggelige baggårde. Her finder du blandt andet Rommuseet, hvor du kan lære alt om den rom, som Flensborg er kendt for. Tag et smut forbi kaffebaren Juicy Project til en kop kaffe og en Instaworthy kardemommesnurre.
Historischer Hafen: I det charmerende havneområde kan du mærke den ægte Flensborg-ånd. Herfra kan du tage en sejltur ud på fjorden, gå en tur langs skibsbroen og spise en såkaldt ”fischbrötchen” fra Bens Fischhütte.
Flensborg Fjord: Savner du naturoplevelserne, har Flensborg også masser at byde på. Byen ligger nemlig lige ned til fjorden og byder derfor på flere gåture med udsigt til vand og strand. Gå ad forskellige stier ud til en af en af de to strande, Wassersleben og Solitüde, hvorfra du kan nyde solnedgangen.
Hvilken bil skal jeg køre i?
Hvilken bil skal jeg køre i?
Vil du gerne køre til udlandet i bil, er det vigtigt, at du kører i en sikker bil, når du skal køre motorvejs- og bykørsel. Ifølge de nyeste sikkerhedsbedømmelser af biler offentliggjort af Euro NCAP scorer Nissan fem stjerner for de seneste udgaver af hybridbilen Juke og den splinternye X-Trail med e-POWER. Her får du topsikkerhed i selv de billigste modeller, så du er klar til en tryg rejse for hele familien.